VELKOMMEN TIL KLUB 27

DEN POKKERS CIVILSTATUS…

Jeg bestræber mig på altid at være åben og ærlig over for jer. Jeg er ikke så filtreret anlagt, og lukker jer derfor gerne ind af store dele af mit privatliv – men man må også respektere, at alle omkring mig ikke deler samme opfattelse, og det er jo mit valg at dele ud, ikke nødvendigvis andres.

Nå. Det var en lille forklaring på, at indlægget her måske ikke bliver så dybdegående, som I måske ville håbe.

I har spurgt meget ind til min nye civilstatus, hvilket jeg så udmærket forstår, fordi jeg normalt glædeligt deler ud af mine relationer. Jeg har været mere lukket denne gang, både for min egen og mit forholds skyld, men jeg skylder jer selvfølgelig en forklaring:

Jeg er blevet single igen. Det var måske ikke, hvad I troede, indlægget her skulle handle om – og det er også ekstremt mærkeligt for mig.

Lidt baggrundshistorie er, at min ekskæreste og jeg datede længe, før vi blev kærester (og her skal det lige tilføjes, at “længe” måske ikke er helt sandt; men jeg plejer at være eeeenormt hurtig på aftrækkeren, når det kommer til kærlighed!), og det derfor var en helt anden og meget mere rolig tilgang til dating for mig. Et rart afbræk; og er bevidst brud i mønster, fra min side af. Vi blev kærester i slut oktober, og gik fra hinanden sidste weekend. Han er det mest fantastiske, rummelige, sjove og lette menneske, jeg længe har mødt, og det har været en kæmpe fornøjelse at få ham så tæt ind på livet – men i længden kunne vi begge mærke, at der var for meget forskel på os, til at det ville give mening at fortsætte. Vi er venner, og jeg elsker ham, men vi kunne ikke give hinanden, hvad vi hver især havde brug for.

Jeg har det skørt med situationen. Jeg har skulle vende mig “til” og “af” med et menneske igen meget hurtigt, og er stadigvæk ikke helt tilbage i mig selv, men uanset hvad, syntes jeg, at en lille forklaring var på sin plads.

Hvis nogle af jer sidder med uforløst kærlighed eller knuste hjerter, vil jeg anbefale jer at læse, eller genlæse, mit indlæg omkring kærestesorg.

2 comments

  • Rosa

    Jeg føler vi kunne være veninder <3 Livet går nogengange hurtigt,og hvis man har meget kærlighed i kroppen, kan det være svært ikke at dele den ud til nye bekendtskaber, hurtigere end andre ville gøre det. Det kan selvfølgelig give bagslag, men hellere et liv hvor man tør kaste sig ud i ting, end et liv hvor man sidder derhjemme og venter.
    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

VELKOMMEN TIL KLUB 27