GET INSPIRED BY - EMILIE VINTERSBORG

THE STUFF YOU ALWAYS WANNA KNOW

n_07modeblogger_marie_jedig_NITL1006139
Jeg ser en tydelig linje i kommentarfeltet af spørgsmål, I meget ofte vil have svar på, og som umiddelbart er svære at søge sig frem til her på bloggen. Til de af jer, der ikke ved det, så er der under headeren i højre side et søgefelt, hvor man f.eks. kan søge på “tatoveringer”, hvorefter alle posts, der nogensinde er lavet på VILDE KANINER indeholdende præcis dét ord vil dukke op. Jeg ville alligevel dedikere et indlæg til de oftest stillede spørgsmål.

Hvilket program redigerer du dine billeder i, og hvilket program laver du dine collager i?
Photoshop. Jeg købte Photoshop i forbindelse med at skulle starte på KEA, og fik hurtigt basisdelen i programmet lært gennem undervisningen. Programmet gav dog så god mening for mig at anvende udenfor undervisningen også, at jeg løbende fik lært stort set alle programmets funktioner at kende. Nu anvender jeg photoshop til alle billedfiler, I ser her på bloggen. Jeg anbefaler varmt Photoshop – også selvom programmet er dyrt at anskaffe sig. Det kræver tid og en kæmpeportion tålmodighed at blive selvlært indenfor de fleste felter, og Photoshop er ingen undtagelse. Der er dog en masse tutorials online, man kan følge, hvis man er interesseret i det. I Photoshop kan man bl.a. beskære billeder, fritlægge filer, redigerer i farver og nuancer samt indsætte tekst. Altså det perfekte program at anvende for en ambitiøs blogger.

Hvordan får du dit hår så lyst, og hvor ofte farver du det?
Jeg har megen erfaring indenfor hårfarvning efterhånden, og har måtte sande, at der ikke er nogen anden vej end at gå til frisøren for mig vedkommende, hvis jeg ønsker den helt rigtige nuance, og ikke vil ødelægge mit hår. Jeg får derfor afbleget min bund én gang hver halvanden måned, efter min frisørs anbefaling. Generelt anbefaler jeg, at man rådfører sig med en frisør, hvis man ønsker afblegede lokker.

Hvor mange tatoveringer har du, og hvad betyder de for dig?
For at være ærlig, så behøver tatoveringer ikke længere have en decideret symbolsk betydning for mig. Det er en måde at udsmykke min krop på. Selvfølgelig har en del af mine tatoveringer fået tillagt betydninger, om hvilke I kan læse om samt se her. Jeg har lige nu en halvmåne på anklen, to streger om venstre håndled, en pil, et anker, et barneskellet, en lille flue, et kors, en tekst med ordet “fairytale”, en natsværmer og et anatomisk hjerte. Jeg satser stærkt på flere tatoveringer i fremtiden, og fortryder inden af de, jeg har.

Hvor er de smykker, du har på til hverdag, fra?
Jeg er på en måde ret konservativ, når det kommer til mine smykker. Jeg har nemlig altid de samme på. Alle mine øreringe er fra Jane Kønig, mit ur er fra Rolex, og mine halskæder fra Pamela Love eller Jane Kønig. Mine ringe er henholdsvis fra Von Lotzbæk (lillefingerringen), Jane Kønig (rosaguld skjoldring med diamanter), Jane Kønig x Vilde Kaniner (Rabbit Footringen med diamanter) og et arvestykke fra min farmor (guldring med amatyst).

Hvor høj er du, hvad vejer du, og hvad gør du, for at holde dig i form?
Jeg er 163cm. Ikke noget tårn, men heller ikke så lav, at det har haft den store betydning for mig. Jeg tror egentlig, at jeg efterhånden har affundet mig med at være lav. Mine propirtioner er heldigvis i balance, og jeg sørger for at holde min vægt stabil og at klæde mig efter min figur – men jeg nægter at lade min højde diktere mit liv. Jeg har haft den samme vægt plus/minus tre kilo siden gymnasiet, og er ikke ekstrem på andre måder, end at jeg går op i, at jeg spiser nogenlunde sundt og varieret, og min største last er sådan set slik. Jeg bevæger mig næsten udelukkende rundt til fods dagligt, og får på den måde bevæget mig en del.

Click here to translate this post into English.

14 comments

  • Amalie Risom

    Betaler du for photoshop hver måned, pr år eller kan man købe det for et fast beløb? Jeg er ret forvirret om det, men vil meget gerne købe photoshop og leje med det! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Jeg har smidt det store beløb, det koster permanent!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • karoline lotz

    Må man spørge hvad din politiske overbevisning er?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det må man gerne – men det kommer der nok ikke så meget ud af! He he… Jeg er ikke specielt politisk engageret, men beundrer virkelig folk, der er. Det falder mig bare ikke naturligt særligt interessant med politik, selvom min far sikkert ville ønske, det gjorde! Jeg tror nu alligevel godt at jeg tør fastslå, at jeg stemmer til den venstre side af midten, hvis du forstår :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Er du på venstre side o: ?
      Jeg troede godt nok du var blå med din indtjening ;) hø hø

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Hvis du tror min indtjening er god, så tager du fejl! Hehe. Jeg sælger bare altid mit gamle tøj, når jeg ikke går med det mere, så på den måde er der balance i sagerne :-) Men politisk overbevisning handler jo også om ideologier, og her er jeg bare datter af en pædagog!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    En flue? Den har jeg vist ikke set.
    Hvor sidder den, og har den nogen speciel betydning?

    Og btw, ved ikke hvorfor men når jeg hører “feeling good” af michael Bublé r(fra ca. 2.10 minuttee inde i sangen) minder det mig altid om dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Haha, hvor er du bare sød! Det er en flue for Sophus :-) på håndleddet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • CV

    Jeg fylder 18 om 9 måneders tid, og har længe ønsket mig en mindre tatovering. Er der er sted i Næstved som du evt. anbefaler, og i så fald, ved du cirka hvad prislejet er? Jeg er skal såmænd blot have en mindre tatovering af symbolet vandmanden (to bølger over hinanden)

    xo

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Dr. Bones! Så sød og god – og til en god pris :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg har tænkt på noget i et tid, apropos spørgsmål :) Er du hypersensitiv ligesom Lærke?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Nej, det er jeg ikke. Slet ikke faktisk. Og jeg er først ved at læse at forstå Gugs sensitivitet. Det hjælper meget at være sammen med Sille og Lærke sammen, da de begge er særligt sensitive og kan bakke hinanden op. Jeg havde særligt svært ved, at Lærke behøvede ro og at være alene – da jeg selv er enormt ekstrovært :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Spændende. Jeg læste nemlig lige et af dine lidt ældre indlæg med forskellige fakta om dig, hvor du bl.a. skrev, at en stemning fra en film kan sidde i dig lang tid efter, at blomster og lys påvirker din sindsstemning, at du nemt bliver skræmt og lignende (ingen stalking, nej nej). Det lød bare meget som nogle sensitive karaktertræk. Men man kan vel sagtens have en dramatisk og indfølende personlighed uden at være hsp af den grund. Det lyder til at I er heldige at have hinanden – Sille med :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Jeg tror bare, jeg er en kreativ sjæl, ej at forveksle med sensivitet :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

GET INSPIRED BY - EMILIE VINTERSBORG