MISFORSTÅ MIG NU IKKE, MEN…

Vil man gerne have drama, kan man skabe drama ud af alt. Så simpelt er det.

Og tro mig, jeg kender til drama.

Hvis man gerne vil misforstå mig, er det fandens let at finde noget at misforstå. Jeg har en del indlæg i arkiverne, som I kan gå tilbage og lade jer provokere af.

Jeg elsker jeres beskeder, og jeg elsker, når I udfordrer mig i kommentarfeltet, men jeg må også være ærlig at indrømme, at jeg sommetider kan blive sindssyg over de mange misforståelser, der opstår, når man publicerer tekster online. Ja, misforståelserne kan også opstå, når man diskuterer ansigt til ansigt, men der er det langt lettere at læse hinanden og eventuelt forklare eller udglatte.

Indforståetheden er ikke-eksisterende, hvilket både skyldes online kommunikation generelt, hvor kropssprog og signaler som ironi, sarkasme og seriøsitet ikke kommer til sin ret – men problemet er selvfølgelig også, at vi jo ikke kender hinanden sådan rigtigt, jer og mig – og at nogle af jer kun læser med en enkelt gang eller to, og derfor aldrig lærer at forstå mig.

Men bare lige for at slå én ting fast…så er jeg aldrig ude på at såre nogen. Så simpelt kan det siges. Jo, jeg vil da gerne flytte grænser og sætte jeres livssyn i perspektiv i forhold til mit eget; det er jo det, jeg elsker allermest ved dette medie, men jeg føler sommetider, at der kan gøres et for stort nummer ud af f.eks. ordvalg her på bloggen:

Hvis jeg nu siger, at alle mænd er svin, så mener jeg selvfølgelig ikke ALLE mænd. Din far behøver ikke at være et svin, bare fordi jeg er sur på mænd. Og når jeg udråber lyserød som ny yndlingsfarve, betyder det ikke, at jeg pludselig ikke kan fordrage gul, og at du derfor heller ikke må gå i gul.

Måske det bare er mig, der misforstår jer, og er lidt til den overfølsomme side (say what?), men jeg havde simpelt hen brug for at skrive dette indlæg som en forklaring, eller måske sågar undskyldning til de af jer, der har følt sig trådt på i tidens løb. Så. Undskyld.

FLERE MATCHES PÅ TINDER? HER ER MIT BEDSTE TIP:

…like nogle flere fyre. Ja, det lyder simpelt, og måske også en anelse uambitiøst – men man har det sgu med at falde i type-fælden, og derved kun swipe til højre, hvis manden falder præcis ned i din type-kasse.

Jeg har efterhånden fattet, at jeg ikke har en type, selvom jeg stadigvæk holder af at kategorisere flirts indenfor mine præferencer. Men hvem kemien spiller med, kan simpelt hen ikke forudbestemmes på dén måde.

Jeg har f.eks. altid tænkt, at jeg var til høje drenge med brune øjne, mørkt hår og halv-ranglet bygning. Og de måtte gerne være lidt arty-farty med et skrøbeligt, poetisk sind og en skrækkelig fortid, jeg kunne redde dem fra. Derfor er jeg gået konsekvent efter denne type – men da der ikke var flere tilbage (som matchede igen – og, let’s face it, denne type er alligevel aldrig på Tinder), måtte jeg ligesom se udover min indsnævrethed og åbne horisonten.

Og så sker der altså ting og sager.

Jeg snakker selvfølgelig ikke kun om Tinder her, men om kærlighed generelt.

Vi er SÅ kræsne. Men denne kræsenhed er altså ikke så eksotisk og lækker, som den lyder. Den holder os fastlåst i et mønster, som muligvis ikke er sundt for os.

Og så er kemi – wow, BANEBRYDENDE – den allervigtigste faktor. I hvert fald for mig. Og kemi kan ikke gøres op i typer. Kemi er kemi. Og kemi for mig kan altså også opstå med en lav, blåøjet fyr med gode familieværdier, selvom jeg umiddelbart har outsourcet feltet.

Og når vi nu alligevel snakker kemi, så forstår jeg simpelt hen ikke behovet for at skrive side op og side ned som indledning på Tinder. Hvis der er et match, skal vi mødes. Bum. For først her kan jeg mærke, om denne kemi, eller seksuelle tension, lever. Og når alt kommer til alt, elsker jeg faktisk at gå på date. Jeg synes, det er helt vildt hyggeligt, en god øvelse i small talk, og en spændende måde at møde mennesker på. Selv på en dårlig date kan man mærke, at man lever, ikke?

