Så blev det d. 24. december; og selvom juleentusiasmen ikke er, hvad den var i barndommen, så glæd
Se næste indlæg >
DET STORE RODEHOVED
I morges skulle jeg finde ét eller andet i køkkenskabet, og åbner selvfølgelig dette, hvorefter diverse dimser og dutter falder ned. Jeg propper disse skødesløst ind igen, tager, hvad jeg ledte efter, og lukker skabet. Herefter gik det op for mig, at det muligvis er den ting ved mig selv, jeg har flest indre konflikter omkring: Struktur. Systemer. Oprydning. Og mangel på samme.
Jeg ville så fandens gerne være hende, der havde styr på tingene; hvor alt på krydderihylden stod på rad og række, og som foldede undertøjet efter tørretumbling, men det er virkelig svært, når man inderst inde også er ret ligeglad med disse ting. Hvis jeg nu BARE havde det medfødte rengøringsgen, som så mange andre, så ville både mit samvittighed og min lejlighed stå knivskarpt; men ak, jeg er og bliver et rodehoved.
På mange måder er jeg også glad for denne tilgang til orden, da jeg dermed aldrig kommer til at blive den spidse type husmor, der finder det vigtigere at flyverdragten er hængt op, end at få kysset sit barn go’dag (læs mit indlæg “Leg fremfor støvsugning” her), men en lillebittesmule mere ordenssans (eller rettere; ordens-LYST) ville absolut ikke skade. Og jeg FORSØGER. Men det er bare som om, at uanset hvor mange gange, jeg rydder op i skabene, ender det hele altid med at ligge hulter til bulter en uge senere.
Forstår I, hvad jeg mener? Og har I nogle gode tips til et stakkels rodehoved?
For mig handler rod ligeså meget om, at være i besiddelse af for mange ting. Fx rod i garderoben – vestlige kvinder bruger i gennemsnit kun 20% af deres garderobe. Det synes jeg er lidt tankevækkende. Så kan ikke lade være med at blive en smule provokeret når du skriver du hellere vil kysse dit barn farvel end at bruge tid på at rydde op; for jeg er selv sindssygt ordensmenneske, men når man har skåret ind til benet og generelt ikke køber sig fattig i ting man i bund og grund ikke har brug for, så kræver det ikke ret meget at holde orden på sine ting. Men vil da helst ikke puttes i en eller anden forestilling om, at bare fordi mit hjem fremstår ryddeligt så ville jeg nok være en dårlig mor, ligesom at du jo nok heller ikke vil opfattes som én der ikke har styr på tingene. ;-) vi er jo bare forskellige allesammen. Nogle mennesker trives med rod, andre kommer i sindssygt ubalance. Og sidstnævnte hører jeg helt klart til :-)