NYE KOMEDIESERIE-FAVORITTER FRA NETFLIX

d6ed0745-b150-4bef-8f0f-34542de6488e-atypical_ss_076_r

ATYPICAL: En komedieserie på Netflix omhandlende en amerikansk familie bestående af en mor, der har konstant behov for at føle sig værdsat, en far, der gennemgår en kæmpe udvikling, en teenagedatter, der føler sig negligeret og en teenagesøn med autisme, der bare gerne vil finde en kæreste. Umiddelbart opskriften på et socialrealistisk drama, men serien har en let og humoristisk tilgang til de svære ting i livet, og alle karakterene vandt mit hjerte fra afsnit ét.

the-end-of-the-fucking-world-trailer-e1508422083437

THE END OF THE F***ING WORLD: Igen, en tragikomisk serie fra Netflix. Hovedpersonerne tæller en ung teenagedreng med psykopatiske træk, der drømmer om at slå et menneske ihjel, og hans umiddelbare target; en følsom, rebelsk og direkte teenagepige. Serien er virkelig flot sammensat og ekstremt smuk, trods den lidt dystre kærlighedshistorie.

MODERN FAMILY - "A Tale of Three Cities" - After recent trips take the Dunphys to New York; Mitch, Cam and Lily to the Midwest; and Jay, Gloria, Manny and Joe to Juarez, Mexico; the Pritchett-Dunphy-Tucker clan reunites in its eighth season premiere with all of the families converging at home for Father's Day, on "Modern Family," TUESDAY, SEPTEMBER 21 (9:00-9:31 p.m. EDT), on the ABC Television Network. (ABC/Peter "Hopper" Stone) ARIEL WINTER, NOLAN GOULD, SARAH HYLAND, JULIE BOWEN, ERIC STONESTREET, JESSE TYLER FERGUSON

MODERN FAMILY: Modern Family er ingenlunde ny, og er muligvis den serie (udover Sex & The City), jeg har set flest gange. Dog fortjener Modern Family en plads på listen, fordi sæson 8 netop er landet, og endnu engang får mig til at grine, græde og elske alle seriens karakterer, som var de min egen familie.

FÅ DINE P-PILLER MED POSTEN

3a38040d-6ffd-4f7d-b44a-ea283caa9194

ANNONCE FOR PRACTIO: Tøser, tøser, tøser… Jeg har glædet mig til at dele verdens smarteste p-pilleabonnement med jer, som jeg ville ønske, jeg selv havde været stolt opfinder af:

Jeg tager p-piller, og har gjort det fast i over 10 år, og har derfor, gennem disse mange år, haft en del panik-ture på apoteket inden ferier, byture og lignende, for at hente p-piller i sidste øjeblik, fordi jeg havde glemt at holde styr på den mængde, jeg havde liggende derhjemme. Så sent som i juleferien styrtede jeg ned på apoteket med min familie i hælene (fordi de var på besøg, og jeg havde været utjekket og glemt at tjekke op på det hele), for at nå at hente en ny pakke p-piller inden nytår – fordi det virkelig ville have været ærgerlig timing med menstruation kombineret med lille, pastelfarvet kjole og hvide tights til nytår.

Men det er heldigvis slut nu – for jeg er blevet bekendt med den mest geniale tjeneste, der på simpel vis hjælper mig med at holder styr på det hele, og som sågar sender mig mine p-piller direkte hjem til mig, når jeg er ved at løbe tør.

Tjenesten er udviklet af Practio, og er en form for abonnementstjeneste, som holder øje med, hvornår, du er ved at løbe tør for p-piller (eller minipiller), og sender en ny pakke, når du er ved at løbe tør. Forsendelsen er gratis. Ligesom på apoteket, får du sågar muligheden for at udskifte mærke til billigste alternativ. Oprettelsen er nem og enkel, og jeg er allerede helt vildt glad for at receptfornyelsen sker online og jeg bare kan hente mine p-piller i postkassen.

