ER DET MODERNE AT HAVE TRAVLT?
Jeg ser en ny bølge opstå: Trend-travlhed; også italesat som stress. Stress er en frygtelig psykisk belastning, som skal tages super seriøst; men netop grundet det store fokus på stress, føler jeg pludselig, at alle omkring mig oplever én eller anden form for nyopdaget travlhed, som konstant skal italesættes. “I weekenden nåede jeg både at besøge mine forældre, forberede fitness-måltider til hele næste uge, have lækker fetish-sex med min overscoring af en kæreste – og, nå ja, skrive en børnebog med egne illustrationer.” Forskellen fra før og til nu, er, at man gerne må indrømme sin stress og det psykiske pres det er, at skulle leve det perfekte liv. Det skal man faktisk helst; for det må ikke lyde for nemt – og det er som om, at denne “stress” bare er et add on, der gør dig endnu mere overskudsagtig at høre på. Men hvis du er så stresset, hvorfor gearer du så ikke bare ned? Fordi vi lever i det vildeste og mest veldokumenterede præstationssamfund, og travlhed er lig prestige.
Lad os få én ting på det rene. Kortvarig stress er en god ting. Stress er grunden til, at vi er overlevet som race – fordi vores adrenalin gør det muligt for os at handle hurtigt og hensigtsmæssigt i pressede og ekstreme situationer – bye, bye, sabeltiger!
Længerevarende stress er usundt for kroppen. Bum. Jeg tør ikke begive mig ud i at forklare psykiske- eller fysiologiske mekanismer, for mine kompetancer rækker slet ikke til en grundig forklaring, og I vil alligevel aldrig vurdere mig som en valid kilde på området.
Det, jeg finder interessant, er dén status, travlhed pludselig har fået. Jo, det er da dejligt, at der sker noget i dit liv, og at du forfølger drømme og følger ideer til dørs, men i virkeligheden handler travlhed som oftest om at opnå godbidden – nemlig fritid. Har vi så travlt efter at nå hen til målet, at vi bliver nødt til at legalisere vejen derhen? Og nyder vi så overhovedet roen ved at have opnået, hvad vi ville? Hvad så med hende, der chiller livet igennem, og som ikke orker aftaler i weekenderne – er hun uambitiøs? Er hun forkert? Altså, fordi hun aktivt vælger travlheden fra? Hun er i hvert fald umoderne. Men også klogere, end jeg er.
Så sandt. Som de skriver i denne artikel, så føler folk med tidsrigdom sig generelt lykkeligere – også selvom (eller nærmere på grund af), de ikke fylder deres skema til randen ;-)
https://www.zetland.dk/historie/s8RV7xNr-aeQE75Y1-68d14?utm_source=Zetland+Morgenmail&utm_campaign=d0a9fcb3b5-EMAIL_CAMPAIGN_2018_03_28_COPY_01&utm_medium=email&utm_term=0_0de56cb78a-d0a9fcb3b5-142643757&mc_cid=d0a9fcb3b5&mc_eid=1a250b58b9