HVORDAN DU UNDGÅR KOPI-TASKER
1. CHANEL || 2. BALENCIAGA || 3. PROENZA SCHOULER || 4. CHANEL || 5. CHANEL || 6. CELINE || 7. CHANEL || 8. CHANEL || 9. CHANEL || 10. PROENZA SCHOULER
Jeg elsker dyre tasker, og har interesseret mig for netop dette i rigtig mange år. Derfor ved jeg også, at der florerer en del kopivarer både på nettet og i gadebilledet, og da jeg har fået en del spørgsmål om netop dette, tænkte jeg, at en guide var brugbar for jer.
Efter min 18-års fødselsdag købte jeg, for mine gavepenge, en Balenciaga taske af en kvinde på nettet. Det var min første taske fra netop dette brand, og jeg havde derfor ikke så stor viden om designet mærket generelt. Efter et par måneder finder jeg ud af, at tasken ikke var ægte. Det var et stort nederlag, for jeg havde virkelig brugt mange penge på tasken, og sælger nægtede at svare og tage varen retur. Selvom oplevelsen var forfærdelig, har det skærpet mit fokus på kopivarer, og jeg har derfor lært mig selv at kende forskel.
Ét sted, hvor man skal være særligt opmærksom på kopivarer, er på ferier. Og her taler jeg ikke om flagship stores i Canne, men på gademarkeder i f.eks. Tyrkiet, hvor der florerer en del både falske og stjålne varer. Derfor anbefaler jeg stærkt, at man kun køber luksusvarer i autoriserede butikker – og altså ikke på gaden. Er et tilbud for godt til at være sandt, er det som regel ikke en ægte taske, du har med at gøre.
Jeg er rigtig glad for at købe dyre tasker secondhand på Trendsales, fordi netop Trendsales har moderatorer ansat, der løber alle annoncer igennem og derfor fanger kopivarerene og får annoncerne lukket hurtigt. Skulle en taske, mod al forventning, alligevel være en kopi, er man sikret tilbagebetaling, hvis man køber via Trendsales-handel. Man kan også kontakte Trendsales direkte, hvis man er i tvivl om ægtheden af en vare på en annonce. Det skaber virkelig en stor sikkerhed for mig som køber, og er særligt godt, hvis man, ligesom mig, da jeg var 18, ikke nødvendigvis har stort kendskab til highendbrands og kopivarer.
Psst… Hvis du selv står og skal sælge eller købe en dyr taske på Trendsales, så er det måske en god idé at læse min guide til køb og salg af items på nettet her.
INDLÆG LAVET I SAMARBEJDE MED TRENDSALES
Jeg ville hører om du har erfaringer med forhandleren Deedee som sælger chanel tasker inde på TS? eller om du kender niget som har? :)