Når man tilmelder sig skal man svarer på nogle spørgsmål, inden man bliver godkendt til, at kunne benytte sig af servicen. Det er ren og skær sikkerhed, og i den anden ende sidder der en autoriseret læge og vurderer om, det er sikkert at du benytter dig af tjenesten.

Practios abonnementservice kobler dig op med apotek, som dernæst sørger for både at bestille og sende dig p-pillerne. Du vælger selv hvilket af de apoteker, som Practio samarbejder med, som du vil bruge. Man kan faktisk bestille helt op til 4 omgange af p-piller, og så kommer de bare løbende automatisk. Det passer med ca. et års forbrug af p-piller. Det er altså meget smart!

Man skal være 18 år for at kunne benytte sig af servicen, og du skal også allerede være i gang med enten p-piller eller mini-piller. Hvis du er over 36 år eller ældre, så kan du kun bruge abonnementservicen til minipiller.

Så er du en ligesom mig, som allerede benytter sig af p-piller, så kan dette muligvis være noget for dig.
Besøg Practio her.

6 HVERDAGSOBSERVATIONER OG SITUATIONER

789f9dca-d5ad-4aaf-9d62-d4d6adb3886e

1. Når man, efter et bad, står nøgen og tørrer hår, og i øjenkrogen får øje på en håndværker. Jeg vender mig om, og får øjenkontakt. Så har de simpelt hen placeret et stillads foran mit badeværelse, og en eller anden random håndværker har fået en sygt opgraderet arbejdsdag.

2. Chef’s Table på Netflix er det bedste, lækreste og smukkeste madprogram af dem alle. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor inspireret og underholdt, jeg bliver af at se det.

3. Hvor er det bare optur at spille pigerne mod drengene. Forleden spillede jeg Hint med en masse venner, og der praktiserede vi netop pigerne-mod-drengene konceptet, og det er altså bare altid skide skægt.

4. Jeg elsker bagt avocado svøbt i bacon.

5. Jeg passede Lilli søndag og mandag, og i toget på vej til Næstved rendte Lilli rundt og ville se og pille ved alting, inklusivt knappen til toiletdøren i bagerste vogn, hvor der er plads til cykler og barnevogne – altså, et kæmpestort toilet med stor skydedør. Hun trykker på knappen, og døren åbnes i en nærmest slowmotion agtig bevægelse, og til min store skræk kan jeg se, at der sidder en ung fyr på toilettet og skider. Vi får begge panik i øjnene, og jeg skynder mig at trykke på knappen igen for at lukke døren. Døren lukker lidt til, men Lilli er hurtig til endnu engang at give knappen et tryk, så den igen åbnes helt op. Alle grinede, undtagen den stakkels, skidende fyr.

6. Når jeg taler, bytter jeg ofte om på ordstillinger og formulerer mig generelt set ret rodet. Jeg tænker altid mens, jeg taler, så nogle gange passer tanke- og talestrøm ikke super godt sammen. Det er en ny observation, jeg har gjort mig omkring mig selv.

EN KVINDE-DRØM

8ab3753a-1100-45f8-a5de-14fe25d723c9

Et Chanel suit har længe været en drøm for mig, og da jeg fandt dette fantastiske, lyseblå vintage sæt fra Chanel med kort pencilskirt og taljeret blazer, var jeg simpelt hen nødt til at slå til. Det er for mig lidt et symbol på at være blevet voksen, at bære sådan er suit, og et sæt som dette holder maaaange år, hvis man passer godt på det.

LET OG HURTIG TRØFFELPASTA

6a38c67c-e7f3-4c3c-8e93-dad095ee528a

Jeg værdsætter virkelig en lækker og vanvittigt let trøffelpasta, og den absolutte letteste måde at gå til dette på er med Irmas trøffeltortellini. Jeg koger pastaen, og laver ved siden af en super simpel sauce med trøffelolie, portobellosvampe og fløde og hælder over. Sommetider sprødsteger jeg også lidt seranoskinke og sætter til. Alt i alt, super simpelt og vildt lækkert!

