HJEM HVOR JEG VAR, HJEM HVOR JEG BARE… SKAL VÆRE MARIE

Nu er jeg færdig med Legally Blonde. Wow, bare at skrive det føles underligt uforløsende. Det er sindssygt at have kæmpet så hårdt og intenst med noget i så lang en periode, og pludselig være foruden. Det er heldigvis gået over al forventning, men som frygtet, så er al den ro ved at være færdig blevet erstattet med uro over at mangle noget. Jeg går med en konstant følelse af, at have glemt ét eller andet, hvis det giver mening?

Heldigvis rejser jeg til Barcelona om lidt. Jeg skal afsted med min dejlige Anne, og selvom jeg måske i virkeligheden har brug for et pusterum fra mennesker og stimuli, så kan jeg mærke, at det var det rigtige at bestille turen så tæt på afskeden med musicalen – som om, at jeg derved ikke går i 0, men har noget andet at glæde mig over og til.

Musicalen har denne gang taget meget mere tid og kræfter end nogensinde før, og har, uden sammenligning, været det hårdeste, jeg har udsat mig selv for. Og det gik. Alt gik godt. Og jeg føler mig styrket ved at have overvundet kampen og bevist en helvedes masse overfor mig selv.

Dét sammenhold, der er på en produktion som Legally Blonde er usammenligneligt med noget andet, og har bragt så meget lykke med sig. Jeg er mættet på kærlighed, anerkendelse og forståelse for en lang periode – og det føles fantastisk. “Hjem til det liv, jeg havde engang – fester og sol dagen lang. Sand, strand og vand, hjem hvor jeg kan være mig selv – bare hænge ud, tale om hår, dase mens dagene går. Hjem hvor jeg var, hjem hvor jeg bare skal være Elle.” Ret rørende øjeblik i forestillingen at opdage ligheden med Elle på et højere plan.

Og nu lytter jeg til “I’m still Hurting” fra The Last Five Years, hvilket måske repræsenterer mit humør meget godt. Jeg er endnu engang tilbage på blogger-pinden, og skal finde tilbage til mit “rigtige” liv. Det kommer måske til at tage noget tid, men jeg kender heldigvis processen godt efterhånden, så jeg ved, hvad jeg har i vente.

Og jeg savner jer på en måde. Savner at lægge dedikation og arbejde hos jer, så I vil forhåbentligvis se og høre en del mere til mig i den kommende periode. Tak for tålmodigheden med mig – og ikke mindst tak til de læsere, familie, venner og veninder, der kom og så Legally Blonde.