DEN PERFEKTE, HVIDE T-SHIRT

GØR MODE MIG DUM?

a98d2a54-b8c7-4ab6-8fd1-68ffc00c1892

I øjeblikket sker der meget på den personlige front. Ikke store, nævneværdige begivenheder, men en form for personlig udvikling er kommet snigende og har taget hårdt greb om mine Louis Vuitton beklædte fødder og givet mig halvdårlig smag i munden. I går sad jeg i S-toget og var ved at få et angstanfald mellem Brøndbyøster og Glostrup, ved tanken om den overfladiskhed, jeg selv er med til at repræsentere, men som jeg fordømmer andre for.

Sidste sommermodeuge skete der noget med mig: Jeg har førhen haft både fantastiske og forfærdelige modeugeoplevelser – og jeg ville ønske, at jeg kunne skyde skylden på branchen, champagnen eller stressen. Men skylden er min egen. For det er mig, der ikke passer ind. Jeg bliver næsten dagligt konfronteret med mit fravalg af nogle af branchens sider – f.eks. at jeg lige nu ikke sidder i Paris og nyder en crossaint. Jeg elsker mode, men jeg vil gøre det på min egen måde.

Efter sidste modeuge fik jeg et mindre sammenbrud, fordi jeg på mange måder ikke ønskede at deltage. Jeg elsker at se brands opbygge et univers omkring en kollektion til et show, men at tilbringe så mange dage i tæthed af smarte, skønne og dygtige mennesker, uden egentlig at tale med nogen sådan rigtigt er bare ikke min kop te. Jeg har brug for nærvær og meningsfulde samtaler, for at overleve. Dermed ikke sagt, at resten af branchen ikke praktiserer nærvær og meningsfulde samtaler, men jeg har svært ved at finde min egen plads i ræset.

Jeg kan altså ikke dét dér. Og jeg er træt af at lade som om, at jeg kan. Jeg ELSKER mode – og jeg bliver nok aldrig kureret helt for min pyntesyge og hang til smukke genstande, men jeg gider ikke længere at spille rollen som lykkelig showgænger. Når jeg har snakket med folk omkring mig om præcis dette, hører jeg altid det skrækkelige svar “Så er du nok i den forkerte branche.” Og det passer ikke. Men jeg skal helt sikkert revurdere min egen rolle i hele spillet. Jeg har aldrig ønsket at blive en del af modebranchen for branchens skyld, men for moden. For det æstetiske udtryk. For skønhed og kreativitet. Jeg elsker at udfolde mig på alle fronter, og moden er en genial smutvej til visuel udfoldelse, men mode i sig selv er for mig blot én af de “kunstarter”, jeg brænder for.

Nu træder jeg sikkert andre over deres smukke, Louis Vuitton beklædte fusser, men det skal siges, at jeg respekterer mennesker, der uden besvær begår sig på glamourøs vis i denne branche. For det er HÅRDT. Og jeg kan se, hvordan folk omkring mig trives i bedste velgående, og dét tager jeg virkelig hatten af for.

Jeg har nu accepteret, at jeg aldrig bliver dén smilende, smalltalkende modeugesocializer, som jeg burde være. Og at det faktisk er okay.

16 comments

  • Hey Marie,
    læste det her indlæg dengang, det blev udgivet, men er lige vendt tilbage til det i dag..
    Du skal bare vide, hvor meget det betyder for mig som læser, at du “slår den streg i sandet” – jeg er selv en krea-sjæl og fascineres af, hvad tøj kan gøre for understregningen af vores person, men jeg er simpelthen så meget modstander af modeindustrien og alt det, den står for. Det er nok også derfor, at jeg har bevæget mig ind i musikkens univers i stedet og vælger at købe det meste af mit tøj i genbrug, haha.