MUSICAL, MULIGHEDER OG MANGLENDE FOKUS

15a4970f-0551-43b4-805c-7024ed73525f

Det er paradoksalt, at én af mine største passioner fylder så lidt herinde. Og så alligevel ikke. Jeg har altid været enormt splittet omkring fremtidsdrømme, da jeg passioneret har ønsket at lave lidt af hvert. Ja, det kan altså godt være en passion at dyrke så mange forskellige ting som muligt, selvom det selvsagt skaber nogle fokusproblemer. Jeg kan nogle gange føle det værende en sygdom i mig, at jeg har så svært ved at dedikere mig til én ting af gangen, og hele tiden forstyrres af nye input, tanker og drømme. Men én ting har alligevel altid fyldt for mig, også inden hele blogmediet kom til og fejede alt andet af banen: Musical. Forleden talte jeg i telefon med en veninde om netop dette, og hun foreslog mig at lave et dedikeret indlæg omkring musical, og hvad det fylder og betyder for mig; både på tankeplan og i praksis.

Størstedelen af mit arbejdsliv foregår online. Den virtuelle virkelighed er selvfølgelig en afspejling og resultat af min egen virkelighed, men jeg kan sommetider mangle et “hands on” afbræk fra sociale medier, og det er lige præcis dét, musical gør for mig.

d130a55f-747c-4e98-ab58-0771c2de6e0e

Jeg kan tydeligt huske mit første møde med musicallens verden: Som barn havde jeg en teaterveninde, Christina, som én gang årligt tog mig med i teatret i København. Et år så vi Ronja Røverdatter af Sebastian, som blæste mig helt omkuld. Inden da havde jeg været kæmpe Disney fanatiker, og spolede altid frem og tilbage på VHS’en mellem sangene – og jeg har nok altid været draget af, hvad musik kan gøre for en fortælling, da musik ultimativt undestreger følelser for mig. Ronja Røverdatter blev en form for vendepunkt for mig, fordi tanken om at forene udtryk, teater, sang, musik og dans næsten var en utopisk forestilling og derfor også opdagelse for mig.

Som 9 årig medvirkede jeg i min første musicalproduktion, en semiprofessionel opsætning af klassikeren Oliver Twist med Trille som instruktør. Jeg husker at synge “Jeg ved en lærkerede” til auditionen, og ingenlunde være nervøs. Jeg var ikke særlig selvbevidst dengang, men blev alligevel overrasket over egen kunnen, da de bad mig synge i forskellige tonearter, og jeg ramte plet. Jeg modtog efterfølgende et brev med posten, som min mor bragte til mig i skolefrikvarteret en dag. Jeg kom med!

Men allerede inden da havde jeg selv leget med musicalopsætninger, som jeg satte op med mine kammerater fra nærområdet, næsten altid med mig selv som både instruktør og hovedrolleindehaver. Så på én eller anden måde har det nok altid ligget i kortene, at jeg skulle performe. Jeg husker også at have hovedrollerne i diverse skoleopsætninger, og at skrive sange, som jeg dog aldrig fik sendt ind til Børne MGP.

4d15112f-0548-4727-b9d2-2d7055b397a4

Ét eller andet sted har både jeg selv og mine omgivelser nok tænkt, at jeg ville følge denne drøm om at leve af musicalen, men i teenageårene opstod interessen i mode og udtryk, og overtog min tid. Blogging var dengang ikke noget, man levede af, men en form for fritidshobby, som jeg dyrkede med fornøjelse. Pludselig opstod muligheden for at leve af hobbyen, og hvem takker nej til dén mulighed? Musical var dog sideløbende i mit liv, og jeg har faktisk kun holdt ét år helt fri fra musical siden dengang med Oliver Twist.

