MUSICAL, MULIGHEDER OG MANGLENDE FOKUS

Det er paradoksalt, at én af mine største passioner fylder så lidt herinde. Og så alligevel ikke. Jeg har altid været enormt splittet omkring fremtidsdrømme, da jeg passioneret har ønsket at lave lidt af hvert. Ja, det kan altså godt være en passion at dyrke så mange forskellige ting som muligt, selvom det selvsagt skaber nogle fokusproblemer. Jeg kan nogle gange føle det værende en sygdom i mig, at jeg har så svært ved at dedikere mig til én ting af gangen, og hele tiden forstyrres af nye input, tanker og drømme. Men én ting har alligevel altid fyldt for mig, også inden hele blogmediet kom til og fejede alt andet af banen: Musical. Forleden talte jeg i telefon med en veninde om netop dette, og hun foreslog mig at lave et dedikeret indlæg omkring musical, og hvad det fylder og betyder for mig; både på tankeplan og i praksis.

Størstedelen af mit arbejdsliv foregår online. Den virtuelle virkelighed er selvfølgelig en afspejling og resultat af min egen virkelighed, men jeg kan sommetider mangle et “hands on” afbræk fra sociale medier, og det er lige præcis dét, musical gør for mig.

Jeg kan tydeligt huske mit første møde med musicallens verden: Som barn havde jeg en teaterveninde, Christina, som én gang årligt tog mig med i teatret i København. Et år så vi Ronja Røverdatter af Sebastian, som blæste mig helt omkuld. Inden da havde jeg været kæmpe Disney fanatiker, og spolede altid frem og tilbage på VHS’en mellem sangene – og jeg har nok altid været draget af, hvad musik kan gøre for en fortælling, da musik ultimativt undestreger følelser for mig. Ronja Røverdatter blev en form for vendepunkt for mig, fordi tanken om at forene udtryk, teater, sang, musik og dans næsten var en utopisk forestilling og derfor også opdagelse for mig.

Som 9 årig medvirkede jeg i min første musicalproduktion, en semiprofessionel opsætning af klassikeren Oliver Twist med Trille som instruktør. Jeg husker at synge “Jeg ved en lærkerede” til auditionen, og ingenlunde være nervøs. Jeg var ikke særlig selvbevidst dengang, men blev alligevel overrasket over egen kunnen, da de bad mig synge i forskellige tonearter, og jeg ramte plet. Jeg modtog efterfølgende et brev med posten, som min mor bragte til mig i skolefrikvarteret en dag. Jeg kom med!

Men allerede inden da havde jeg selv leget med musicalopsætninger, som jeg satte op med mine kammerater fra nærområdet, næsten altid med mig selv som både instruktør og hovedrolleindehaver. Så på én eller anden måde har det nok altid ligget i kortene, at jeg skulle performe. Jeg husker også at have hovedrollerne i diverse skoleopsætninger, og at skrive sange, som jeg dog aldrig fik sendt ind til Børne MGP.

Ét eller andet sted har både jeg selv og mine omgivelser nok tænkt, at jeg ville følge denne drøm om at leve af musicalen, men i teenageårene opstod interessen i mode og udtryk, og overtog min tid. Blogging var dengang ikke noget, man levede af, men en form for fritidshobby, som jeg dyrkede med fornøjelse. Pludselig opstod muligheden for at leve af hobbyen, og hvem takker nej til dén mulighed? Musical var dog sideløbende i mit liv, og jeg har faktisk kun holdt ét år helt fri fra musical siden dengang med Oliver Twist.

Netop fordi, jeg arbejder som jeg gør med blogging og influencing, med skiftende arbejdstider og mig selv som chef, har jeg muligheden for at sætte tid af til udlevelse af min anden passion ved siden af. Og det gør jeg glædeligt. “Hvordan får du tid til det?” – det handler om prioritering. Jeg får mere energi af at praktisere musical end at ligge på sofaen og se serier, og derfor vælger jeg at sætte mine aftener og ferier af til det – også selvom jeg sommetider er ved at gå ned med stress over deadlines på bloggen, en danserutine, der skal læres og samtidig forsøger at holde privatlivet i balance.

Om jeg laver forestillinger professionelt eller på amatørplan er i virkeligheden underordnet for mig, så længe cast og instruktion udfordrer og inspirerer mig. I 2017 medvirkede jeg i min første professionelle opsætning, Bølle Bob og Smukke Sally, hvor jeg spillede rollen som Sally; en naiv skolepige med store drømme om at komme til storbyen og blive en superstjerne (ha ha – typecast – I get the joke), og det var selvfølgelig noget af en oplevelse at stå på scenen med Keld Heick og Henrik Launbjerg. Her gik det for alvor op for mig, hvor meget jeg elsker og behøver musical som afbræk i mit ellers lidt overfladiske, online liv.

Performancedelen i sig selv er virkelig et drug for mig, for jeg elsker virkelig at stå på scenen. Appellerende er fællesskabet også, og at kæmpe så intenst sammen med ligesindede om at skabe bedstmulige produkt. Dette fællesskab får mange andre gennem deres arbejdsplads, men da blogging er lidt en ensom affære, er det en fantastisk mulighed for mig at dyrke musical som “holdsport”, og derved opnå følelsen af sammenhold.

Man skulle næsten tro, at min “status” og følgerskare kva bloggen ville være en fordel ved auditions, men tro om igen. Musicalfolk giver ikke en fuck for den slags!

Til foråret skal jeg igen på scenen, denne gang i Ny Ridehus i Næstved, i rollen som Elle Woods i Legally Blonde The Musical. Vi begynder øveforløb i februar, og jeg kan næsten ikke hente vente med at komme i gang. Jeg er så stolt af denne rolle, som er min største og mest krævende rolle nogensinde – og hvis I ønsker at følge med, så kan der faktisk købes billetter lige her. Og hvad byder fremtiden så på? Dropper jeg blogging til fordel for musical? Søger jeg skoler? Her spiller mit fokusproblem fra barndommen endnu engang ind. For jeg kan og vil ikke vælge det ene over det andet, og jeg håber virkelig på fortsat at kunne kombinere mine to interesser.