Vi skal selvfølgelig ikke gå på kompromis med kærlighed og date whoever, men jeg vil gerne slå et slag for at bryde datingmønsteret. Det vil jeg i hvert fald forsøge. Der er jo, om ikke andet, en grund til, at jeg stadigvæk er single.

Læs eventuelt mit indlæg med typer af mænd på Tinder, så I forstår, hvad I er oppe imod.

STATUS PÅ LIVET SOM HUNDE-MOR

Nu har jeg snart været hundemor i en måned; og tiden er både fløjet afsted og gået temmelig langsomt. Jeg er et sted nu, hvor jeg har vænnet mig til, at hun er der, og ikke længere overraskes over at skulle have hende med i planlægningen. Det kræver at tage en del tidligere hjem fra byen for at gå med hende, men det er alligevel det hele værd, når man ser hendes glade fjæs og man bliver slikket i hele hovedet af lykke over genforeningen.

Og hun er så dejlig lærenem. Hun kan sitte uden problemer, og vi er ved at lære dæk og giv pote. Gåture er både lette og svære – der er dage, hvor hun uden problemer kan gå uden snor, og dage, hvor hun ikke kan gå 5 meter uden at bide i snoren og løbe efter fugle.

Olga er en sindssygt opmærksomhedskrævende hund – heldigvis – for jeg har da aldrig oplevet et så socialt byliv, som efter at være blevet hundemor. Alle vil tale med hende. Og hun ELSKER det. Særligt børn og gamle mennesker gør hun bløde i knæene, og forleden var der en ældre kvinde, der seriøst fik tåre i øjnene, fordi hun fik lov til at holde hende. Min mor og jeg konkluderede, at hun simpelt hen må tro, at hendes navn er “Nuuurh” eller “OMG”; for det er absolut de mest anvendte ord omkring hende, og hun spotter vitterligt mennesker, der reagerer sådan på hende, og løber i deres favn, hvis hun får lov.

Jeg forsøger at socialisere hende med andre hunde, men det er meget blandet, hvordan hun tager det. Hun virker langt mere interesseret i ejerne, end i hundene, men vil som udgangspunkt gerne lege og gør ikke ad dem.

At få en hund sætter en god gåtur i perspektiv. Førhen var en god gåtur sådan én, hvor jeg gik med en kop kaffe og musik i ørene, men nu er det pludselig forvandlet til en gåtur, hvor Olga både skider og tisser. Haha.

Når jeg så er ude og gå, og møder alle de søde mennesker, der vil hilse, så bliver der SERIØST altid stillet de samme 4 spørgsmål:

1. Hvilken race er hun? Maltipoo – blandet malteser og toy poodle.

2. Hvor gammel er hun? Lige over 15 uger.

3. Hvor stor bliver hun? Cirka 3 kilo.

4. Hvad hedder hun? Olga.

Og disse spørgsmål er egentlig ikke korrekt formuleret, for 90% antager, at hun er en han. “Nåååh, hvor er han sød!” – nu ved jeg, hvordan det må føles for forældre, når fremmede tager fejl af deres babys køn. Hallo! Det er faktisk en pige. Skal jeg sætte en sløjfe i håret på hende, for at det syner sådan? Haha.

Alt i alt er det virkelig en dejlig berigelse til mit liv. Hun holder mig virkelig grounded. Og så er hun bare det skønneste, gladeste lille væsen – og jeg tager seriøst mig selv i at vugge hende i min favn og kalde hende “min lille pige”, selvom det lyder helt fjollet. Men hun er bare min lille skat. Og jeg kan mærke, at det bliver lettere hver dag.

OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER PÅ DATES

Selvfølgelig indgår klassikere som “hvor er du opvokset”, “hvilke serier ser du”, osv., men nedenstående spørgsmål er ret karakteristiske for mine dates kva mit job:

“Jeg er overrasket over, at du kan være her uden at kigge på din telefon.”
– Okay. Bare fordi jeg arbejder online, betyder det ikke, at jeg er helt uden plig. Desuden kræver en god date meget opmærksomhed, og hvis jeg distraherer mig selv med min telefon hele tiden, vil jeg ikke kunne mærke stemningen ordentligt. Altså; nej, det er ikke engang svært at lade telefonen ligge i tasken.

“Hvordan kan du bo i sådan en stor lejlighed alene?”
– Fordi jeg tjener penge, og har gjort det alle de år, mange andre studerede. Så ja, det går OK for min business, men du får ikke lov til at se min lønseddel.