Netop fordi, jeg arbejder som jeg gør med blogging og influencing, med skiftende arbejdstider og mig selv som chef, har jeg muligheden for at sætte tid af til udlevelse af min anden passion ved siden af. Og det gør jeg glædeligt. “Hvordan får du tid til det?” – det handler om prioritering. Jeg får mere energi af at praktisere musical end at ligge på sofaen og se serier, og derfor vælger jeg at sætte mine aftener og ferier af til det – også selvom jeg sommetider er ved at gå ned med stress over deadlines på bloggen, en danserutine, der skal læres og samtidig forsøger at holde privatlivet i balance.

b4185371-b5fa-4033-8b54-7364b2b0ba95

Om jeg laver forestillinger professionelt eller på amatørplan er i virkeligheden underordnet for mig, så længe cast og instruktion udfordrer og inspirerer mig. I 2017 medvirkede jeg i min første professionelle opsætning, Bølle Bob og Smukke Sally, hvor jeg spillede rollen som Sally; en naiv skolepige med store drømme om at komme til storbyen og blive en superstjerne (ha ha – typecast – I get the joke), og det var selvfølgelig noget af en oplevelse at stå på scenen med Keld Heick og Henrik Launbjerg. Her gik det for alvor op for mig, hvor meget jeg elsker og behøver musical som afbræk i mit ellers lidt overfladiske, online liv.

Performancedelen i sig selv er virkelig et drug for mig, for jeg elsker virkelig at stå på scenen. Appellerende er fællesskabet også, og at kæmpe så intenst sammen med ligesindede om at skabe bedstmulige produkt. Dette fællesskab får mange andre gennem deres arbejdsplads, men da blogging er lidt en ensom affære, er det en fantastisk mulighed for mig at dyrke musical som “holdsport”, og derved opnå følelsen af sammenhold.

Man skulle næsten tro, at min “status” og følgerskare kva bloggen ville være en fordel ved auditions, men tro om igen. Musicalfolk giver ikke en fuck for den slags!

Til foråret skal jeg igen på scenen, denne gang i Ny Ridehus i Næstved, i rollen som Elle Woods i Legally Blonde The Musical. Vi begynder øveforløb i februar, og jeg kan næsten ikke hente vente med at komme i gang. Jeg er så stolt af denne rolle, som er min største og mest krævende rolle nogensinde – og hvis I ønsker at følge med, så kan der faktisk købes billetter lige her. Og hvad byder fremtiden så på? Dropper jeg blogging til fordel for musical? Søger jeg skoler? Her spiller mit fokusproblem fra barndommen endnu engang ind. For jeg kan og vil ikke vælge det ene over det andet, og jeg håber virkelig på fortsat at kunne kombinere mine to interesser.

PERFEKT BLOND HÅR: 1, 2, 3 – NU!

a1ed4c09-bf3a-49b8-ab4f-af2ce9a5d276

REVLON HÅRMASKE 100kr. || MARIA NILA BALSAM 95kr. || MARIA NILA SHAMPOO 95kr.

Lærke kom forleden hjem fra frisør med det smukkeste, perlemorsglimtende, hvide hår, og jeg var solgt! Altså, ikke solgt på dén måde, jeg er stadigvæk ved at gro min naturlige hårfarve ud og sådan, men den maske, frisøren havde anvendt i hendes hår efter farvning, havde tonet det i den smukkeste, lysende, hvide nuance. Lærke havde selv købt en ekstra hjem af disse masker, og jeg besluttede mig for også at købe én til mig selv, da jeg jo stadigvæk er temmelig lys i spidserne.

Masken, som er fra Revlon i farven 1002, er en form for toning i en lilla/lyserød farve, som altså giver det perfekte perlemorsskær i lyst hår. Den koster kun 100kr. her, altså halvdelen af prisen hos frisøren.

Kombineret med mine favoritprodukter til farvet hår fra Maria Nila, balsam og shampoo, får du altså et virkelig smukt og velplejet hår.