    – Men stor respekt til dig for, at du navigerer rundt i det univers og samtidig husker at have dig selv med.
    Dette indlæg bekræftede mig i, at din blog er værd at følge med i for mit vedkommende også ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Marie, hvor er du bare sindssyg sej! Jeg er så vild med den dybde du har, og din evne til at hvile i de værdier du har, selvom de måske ikke umiddelbart passer ind i modeverdenen. Det er så MEGA forfriskende at du den ene dag skriver om musicals og den anden dag falder i svime over det æstetiske udtryk ved en vase (f.eks)…
    Det er så svært for folk at acceptere sig selv som de mennesker de nu engang er, og netop af den grund tror jeg at de ender i situationer, som føles overfladiske for dem – fordi de føler at de bør føle sig tilpas i sådanne situationer …

    En lille tanke, som slet ikke er nogen kritik, men blot noget jeg af og til kommer i tanker om, når jeg tænker på modebranchen og bloggere, er forbrugerisme.. er det noget du også tænker over – hvad din rolle som blogger er i alt det, hvor bevidst du selv er om det som et problem (hvis du overhovedet opfatter det sådan)..
    Alt det bedste.. Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Saga

    Så fedt og ikke-overfladisk indlæg Marie! Du beskriver det så fint – den fordom, omkring overfladiskhed, man altid lidt har haft om bloggere/modefolk sætter du så fint ord på og hvordan du egentlig selv gør op med denne ‘overfladiskhed’. Godt menneskeligt indlæg fra dig af!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæmpe respekt for din ærlighed omkring dette emne. Jeg kan virkelig godt genkende det du skriver. Jeg er selv blogger og der er en del af branchen og den kommercielle del jeg overhovedet ikke kan forene mig med, når jeg også går op i miljø og troværdighed. Men der er dele af det jeg elsker af hele mit hjerte. Så jeg er også i gang med at træde min egen sti i det her og det er super inspirerende at læse dit indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Lige et spørgsmål ud af den blå luft, som har undret mig i lang tid:

    Når du som blogger er selvstændig og driver virksomhed, hvor tøj er din primære indkomstkilde (eller fremvisning af tøj i hvert fald er), kan du så købe tøjet som virksomhed og få fradrag herfor (mener, jeg engang læste om en blogger, der kunne få fradrag for cafébesøg, fordi det netop kunne bruges som del af hendes forretningsførelse) eller er det at købe tøj (og cafebesøg) som blogger helt sidestillet med privatkøb? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Hej Amalie!
      Mad, rejser og kosmetik kan trækkes fra, hvis det er i forbindelse med arbejde, men tøj kan aldrig, med mindre der er tale om deciderede uniformer – altså arbejdstøj med logo, og det gør jeg mig jo ikke rigtig i. Så desværre! Det samme gælder andre kunstnere, som f.eks. musikere, der heller ikke kan trække tøj fra, med mindre der er tale om deciderede kostumer. Man kan aldrig købe tøj til hverdagsbrug med fradrag, men principielt kan en cafétur (der f.eks. dokumenteres til en guide, eller som er base for et businessmøde) trækkes fra :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie

      Tak for svar på mit ret ude-af-kontekst-spørgsmål – og egentligt ret sjovt at det gælder kosmetik, men ikke tøj :) God dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor er det fedt at du skriver det her! Meget reflekterende og sandfærdigt. De gange jeg har fået små smagsprøver på modebranchen har jeg tænkt nøjagtigt det samme. Det virker meget som en lukket klub og som om at man skal opføre sig og agere på en bestemt måde før man kan være “in med de in”. Jeg synes, som dig, at mange aspekter af modebranchen er mega spændende og fascinerende men det er ligesom om at der mangler at blive gjort plads til forskellighed.

    Godt skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Lige præcis, og der skal netop være plads til, at vi er der på vores egen måde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Skønt indlæg, men har du hentet inspiration hos din veninde? http://sillewho.dk/goer-mode-mig-dum/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Nej, eller – vi har da sikkert været inde på emnet en del gange. Men sjovt, at det er samme titel :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er bare fedt at læse sådanne indlæg her, JEG tager hatten af for sin ærlighed. Tænker også, at det måske er nemmere at stå i ræset, selvom du ikke er denne her type du beskriver, når du står ved at du er dig og på en måde også har respekt for at du ikke skal være noget bestemt, for at “være med”. Der er du jo et kæmpe forbillede for, at stå ved den du er ! SEJT !

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN PERFEKTE, HVIDE T-SHIRT