”Skal jeg så tage outfitbilleder af dig nu?”
– Arj, det ville da cirka være det mest akavede, jeg kunne komme i tanke om i verden. Ro på, jeg klarer fint en aften uden fotosession.

“Tænk, her troede jeg, at vi skulle snakke sko hele aftenen.”
– Igen… helt ærligt. Hvor materialistisk og/eller dum tror du lige, jeg er? Hvis dét er din fordom, forstår jeg slet ikke, hvorfor du gider på date med mig. Jeg ville sguda aldrig på date med en fyr, der kun kunne snakke sko. Jovist kan samtalen drejes over på mode, men jeg vil langt hellere snakke følelser, familie og fremtidsdrømme.

“Hvordan er hun/han så i virkeligheden?”
– Jeg får SÅ mange spørgsmål omkring folk i branchen, hvor det nærmest forventes, at jeg udleverer mine “kollegaer”. Glem det.

“Laver du så et blogindlæg om mig?”
– Hvorfor i alverden skulle jeg dog det? Hvis vores samtaleemner er interessante nok, kan jeg måske skabe et indlæg ud fra nogle refleksioner, du har sat i gang, men så skal du fandeme også have udfordret eller inspireret mig. Ellers så nej, sguda. Jeg værner om grænsen mellem arbejde og privatliv, og hvad får dig desuden til at tro, at du er interessant nok til at blive delt på mine kanaler – og at jeg i bedste fald ville gøre det uden samtykke?

10 ORD/SÆTNINGER, VI IKKE BRUGER NOK – OG 5, VI BRUGER FOR MEGET

10 ORD/SÆTNINGER, VI IKKE BRUGER NOK:
Yndig: Én af mine ekskærester “introducerede” mig for yndig, og brugte det ret meget. For mig er yndig en afart af smuk, som er mere uskyldig og som desuden ligger godt i munden.
Bedårende: Lidt i samme kategori som yndig, og desværre også et enormt forbigået adjektiv. Jeg vil fandeme gerne kaldes bedårende.
Karl Smart: Jeg elskede de gamle udtryk, som egentlig altid har været lidt kiksede, men som alligevel beskriver godt. Din fucking Karl Smart. Det er sguda nuttet.
Åndet: Jeg bruger både “åndet” og “åndssvagt” ret meget, og åndet er bare virkelig en fed måde at udtrykke sig omkring noget lettere negativt og måske sågar fjollet på – lidt alà træls, men knapt så jysk.
Fuck you: Vi siger “Fuck dig” hele tiden, men når man bruger “Fuck you”, bliver stemningen pludselig dejlig barnlig og humoristisk.
Fru/frk./hr.: Selvfølgelig ikke på formel vis, men for sjov. Hvad så, frk. Jedig? I love it.
Henrivende: Når noget bare er lidt for fantastisk.
Betagende: Når noget bare er lidt for fantastisk OG spændende på samme tid. Haha.
Betuttet: “Hun havde sådan et betuttet udtryk”. Det er også ret cute.
Hvordan går det?: Altså; vi kaster “Hvordan går det” i flæng, men mener egentlig bare “hej, jeg forsøger at virke interesseret”.

5 ORD/SÆTNINGER, VI BRUGER FOR MEGET:
Feminisme: Godt ord. Vi forstår alle sammen vigtigheden af betydningen, men kommer måske til at misbruge ordet en smule disse tider. Eller er det bare mig?
Kontroversiel: Pludselig er alt kontroversielt. Og jeg bruger personligt selv ordet ALT for meget. Måske det slet ikke er kontroversielt, hvis du behøver at advare først.
“Sådan dér”: Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: Det lyder SÅ fjollet at have en seriøs snak med en ellers godt begavet person, som så pludselig bruger “Sådan dér” til at lede efter ord. Han var, sådan dér, super, sådan dér, lækker.”
Nice: Jeg bruger “nice” ALT for meget, og hader det egentlig. Det er ikke et særligt pænt ord. Og det lyder dumt. Men nu er det altså bare så integreret i vores sprog, at det er uundgåeligt.
Hvordan går det?: På den overfladiske måde. Jeg hader at blive spurgt, hvis folk alligevel ikke vil høre svaret. “Nu skal du høre, det går faktisk helt af helvede til. Jeg er lige blevet dumpet, står i økonomisk lavvande og hader alle mennesker omkring mig. Inklusivt mig selv.”