MINE SENESTE OUTFITS

Instagram har overtaget de såkaldte outfitbilleder, hvilket desværre gør, at links og forklaringer på outfits bliver sværere at implementere. Derfor vil jeg i fremtiden lave opsamlingsindlæg som dette med mine seneste outfits:

334caa93-a2d4-4b57-82a3-7b1d2c51540d

Mit nytårsoutfit bestod af silkekjole med fint print fra Realisation Par og støvler fra eBay. Strømpebukserne er købt på Gran Canaria. Mange har spurgt ind til støvlerne, som jeg faktisk lavede et indlæg med links til her, og ligeledes får jeg stadigvæk en del spørgsmål omkring Realisation Par – og her kan jeg henvise til mit specifikke indlæg omkring brandet.

e5b7c507-ede9-4321-827e-13ceb9339e3f

Her er jeg iført min nye silkekjole fra Saks Potts, som er købt på udsalg hos deres egen shop. Sneakersne er fra Nike i modellen Air Max 97, og fåes i forskellige versioner her.

91b386d6-4971-4536-a96c-81451a4ec368

Den fineste bluse i økologisk bomuld fra danske Résumés “Daisy”-kollektion, som kommer til april. Bukserne er fra Louis Vuitton.

e186003d-4701-4972-a545-b3264b62e41c

Toppen her er lige nu på udsalgs hos Ganni, og bukserne er fra Callipygian fra Opening Ceremony. Støvler fra Céline.

c590f3f7-6288-4531-a511-d0adf7b7a4a7

Strik fra Céline og sølvbukser fra Chanel. Begge dele købt på Vestiairecollective.

5e260008-43c6-4078-82d1-7b49aff693e5

Jeg havde helt glemt min Ganni kjole, men fandt den frem forleden sammen med de hvide lakstøvler. Kjolen kan købes på udsalg her.

ET SKØNT TIP

a09366bd-bf44-4d0d-9b14-c9b12bae6b93

Her kommer et lidt random, men også ret skønt, tip, som jeg ikke engang er blevet betalt for at dele – men Coop forhandler faktisk min favoritduft Flowerhead fra Byredo til en virkelig god pris på blot 700kr. (normalt koster den altså 850kr.), og der er også andre fantastiske Byredo parfumer at finde til samme pris. Tip hermed videregivet! Se alle duftene her.

DR PRODUKTIONER, DU SKAL SE LIGE NU

Weekenden er skudt i gang, og jeg elsker personligt søndage med DR catching up tema – og derfor har jeg lavet en lille liste med skønne, sjove, seriøse og hyggelige programmer, som jeg varmt kan anbefale, at I spenderer jeres weekend i selskab med:

18611194-herrens-veje

HERRENS VEJE: Endnu en fuldstændig fabelagtig serie-produktion fra DRs side om en moderne præstefamilie med Lars Mikkelsen i rollen som patriarken Johannes Krogh. Jeg var personligt lidt skræmt fra serien grundet det kristne fokus, men serien er meget mere end det, og trods de bibelske metaforer, er det en super relevant samtidsfortælling om en familie i opløsning. Skuespillet er fænomenalt, historien gribende og temaet interessant. Jeg krydser allerede nu fingre for en sæson 2! Se alle 10 afsnit her.

1513938724_159313504

KODEN TIL KÆRLIGHED: En ny dokumentarserie fra DR, hvor forskere ved hjælp af videnskab har sammensat otte singler i 4 forskellige forhold, som skal leve sammen en måned. Parrene er dannet på baggrund af store mængde data, og altså ikke følelser og kemi, og er derfor super interessant for et føle-menneske som jeg at følge med i. Serien er netop begyndt, og du kan se første afsnit her.

156723743

X-FACTOR: Okay, jeg ved ikke engang, hvor jeg skal begynde her. I kender helt sikkert alle sammen X Factor, men måske havde I, ligesom jeg, overset, at første afsnit altså blev sendt 1. januar. En ny sæson er altså skudt i gang, og rocklegenden og min favorit blandt danske kunstnere Sanne Salomonsen er ny i dommerpanelet, sammen med Remee og Blachmann. Det er rart at se de to garvede dommere sammen med en tredje, som de rent faktisk respekterer. Jeg hepper allerede på Andreas! Se X Factor her.

