PÅ DET SENESTE HAR JEG...

ÅBNE FORHOLD, UTROSKAB OG…MIG?

Fristelser er der nok af i denne verden, og særligt når det kommer til kærlighed er vi nogle liderlige, nysgerrige og bekræftelseshungrende væsener. Det er jeg i hvert fald.

Jeg har respekt for alle typer af forhold, og mener desuden, at det kun er de deltagende parter i forholdet der har egentlig forståelse for, og derfor også saying i, hvordan reglerne internt defineres. Men jeg ville aldrig selv kunne leve i et åbent forhold. Til dels grundet min naturlige besidderfornemmelse og bestræbelse på at opnå sjælelig tosomhed (som for mig ikke kan tåle indtrængen udefra), og til dels fordi jeg aldrig ville kunne foretage handlingen overfor min elskede. Jeg har aldrig været utro, og kommer forhåbentligvis aldrig til det.

Problemet for mig er altså ikke reglerne i et forhold, men at de ikke falder mig naturligt. Jeg fristes. Meget. Hver dag. Jeg elsker at flirte, jeg elsker at møde nye mennesker, og jeg elsker at udforske dynamikken mænd og kvinder imellem. Men…gør jeg så noget forkert? Er emotionel utroskab det samme som rigtig utroskab?

Jeg vil ikke være alene livet igennem. Jeg vil giftes. Jeg vil have børn. Og jeg vil finde en dejlig mand at overgive mig til og vågne lykkelig op med hver dag. Det er en kæmpe kompleksitet i mig, at jeg samtidig vil have friheden til at kunne kysse, hvem jeg vil – og min evige frygt for følelsen af fangeskab. Det er som om, at jeg ikke er skabt til at være i forhold, men at jeg samtidig har hungret efter at blive overbevist om det modsatte hele livet igennem.

Når man så møder de mennesker, der blæser én omkuld og bibeholder opmærksomheden, er det befriende for mig at mærke, at jeg godt kan vælge at skrue ned for behovet for andre mænd, og op for hustrurollen. Men… vi lever i et samfund af fristelser, og der går ikke længe før min opmærksomhed skærpes andetsteds, og jeg får ondt i kroppen over dette bånd til ét menneske, og hvor meget det hæmmer min frihed. Jeg har ikke behov for at bolle med alle mulige forskellige – faktisk er jeg ret selektiv med sex – jeg kan bare godt lide at have muligheden stående åben.

Måske er det endnu et paradoks i mig, der beskriver mit evige behov for at føle noget: Når hverdagen banker på, flygter jeg. Det hele skal gerne være storslået, intenst, passioneret og helst med flødeskum og kirsebær på toppen. Hellere lyn og torden end alment gråvejr.

Måske det bare er en fase der har varet i 20 år, og måske er det et vilkår, jeg skal leve med resten af livet. Måske jeg bliver gift 5 gange, bliver talsmand for monoganismens forfald og køber mig ind som medejer af en swingerklub. Eller måske jeg møder præcis dén mand, der får mig til at glemme alle de andre i morgen.

15 comments

  • Det er svært at få lov at blæse og have mel i munden. Da min nuværende kæreste ville have mig, fik jeg lov at gå et år og få det bedste af begge verdner, fordi jeg ikke kunne bestemme mig, før jeg sagde ja. For i mellemtiden blev jeg vild med ham, og det var jeg tydeligvis ikke til at starte med.
    Og jeg tror det er det, der måske gør udfaldet. At ligepludselig ér alt det andet ikke så fristende, når man får den man allerhelst vil have og der passer til en. Men de færreste får en, der gider vente et helt år, mens man render rundt og spiller smart. Det gjorde jeg heldigvis, og nu er jeg “kedelig” og sat på 8. år ;)

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • emma

    prøv at læs elastik af johanne bille :) jeg tror du ville synes den var interessant.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg har stor respekt for, at du deler så private tanker med os. Jeg kan ikke selv relatere til det, da jeg selv er godt og har barn.. Men jeg forstår godt, hvad du mener, og jeg havde det selv svært, da jeg var single, fordi jeg frygtede ikke at kunne finde en mand og danne en familie. Det er både svært at være single samt i et forhold, synes jeg.. Der er bare forskellige problematikker. God weekend til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    For pokker Marie! Jeg kunne selv have skrevet det blogindlæg, fordi det er virkelig SPOT ON på life of Jeanette.

    Jeg har selv kæmpet med samme problemstilling i mange år, været ind og ud af lange gode forhold. Når jeg ser tilbage, forstår jeg, at det altid har været mig der har fucket alting op – til fordel for friheden. Selvom jeg inderst inde, helt bare gerne vil finde “the one”.

