MAINLINE VS LITTLESIS

TEXT TEXT TEXT

Hvorfor formulerer du dig så kringlet? Det er ikke første gang, jeg får denne besked smidt i hovedet. Min dansklærer i folkeskolen var sågar også fokuseret på emnet, og da jeg forleden fik en kommentar på bloggen med samme spørgsmål, besluttede jeg, at jeg ville lade et indlæg skænke til det åbenbart ret så omdiskuterede emne. Hvad det skulle have med påtagethed at gøre, har jeg enormt svært ved at forstå. Jeg har altid formuleret mig specielt. Ikke nødvendigvis hverken poetisk eller akademisk, bare karakteristisk. Det har aldrig været et decideret valg fra min side af, ordene kommer bare i en naturlig, lind strøm til mig. Måske har det noget med min dramatiske passion at gøre. I en anbefaling, der engang blev kreeret, med VILDE KANINER som hovedperson, skrev bloggeren følgende “Skønlitterære formuleringer af faglitterære tekster”, og disse enormt smukke ord har jeg ladet sidde fast. Mit sprog har altid været med til at give mig flotte karakterer, så helt skidt kan det altså ikke være.

Der findes et utal af blogs, hvis formuleringer er lige til og lette at forstå, men VILDE KANINER er altså ikke en af dem. Man kan enten vælge at undlade tekstlæsningen, eller blot nyde, at teksten her på bloggen er et helt land af tanker. Jeg er faktisk gået så langt, at jeg hver aften skriver en tanke ned, som jeg har tænkt mig at samle til en form for bog på et tidspunkt. Måske.

39 comments

  • Sissel

    Jeg misunder virkelig dit sprog. Det er også én af de ting jeg synes gør din blog til noget specielt, og en blog hvor man gider at læse teksten også. Du får alt til at lyde så pisse lækkert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amy Holm

    Søde, smukke og skønne Marie… Dit sprog og måden du formulerer dig på, er en af de mange fantastiske ting, som gør din blog helt unik og vidunderlig! Jeg elsker at læse dine indlæg, og hver gang efterlades jeg med forskellige indtryk, dog altid et indtryk af, at du er en smuk person, både indvendigt og udvendigt. Du formulerer dig, på en måde som ingen andre gør. Helt igennem fantastisk, og intet andet!
    Keep up the good work, Marie, du gør det helt perfekt, hvis jeg skal sige det.
    – Amy

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Esther

    Har altid beundret den måde du skriver på. Ville ønske at jeg kunne formulere mig ligesom du gør, det er både charmerene, i mit hoved forstående og indlevende.
    Syntes overhoved ikke du skal lave om på det, det ville være som at lave fuldstændig om på Vilde Kaniner. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celine

    Hvor er det dog ubehageligt at læse så mange bedrevidende og nedladende kommentarer til Marie. Folk opfører sig jo som 10-årige pakket ind i pæne ord og titlen ‘konstruktiv kritik’. Maries sprog er skønt, og jeg har aldrig nogensinde haft et eneste forståelses problem. Jeg tror bare, at nogen mennesker har brug for at finde fejl. – Hvor underlig denne egenskab end er. Og hvad er det helt ærgerligt, I har tænkt jer? At alle Maries tekster skal være helt fejlfrie hver gang? I kan da vel klare en enkel kommafejl i hver 10. indlæg eller hvad? Og I vil heller ikke have et personligt sprog? Så hellere 100% grammatisk korrekt og skide kedeligt ikke? Men det er faktisk slet ikke pointen; det her er Maries blog, og den er skøn, som den er. Der er iøvrigt ingen der tvinger jer til at være her.