1512554701_rosa_og_trine_8372

DEN STORE JULE- OG NYTÅRSBAGEDYST: Hvis I nu, ligesom jeg selv, slugte sidste sæson af Den Store Bagedyst og næsten har abstinenser efter en ny sæson, så kan denne sult blive tilfredsstillet en smule – der blev nemlig produceret en jule- og nytårsedition af programmet, som er lige så hyggeligt, lækkert og løjerligt som det originale program, og som rummer nogle af mine favoritbagere fra Den Store Bagedyst – bl.a. Rosa. Se de to “ekstra”-afsnit her.

SAKS POTTS SS18 KØB

img_5097-kopi

skaermbillede-2018-01-02-kl-11-42-51

Ja, ja, jeg er super nem at regne ud – og selvfølgelig havde jeg udset mig et par favoritter fra Saks Potts’ SS18 kollektion, der netop har ramt butikkerne. Jeg havde egentlig kastet min kærlighed på den lange, hvide tallerede læderfrakke med mintgrønne pelsdetaljer, men besluttede i stedet at gå i en anden retning – nemlig med den fine, korte, ternede lyserøde sag samt den fine, lyserøde badedragt. To items, jeg har ventet på at klikke hjem, og som jeg allerede nu er super glad for.

De kan sgu ét eller andet med detaljer, og så tør de tage chancer og levere noget uventet. Jeg er vild med det!

Overvejer du et lån til dit næste tøjkøb? Så sørg for undersøge dine muligheder først med en tjeneste som Matchbanker.dk.

PÅ DET SENESTE HAR JEG…

32f68c49-1274-4fbe-8335-09e7db9f53f9

…købt denne seje silkedunjakke fra Chanel af min veninde Alfie, og båret den like a boss i Næstved Storcenter. Køb lignende jakke på budget her.

db56a0dd-16f3-4e33-9403-5e3beb67b5d3

…været hjemme hele fire dage i julen, og fejret juleaften med de dejligste mennesker – selvfølgelig med denne lille fis inkluderet. Mine bukser er fra Saks Potts, og kashmirstrik fra COS. Køb lignende strik på budget her.

1

…spist mere ude end hjemme, selvom det lyder ulækkert lækkert. Her på Mangia på Vesterbro med Anne og Melle – det kan anbefales! Kender I det, hvor én flaske vin bliver til flere? Det gør vi. Haha.

a1e645c9-f644-4685-bb11-e1db1b9bae73

…hygget lidt mere med hende her – og jeg får aldrig nok af hende! Her ses desuden både mit nyeste køb, nemlig denne seje Saks Potts pels – samt mine julegaver til Lilli: Flyverdragt fra Baby Dior og støvler fra Angulus. Nuuuurh!

076d7a91-a324-4bc0-b98e-e844169b1f50

…tilbragt ekstremt meget tid med mit yndlingsmenneske, hvilket har medført et generelt savn til hende i de timer, jeg ikke spenderer i hendes selskab.

d6003954-6d19-459a-8d40-24d2f6d416fd

…holdt en skøn nytårsaften iført Realisation Par kjolen her i det fineste print. Vi startede hos mig med dronningens nytårstale, efterfulgt af lækker middag på Cantina. Herefter drog vi rundt fra fest til fest – så alt i alt en ret klassisk nytårsaften.

6a156924-16ef-47ec-aa7d-4350a301c94c

…også været meget sammen med min kone Anne. Her fanget på SMK i et kulturelt moment. Jeg gifter mig sgu rigtigt med hende en dag.

75490cdf-e165-40c6-8e86-792a2702c1c8

…drukket vin og sludret med Sille-skat på Mother, hvor en gruppe fyre stoppede op til en snak, og insisterede på at tage et billede af os i matchende frakker. Det sagde vi selvfølgelig ikke nej til!