"JEG HADER MARIE JEDIG"

RÅD TIL SECONDHAND- OG VINTAGE SHOPPING

vintage

Over halvdelen af min garderobe består af vintage- og secondhandfund, og netop derfor vil jeg erklære mig selv værdig til at dele et par erfaringer, tips og tricks med jer, når det handler om præcis denne type køb. Ovenstående to T-shirts er begge vintage, og er købt i henholdsvis butik og online, og er derfor et godt symbol på disse to typer af handler.

HVOR? Online kan jeg varmt anbefale Trendsales, DBA, Lauritz og Vestiairecollective. Disse fire webshops og auktionshuse bruger jeg personligt meget – sidstnævnte er min personlige favorit. Af fysiske butikker kan jeg anbefale Studio Travel, Lula2ndhand, Magnolia 2ndhand, København K og Episode.

HAV TÅLMODIGHED: Det tager lang tid at finde de helt rigtige items – om det så er online eller i butik. Giv dig tid til at “browse”. Det er ikke let at forberede hjemmefra, hvad shoppeturen skal ende med – om det så er online eller butik, så vær åben! Online indskrænker jeg altid søgningen til mine favoritbrands for overskuelighedens skyld, og tager den ellers derfra. I butik skal jeg kigge samtlige items igennem.

VÆR KRÆSEN: Man kan hurtigt lade sig rive med, når prisen er god – men her skal man huske at være lige så kritisk som ved køb af items til fuld pris. Vær særligt opmærksom på pletter, løse tråde og rygning, da rygning altså sætter sig i tøjet på en temmelig ulækker måde. Shopper du online, skal du være opmærksom på størrelser ved køb af varer, der er mere end 10 år gamle, som ikke altid er svarende til de størrelser, du ellers kender – sørg derfor på at få mål på de items, du ønsker at købe. Ovenstående Dior T-shirt er f.eks. en str. L, men svarer egentlig til en S. Ekstra tip: Kvaliteter som silke og kashmir er særligt gode at købe i genbrugsbutikker som Episode og København K.

PRISSÆTTELSE: Og hvad må disse items så koste? Ja, det er svært at sige. Jeg lever på dén filosofi, at der skal være penge at spare: Min grundregel er, at hvis disse items er i butik nu, skal prisen være mindst 20% lavere end i butikkerne, afhængig af stand. Er itemsne 2-10 år gamle, skal prisen helst være halveret, og er de mere end 10 år gamle, afhænger det af stand, kvalitet og nypris – men her er jeg faktisk nærmest villig til at betale fuld pris, da disse items har historie og er unikke (men fuld pris er som regel en del lavere, end hvad tilsvarnede items ville koste i dag).

KØB: Når du køber ting brugt, kan du ikke sådan lige få pengene igen eller reklamere ved fejl og mangler på varen, så hav dette i mente, før du svinger kreditkortet.

Happy shopping! Har du selv nogle gode råd til vintage- og secondhandshopping, der skal deles i kommentarfeltete? 

15 comments

  • Mette Marie

    Kan der opstå udfordringer med fragt hos Vestiaire; i forhold til told og sådan, da det er en udenlandsk hjemmeside?
    Mvh. Mette Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Den er fransk, så ingen told :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida Stuhr

      Jeg kan se at nogle varer der er “ready to ship” bliver sendt fra New York, ved du om der så kommer told på? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det gør der, men du kan vælge at betale up front.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hej Marie.
    Hvor lang tid tager fragten fra Vestiaire?? JEg står og skal købe en taske, som jeg skal bruge på næste torsdag (om ca. én uge). Det ser ud til du får dine ting hurtigt hjem derfra?
    Håber på svar!!
    Mvh. Laura

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Mellem 3 dage og 3 måneder. Det er virkelig svært at sige – er varen “ready to ship” går der cirka en uge, ellers er det afhængigt af, hvornår sælgeren sender til Vestiairecollective til validering.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille S.

    Tippet om genbrugsbutikker er super godt! Den rød/blå stribede YSL bluse Christina Iskov har på i dit “get inspirered by” indlæg købte jeg til en usædvanlig god pris i en røde kors på Vesterbro! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Ekstra tip: Gå på jagt i forstæderne! Røde Kors, Kirkens Korshær, Danmission – you name it. Der kan virkelig være guld (blandt en masse crap) til ingen penge, fordi de søde damer for det meste ikke ved, hvad de har med at gøre ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Uha, ja- og særligt i provinsen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Marie, hvordan kan det være du har slettet mange af dine videoer på bloggen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Jeg har slettet en gammel youtubekonto, fordi jeg bruger en anden nu – det er simpelt hen derfor!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sofie

      Kan det passe at du på et tidspunkt har lavet en slags housetour?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Ja, hos Houzz :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida Marie

    Hej Marie :)
    Må man spørge, hvad du har givet for din lækre Valentino t-shirt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det nævner jeg generelt ikke, når jeg køber secondhand :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

"JEG HADER MARIE JEDIG"