ONDT I HJERTET
Kender I følelsen af, at kroppen klemmes sammen i kramper, fordi hjertet slår udefinerbart forkert?
Jeg har skubbet mine følelser til side de sidste mange dage, og derfor ikke berørt et meget personligt emne, som jeg alligevel på én eller anden måde føler, jeg skylder jer at redegøre for… Det har taget sin tid at skrive indlægget her.
Philip og jeg er ikke kærester længere. Beslutningen tog vi i fællesskab, og kom efter en lang periode af manglende hverdagsglæde og et uændret ønske om at forandre hinanden. At ville hinanden – og have kærligheden dertil – er bare ikke nok til at leve livet sammen. Med tiden indser man vigtigheden af fælles værdier, drømme og standpunkt i livet, og på mange punkter var Philip og jeg for forskellige. Selvom jeg er lettet over beslutningen, har selv samme ændret hverdagen på et splitsekund og placeret mig i en sårbar situation. Tosomheden og det store kendskab til hinanden er så magisk at opbygge, og så hårdt at smide væk.
De af jer, der har fulgt med de sidste otte år har været vidne til tre store kærlighedshistorier i mit liv: Kasper, Sophus og Philip, og jeg fyldes på en måde med skam over min egen, barnlige naivitet og forventninger til kærlighed, som manifesteres til ekstremerne grundet mediet her.
For første gang føler jeg ærgerelse over ærligheden – for I må vitterligt sidde på den anden side af skærmen og tænke, at jeg er en rablende skør romantiker med medieliderlighed, men sandheden er egentlig, at jeg bliver så glad i låget af forelskelse, at mine hjerne slet ikke kan andet end at angribe kærligheden (gang på gang) med en tro på den eneste ene, og derfor også en lyst til at fortælle hele verden hvor heldig, jeg føler mig.
Jeg kender kun mine følelser nu – her – i dag, og når forelskelsen indtræffer, er jeg blændet af lykke og ude af stand til at lave strategier for noget så usexet som deling online og fordele/ulemperne herved.
Bloggen er nu engang MIG, og måske til tider for ærlig. Men jeg har været ærlig hele vejen igennem og følte derfor også behov for at knytte et par ord til situation “offentlig kærlighed”. Og når alt dette er sagt, så er jeg alligevel glad for, at jeg har jer at dele det med.
HOV DU! Fejr at du TØR elske og være forelsket. Fejr at du ikke er bange. Vær aldrig flov over at have følt eller været til stede i et forhold. Jeg læser dette indlæg alt for sent nok. Men hvor er det smukt skrevet. Som det ultimative farvel til den kærlighed. Ondt i hjertet betyder at i havde noget. HIGH FIVE til dig for at du tør føle.