SØDME ER DIT STØRSTE TALENT

Jeg vil langt hellere kaldes dum end dum. Her mener jeg selvfølgelig, at jeg hellere vil kaldes uintelligent end ubehagelig. I øjeblikket er jeg meget optaget af sødmebegrebet som talent; det største talent, du kan tilegne dig.

Der findes så mange dygtige mennesker, og der findes endnu flere søde mennesker. At kombinere de to ting er dog umiddelbart sværere end det lyder. Succes stiger dig til hovedet, og giver dig mindre grund til at behandle andre mennesker ordentligt. Travlhed, misundelse og konkurrence hiver dig væk fra din kerne og eventuelle kærlige opdragelse, og booster dig i den forkerte retning.

Uanset hvad din baggrund er, så bestemmer du altså selv, hvordan, du behandler andre.

Der vil altid være nogen, der er dygtigere end dig til sit arbejde. Der vil også altid være nogen, der er smukkere end dig, klogere end dig eller hurtigere end dig – men hvor sød du er, bestemmer du helt og aldeles selv. Dit CV vil sandsynligvis aldrig være så unikt eller dit karaktergennemsnit så højt, som din jobsøgning kræver, og derfor er personlighed din største kvalitet – og at lade sødme være grundpillen i ens fundament er det mest charmerende, jeg kan komme på.

Sødme må ikke forveksles med godtroenhed, naivitet, pleasing eller røvslikkeri, selvom pleasere til alle tider vil være nemme at kunne lide, fordi de hverken battler eller skræmmer dig. De søde pleasere; hjælperne (for at hive fat i aktantmodellen – ja, ja, jeg har skam også gået i folkeskole), skal derfor selv hjælpes på vej, for ikke at ende deres dage i skyggen af helten – og det er heltens ansvar at motivere og opmuntre hjælperen til selv at turde træde i karakter. Jeg vil dog til enhver tid hellere agere hjælper end skurk.

Men man behøver altså ikke at være pleaser, for at være sød. Og når alt kommer til alt – hvad er der så egentlig galt med pleasing? Pleasing er først et problem, når pleaseren glemmer sig selv.

I min venindegruppe er der meget snak om “det gode hjerte”, og hvordan meget kan tolereres, tilgives og accepteres, så længe “det gode hjerte” dominerer. Jeg vælger mine nære relationer ud fra præcis denne præmis: Sødme. Og et godt hjerte. Jeg orker simpelt hen ikke at omgive mig med kolde eller hårde mennesker, og alle mine venner er nøje udvalgt efter denne kvalitet og egenskab; fordi det giver MIG ekstra grund til at være sød og efterlade et positivt aftryk på mine omgivelser.

“Albuerne forrest”-begrebet er ikke bare et rædselsfuldt synonym for at opføre sig dårligt, det er også et rædselsfuldt foretagende. Min veninde Sille skrev forleden et eventyr i anledning af min anden veninde Julies babyshower, hvor én af Julies kvaliteter i eventyret var, at hun, i modsætning til resten af branchen, ikke havde spidset albuerne – og derfor, med sine bløde albuer, kunne klemme sig ud af det fængsel, hun var fanget i.

Det synes jeg personligt er den fineste metafor for, hvor sødme kan bringe dig hen. Væk fra fængslet og ud i friheden.