PÅ DET SENESTE HAR JEG...

JEG ER VENNER MED MINE EKSKÆRESTER, MEN DET ER FANDEME SVÆRT

92824098-b56f-4688-a52b-023eac085eb3

Da jeg var yngre, var jeg af dén overbevisning, at et breakup var lig en form for uvenskab; og derved også en pludselig uvedkommenhed i hinandens liv.

Heldigvis er jeg blevet klogere. Eller også har jeg bare valgt nogle kærester (nuværende ekskærester), som gjorde opbyggelsen af en ny og mere venskabelig relation efter bruddet mulig. Et brud er jo ikke bare et brud, for mennesker er ikke bare mennesker – og der vil altid være ting i ligningen, der gør det lettere eller sværere at besvare en relation efter et forhold: Utroskab, fælles egendele, familie, venner og lignende.

For mange andre hører jeg også, at et forhold tit enten starter i et venskab; altså, hvor der pludselig opstår følelser i en eksisterende relation, og denne så udvikler sig til et forhold – eller ender i et venskab i selve forholdet, hvor begge parter ser hinanden mere som ven end kæreste, og derfor vælger den oplagte vej og parter op. Ingen af delene har hidtil været tilfælde for mig, da et partnerskab for mig bygger meget på tiltrækning. Ikke, at det ene vinder over det andet, for mine veninder ender som regel i meget sundere forhold end jeg selv, men bare for at pointere, at der er så mange udslagsgivende og sensitive faktorer, der spiller ind, når det handler om forhold.

Efter et breakup vil der unægteligt skulle lidt afstand til, for at få et efterfølgende venskab op og køre. I hvert fald for mig. Jeg skal lige lære at klare mig uden, og forstå distancen, før jeg har plads til en ny type relation med et menneske, der har stået mig så nært. Hvem er kampens taber? Det spørgsmål vejer selvfølgelig også i efterkrigstiden, og den mest sårede skal, efter min mening, have lov til at sætte rammerne for, hvornår et venskab efter et brud skal prøves af, såfremt denne taber ikke er for såret til at tænke klart og bare ønsker at fortsætte en virkelig usund, seksuel relation, for at opnå en my af den vindendes tid eller, endnu værre; kærlighed.

Når jeg hører om skilsmisser voksne mennesker imellem, hvor der er BØRN involveret, og man alligevel ikke kan bevare den gode tone – om ikke andet så for børnenes skyld – bliver jeg vred og ulykkelig indeni. Da jeg arbejdede som pædagogmedhjælper for et par år tilbage, blev jeg virkelig opmærksomhed på, hvor mange, der falder i fælden, og bruger børnene direkte til at skade hinanden – og dét er fandeme et modbydeligt og horribelt skrækscenarie.

For mig er der flere svære ting i at opbygge eller bevare et venskab efter et brud, og først og fremmest er det svært at lægge sine vaner på hylden. Der var jo en grund til, at jeg forelskede mig i manden in the first place, og hvis denne grund ikke elimineres af mangel på passion, vil jeg have lyst til at kysse, røre og mærke det andet menneske. Hertil kommer den farligste og mest ondskabsfulde af alle følelser; nemlig jalousi. Jalousi er, både i og udenfor et forhold, den værste følelse, jeg kan få. Så ubærligt uudholdelig, at jeg ikke kan være i mig selv. “Bare fordi, jeg er færdig med ham, betyder det jo ikke, at andre må få ham.” Denne ejerskabsfølelse bor desværre i mig, og får mig til at gøre og sige de dummeste ting. Derfor kan jeg ikke tåle at høre om nye forhold og flirts. En god indikator på, at jeg er klar til at starte et ægte venskab op med en ekskæreste, er netop accepten af, at de nu lever et liv uden samme prioritering af mig.

Når alt dét her er sagt, så er det på én eller anden magisk måde lykkedes mig at skabe rigtig gode relationer med mine seneste ekskærester. Selvfølgelig vil der altid være en smule i klemme, og det vil aldrig blive så let og gnidningsfrit som mine “rigtige” venner og veninder, men måske jeg når dertil med tiden. Man bliver også klogere med alderen… ikke!?

11 comments

  • “when you love someone, and you break up.. where does the love go?”
    elsker det citat! og elsker dit indlæg :) dejligt du skriver personlige indlæg også, mere af det, tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Åh nej! Kombinationen af at læse din tekst og dét at ‘vi var engang så tæt’ af Tøsedrengene dukkede op på min playlist har lige fået mig til at græde lidt – på biblioteket. Uh ha :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Dejligt indlæg, som virkelig sætter en finger på noget, som jeg har brug for at høre. Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jo.. man bliver klogere med alderen, men kærligheden forbliver noget man aldrig helt har styr på og skal øve sig i hele tiden 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Ih, jeg håbede, at man knækkede koden automatisk, når man fyldte 26! :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh jeg har altså også gjort og sagt nogle lidt uheldige ting i “kærlighedens” tegn, men jeg tror helt klart på at vi bliver klogere og lærer af vores fejl :) Skønt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jo man gør! :-) Og jeg tror også man bliver mere livsklog jo flere ting man prøver. Og det dér med jalousi, det tror jeg også bliver bedre med tiden 🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÅ DET SENESTE HAR JEG...