    Thumbs up Marie, du gør det så, så, så godt! Du er vanvittig inspirerende og ikke mindst dygtig, smuk og positiv.
    Tusind kys herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan faktisk rigtig godt lide dine formuleringer og kreative nye ord. Det er dejlig inspirerende at du tør udfordre det danske sprog :) Kreativitet og personlighed er jo også af grundende til at bloggen som medie er blevet så populært.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Fra en der til daglig studerer dansk på KU: Bliv ved! Jeg elsker at du skiller dig ud, og dine tekster er netop en af grundene til dette.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Min motivation for at skrive en kommentar er, at jeg holder meget af at læse din blog – men at netop sproget irriterer mig (det lyder så hårdt, men er det ikke!). Jeg er selv igang med at uddanne mig inden for sprogets verden og skal forhåbentlig leve af netop at skrive. Den vigtigste lektie, jeg har lært, vil jeg derfor give videre til dig: Mal et billede af ord for dine læsere, men overvej altid, om en eller flere farver kan udelades, når du gennemlæser din tekst bagefter.
    For sandheden er: Det smukke billede har ikke nødvendigvis alle regnbuens farver;-)
    De bedste tanker herfra :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie Smidt

    Lige præcis dit sprog er næsten det jeg holder mest af ved bloggen. Jeg gør lidt det samme selv. Det gør teksten så dejlig levende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg har aldrig lagt mærke til, at du skriver “anderledes”. Men nu jeg tænker over det, tror jeg det bunder i at langt de fleste blogs skriver i talesprog og uden egentlig indhold – og hundrede gange mange tak for at du IKKE gør det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du skal bare fortsætte, som du hele tiden har gjort, Marie..
    Der er forskel på at være velformulerende og kringlet! Jeg synes bestemt blot dine tekster er velformulerede!

    …Og helt ærligt? Så er det altså heller ikke værre. Take a break, folks!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dit sprog er meget interessant – det er næsten som om, du fortæller en historie, selvom indlægget egentlig bare handler om dit outfit f.eks. Dog må jeg sige, at jeg nogengange bliver nødt til at tage et skridt tilbage, når der er for mange kringlede ord i én sætning. Nogengange kan det simpelthen blive for tungt at læse. Jeg synes, du er blevet bedre til at formulere dig med tiden, men det er ikke altid jeg kan følge helt med (det siger nok mere om mig end om dig, haha). Men din skrivemåde er jo i sidste ende dét, vi kan kende Vilde Kaniner på. Og jeg synes bestemt ikke du skal ændre det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • x

    Dit sprog er virkelig karakteristisk og fascinerende – bare smukt!! Savner dog at høre din stemme! Vil du ikke lave en video, hvor du synger en disney-sang f.eks. Pocahontas :) ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • vildekaniner

      Haha, hvor er du sød! Det kunne godt ske, har faktisk optrådt med Vindens Farver ved flere lejligheder… Dog oftest i beruset tilstand ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mac

    Dit sprog er utrolig fint og viser karakter, dermed endnu en af de ting jeg virkelig elsker din blog. Du inspirer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er kæmpe sprognørd og har alle dage være fan af et korrekt, smukt sprog. Desværre synes jeg i dit tilfælde, du tit ramler ind i noget overkorrekthed, der gør sproget herinde klodset frem for elegant. Om det er bevidst eller ej, skal jeg ikke kunne sige, men det ødelægger den naturlige rytme, der for mig bør eksistere i en velskreven tekst.

    Det er dog selvfølgelig bare min personlige mening; at dømme ud fra kommentarerne er der heldigvis mange, der er uenige. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      SÅ enig! Den naturlige rytme er væk. Det er for gennemtænkt og overvejet. Som om der er gået sport i at lyde intelligent og velformuleret, hvorfor det fremstår modsat. Og de selvopfunde ord som fx varmemedhjælper gør det ikke meget bedre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • vildekaniner

      Så er det en smule selvmodsigende, når du siger, at jeg forsøger at lyde intelligent, men lyder dum. Jeg er jo ikke idiot, kan godt regne mig selv ud ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline

      Det er da på ingen måde selvmodsigende. Når folk har travlt med at ‘flashe’ deres intelligens, får det da ofte den modsatte effekt; at det kommer til at virke fordummende og påtaget – dermed ikke sagt, at sådanne mennesker er mindre intelligente, det virker bare dumt på den måde, at kringlede formuleringer nemt kommer til at virke som en hæmsko, for det sikkert ofte fornuftige budskab der gemmer sig i ordstrømmen. Så har mange det vel sådan, at virkelig intelligente mennesker hviler så meget i sig selv, at det ikke skal flashes via kringlede og flotte sætninger.
      19 ud af 20 gange synes jeg, at du formulerer dig rigtig godt. Som andre nævner, så er det skønt med en blogger, der er velformuleret, for der er dælme mange, der skriver som en brækket arm, og i min verden, og sikkert også i din, stempler det altså folk lidt. Så er der lige en sjælden gang, hvor dine formuleringer virker lidt påtagede. Jeg aner ikke, om du er sådan – det er du sikkert ikke, men det er bare det indtryk, du nogle gange giver mig. Men pyt med det, det er oftest en stor fornøjelse at følge din velformulerede blog.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • vildekaniner

      Hvis du nu læste indlægget her, så ser du, at det intet har at gøre med at flashe intelligens, men at jeg åbenbart er vanvittigt dum. Så kan du grine af det i stedet :-P

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lulu

      Hov, mener Miriam! Blev lidt forvirret her i kommentartråden :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Jeg er helt enig med både Miriam, Sofie og Caroline. Mange gange lyder noget af det (teksten..) som noget frygteligt vrøvl, ligesom det tit lyder enormt påtaget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    har faktisk aldrig tænkt over dit sprog er kringlet :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alexandra

    Altså jeg elsker dine søde, kringlede formuleringer, Marie! Det er en af de (mange) ting, der gør, at det er fedt at læse dine indlæg jo! Rigtig god sommer :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er en af de ting der gør, at jeg følger dig her på bloggen! Det er simpelthen så dejligt at læse! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Hej Marie.
    Hvad betyder det når du skriver ‘c’ i starten af dine indlæg?
    Elsker din blog.
    Bliv ved med det gode arbejde:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • vildekaniner

      Det er bare et usynligt linjeskift :-D he he.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Det er nok nettop derfor, at jeg kan lide at følge din blog! – At du er anderledes fra de andre – stilmæssigt og måden at udtrykke dig via. tekst. Og, hvor er det bare fedt!
    Så skal det også lige siges, at jeg er lidt misundelig – jeg gad da godt have evne til at kunne formulere mig specielt og interessant! haha ;-)

    Thumbs up til dig, Marie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I think people come to your blog mainly for fashion, but also for the writing-part. I always love to read your stories and you really shouldn’t make them easier or something!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Det er jo netop det som gør din blog så interessant og fuldender helheden af det bærende element, nemlig kvalitet af højeste kaliber. Det er netop det som differentiere din blog fra øvrige og løfter den til et helt andet niveau.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg har nu fulgt din blog i næsten et år. Har aldrig gået sindssygt meget op i mode og hvad der dertil hører, men nu må det siges at være en af mine yndlingsbeskæftigelser at sidde en eftermiddag og læse alle mine “favorit-blogs”, hvor din helt klart er én af dem (derudover indgår din søsters også blandt favoritterne).
    Jeg er desværre(?) en af dem, der let lader mig irritere af stavefejl og dårlige formuleringer, og derfor glæder det mig altid at læse din blog med velformulerede, korrekte sætninger og ordvalg. Godt arbejde – det hører altså også en god blog til (er i hvert fald min mening), så tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • vildekaniner

      TAK, tusind tak – det betyder meget at høre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Borggaard Christoffersen

    Dit sprog er netop et af de elementer, der gør din blog interessant og fanger mig som læser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, at en af de største kendetegn på VILDE KANINER, er den måde du skriver og fortæller på. Jeg elsker at læse/lytte med og nyder når der optræder specielle ord, uanset hvilken sammenhæng. For mig er det kun en positiv ting og helt klart noget jeg værdsætter som læser. Så tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • vildekaniner

      Mange tak, det er jeg simpelt hen så glad for!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

MAINLINE VS LITTLESIS