GET INSPIRED BY EMMA SILKE

GODT AT VIDE OM PANDEHÅR

Ikke-navngivet-1

Jeg elsker mit pandehår. Det har været en frisure, jeg har dyrket mere eller mindre hele livet, og er derfor efterhånden lidt blevet en signaturting for mig. Da jeg kender pandehår på godt og ondt, tænkte jeg, at en liste med tips til folk med pandehår, eller dig, der sidder og overvejer denne frisure, var en god idé:

1. Overvej det viiiiirkelig grundigt, inden du giver dig i kast med pandehår. Det tager altså en del tid for det at vokse ud, og selvom du altid kan “snyde” overvejs med hårspænder, så er det bare en tand mere besværligt med pandehår.

2. Pandehår er mange forskellige ting, og de forskellige typer af pandehår ændrer dit ansigt fuldstændigt, så overvej, hvilken type pandehår, du overhovedet er interesseret i. Skal det være kort, “Girl, Interrupted” style, 70’er langt som mit, grafisk og lige som i folkeren, eller måske noget helt andet? Find inspirationsbilleder og medbring dem hos frisøren.

3. Husk dog, at alle hårtyper og ansigter er forskellige, så du får ikke nødvendigvis en frisure magen til dén, du havde forestillet sig. Vær realistisk; har du f.eks. krøllet hår, ja, så vil dit pandehår sandsynligvis også krølle. Så går det ikke, at du har forestillet dig et ultraglat look.

4. Giv det en chance. Jeg oplever utrolig mange, der klipper pandehår, og er glad for det den første måned, for derefter at fortryde. Giv det nu en chance!

5. Da pandehår er i konstant kontakt med din (svedige) pande, fedter det utrolig hurtigt – så det er decideret nødvendigt at have investeret i en tørshampoo, inden du klipper pandehåret.

6. I forlængelse af nr. 4., så vil der muligvis opstå urenheder/bumser i din pande, det første stykke tid, fordi din hud lige skal vende sig til at være “dækket af hår”. Jeg har dog erfaret, at disse forsvinder hurtigt – du skal bare geare ned for stylingprodukter i dit pandehår, og rent faktisk udnytte, at du ikke behøver at bruge makeup i panden, da den alligevel er skjult.

1 comment

  • Stine

    Og og og. Overvej om dit hår overhovedet kan klare pandehåret, uden at du skal style det. Jeg er den heldige indehaver af en hvirvel – et kæmpe koslik om man vil – i panden. Jeg har haft pandehår af flere omgange, men det kræver en ivrig føntørring for at få lagt kæmpe hvirvlen ned. Nogle gange har det været klippet så godt, at hvirvlen på en måde var mindre, men andre gange har det krævet et stort stykke arbejde hver morgen. Jeg har efterhånden erkendt, at mit hår ikke er så glad for pandehår :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

GET INSPIRED BY EMMA SILKE