    Mon det har at gøre med, at vi deler samme ildtegn (jeg er også skytte) 😉

    Tak for et ærligt indlæg 💛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Joli

    Kan virkelig relatere til det du skriver.. Jeg tænkte det muligvis havde med min type at gøre – jeg er nemlig 4’er ligesom dig. Der tror jeg bare vi har meget svært ved at være i noget for tilpasset.. Roligt vand huer os ikke helt 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Haha, så sandt! Og samtidig er jeg skytte i stjernetegn. Sprængfarlig kombi. Haha :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise Joli

      Ej hvor random! Me 2 😂🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • En beundrer

    Kære Marie, Vores behov for at blive bekræftet har at gøre med vores selvværd. At føle sig elsket og accepteret er en helt grundlæggende forudsætning for alle os menesker, og det er du ikke alene om. At føle sig god nok som den man er uden at skulle have det bekræftet af andre. Jeg tror at du på dit livs vej vil opleve, at hvis først du lærer den del af dig selv at kende, så vil du opleve at dine bekymringer/tvivl/frygt om dette og ligeledes dit behov for anerkendelse ikke fylder mere i dit liv end du kan smile til dig selv frem for at være frustreret eller bekymret over dette meget universelle tema. Med højt selværd kommer en hel ny verden af muligheder, men du kan først se dem når du er der. Derfor vil mit råd til dig være at starte med dig selv, for den gode nyhed er at hvis du virkelig vil kan du få lært dig selv alt det der skal til. Det er noget af en indsigt, og hvem ved måske det vil ændre dit perspektiv ? Det kunne vise sig at være langt mere betydningsfuldt end noget meneske du kan finde og knytte dig til.
    Kærlighed, ærlighed, troskab, flirt og forhold er rigtig dejligt med den indsigt skulle jeg hilse og sige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg har kæmpet enormt meget med lige præcis den problematik, du beskriver. At have lyst til at give sig hen til et forhold, men samtidig have en utæmmelig lyst til at flirte og få opmærksomhed udefra. Min tankegang var i mange år, at “sådan er jeg nok bare skruet sammen”. Ikke desto mindre lærte jeg noget, da jeg fandt en kæreste, jeg gerne ville bruge mit liv med. Jeg lærte, at det var en afhængighed, jeg skulle kæmpe imod. At alt flirteriet, skriveriet, bekræftelsesjagten var en vane, jeg havde implementeret i mig selv over mange mange år. Så da jeg ligesom forstod, at det ikke går altid at være på jagt i et forhold, man gerne vil have til at fungere (også når forelskelsen ændrer sig efter et års tid), vidste jeg, at jeg måtte på afvænning. Og det var, helt ærligt, virkelig hårdt. Jeg havde håbet, at lige så snart jeg mødte manden i mit liv, så ville lysten til opmærksomhed fra andre helt automatisk forsvinde. Men jeg tog fejl, og det kom som en kæmpe overraskelse for mig. Jeg var nødt til at arbejde virkelig meget med mig selv og finde ud af, hvorfor min kærestes kærlighed til mig og min egen kærlighed til mig selv ikke var nok. Hvorfor havde jeg seriøst brug for alt det drama og alle de følelsesrutchebaneture for at føle mig rigtigt i live? Det er nogle interessante svar, der kommer, skulle jeg hilse at sige. Og det ér virkelig som de siger – man får et meget mere roligt sind af at finde kærligheden i sig selv (og sin kæreste) end at finde den andre steder. Det var blot en lille erfaring herfra. Tak for et tankevækkende indlæg, som jeg tror mange flere kan relatere til, end de taler højt om ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Wow, det er virkelig en bekræftende og dejlig besked at læse. Jeg tror virkelig på afvænning, og jeg elsker jo at være i forhold, når jeg endelig er der. Nu har jeg bare været single så længe, at jeg har glemt, hvordan, man gør. Men tak for at dele dine tanker!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Peter

    Spejlblank som sædvanlig😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Ja, jeg har sgu ikke så mange brikker at flytte rundt med – du må bære over med mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Åh altså, hvor kommer nogle mennesker bare med nogle latterlige kommentarer 🙄
      Jeg synes det er et meget dybt og reflekteret indlæg (som alle dine indlæg i denne stil er) og jeg synes det er enormt spændende og inspirerende, at du vender sådanne emner. Bliv ved med det, du smukke, seje, kloge kvinde! ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tusind tak for det, Sofie <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÅ DET SENESTE HAR JEG...