EASY FOOD: OMELET

NYT JOB, BABY OG PARMIDDAGE…

voksenellerej

.
“I’m at that awkward age where half my friends are having babies and the other half are too drunk to find their phones.” 

Pludselig er alle omkring mig ved at blive voksne. Her refereres på inden måde til alder, men til stadie i livet: Min bedste ven er netop trådt ind i stillingen som kreativ direktør, min søster skal have en baby, flere omkring mig skal giftes, folk køber lejlighed eller hus og flytter sammen, og én af mine bedste veninder er uddannet folkeskolelærer om et par uger. Hvor vildt er dét lige!? Førhen var de fleste af mine venner studerende, et springbræt til voksenlivet, og VUPTI – BANG! Så blev de voksne. Det er som om, at jeg er trådt med ind i de voksnes rækker, om ikke andet så på et mentalt plan, og alligevel…så mangler der noget.

Jeg føler selvfølgelig også, at jeg udvikler mig, får nye muligheder, og derved “positioneres” anderledes i mit job og privatliv, men i virkeligheden har der ingen markante skift været i mit liv de sidste par år. I hvert fald ikke så målbare som nyt job, hus, baby og bryllup. Jeg ved, at jeg fandt min arbejdsmæssige retning tidligt, og jeg stresser ingenlunde på privatfronten, da jeg er så priviligeret omsider at have fundet min drømmepartner – men jeg føler alligevel en lillesmule, at jeg sidder fast på motorvejen, mens andre drøner derudad.

Det er netop dét, tyverne kan, og det er netop her, der er størst forskel på, hvor man bevæger sig henad, hvor langt man kommer, og hvad man opnår. Herefter udligner livet sig nogenlunde, men det er for vildt at være midt i processen og derved også vidne til de forskelle, der er på mennesker – særligt i denne alder.

Jeg tænker, at der må sidde en del og læse med, som oplever samme mønster i deres vennegrupper? Jeg vil i hvert fald gerne høre jeres erfaringer.

8 comments

  • Ida

    Man kan ikke undgå sammenligningsræset, men man skal heller ikke glemme at der er en bagside af medaljen. Har man hus, skal alle fjernvarmerørene måske skiftes og så ryger ferien. Er man gift indtræder krisen hvor man føler sig fanget. Har man købt lejlighed, kan man ikke bare sadle om og flytte hvorhen man vil. Har man barn, kan man ikke føjte rundt i udlandet når man har lyst. Så glæd dig for dig selv :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Det synes jeg virkelig er en god betragtning det her! Man sammenligner altid – men pointen er, at det vil man stadig gøre, når man selv er den, der har job, hus og barn. Så sammenligner man med den veninde, der stadig rejser rundt i verden og lever det frie liv.
      Jeg har selv haft mange af de samme tanker som dig Marie, og nu sidder jeg selv, og er gravid, har købt andelslejlighed og et godt job. Jeg er egentlig virkelig tilfreds, men nu stresser jeg overalt det, jeg siger farvel til. Man bliver altid helt tilfreds, haha :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Det er ret bittersødt, ikke? På den ene side er man bare så glad på deres vejne og over deres succes, på den anden side er det virkelig en øjenåbner for hvor man selv står… eller ikke står i sit liv.Mine nærmeste er ude at rejse, på højskole, har fået første baby, er flyttet i hus (!!!), har fået fede studiejobs osv… og mig? Jeg har set en sæson af Gossip Girl på en dag. Gotta love livet som sygemeldt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan godt følge din tankegang, men bliver alligevel altid lidt frustreret, når jeg læser noget i denne retning. Det er ikke dig jeg bliver irriteret på, slet ikke, men mere idéen om at livet er en lineær udvikling, hvor vi alle helst skal ramme de samme skridt i samme rækkefølge. Kan du følge mig? Du har jo netop sikkert udviklet dig meget de sidste par år, det er bare ikke sikkert, at det lige er de udviklingstrin som andre måske måler på som baby, hus osv. Men derfor kan du jo have udviklet dig ligeså meget som en bekendt, der har købt hus og er blevet gift. Der er intet galt med at have drømme om villa, vovse og børn, men der er ingen der siger, at man skal få familie i en bestemt rækkefølge eller på et bestemt tidspunkt i livet. Jeg fylder selv snart 26 og flere i min omgangkreds er begyndt at prikke til børn som om jeg “sidder fast”, men jeg har faktisk gang i mange ting der gør mig glad og børn er ikke lige en del af planen lige nu.

    Måske en lidt rodet kommentar, men min pointe er bare at du sikkert gør det skide godt og så længe du er glad, så er det jo lækkert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg føler dine tanker Marie, jeg er så heldig at bo med ham jeg vil dele resten af mit liv med og samtidig så privilegeret at have et fantastisk job.

    Imens jeg faktisk nyder at have det på denne måde, oplever jeg også mine veninder og venner flytte tilbage til provinsen for at stifte familie. Veninder der ikke magter at holde en nytårsaften med gang i, da de jo skal starte på arbejde fire dage efter og derfor vælger tosomheden med kæresten.

    Veninder der undre sig over, at jeg ikke holder nytårsaften eller jul med min kæreste. Altså undskyld, men jeg er kun 25 år, og jeg skal nok nå at holde jul og nytår med ham.

    Parmiddage hvor samtalen omhandler, “hvornår vil I have børn”. “Har i tænkt på om I vil have børnene til at vokse op i en lejlighed her på Nørrebro, eller flytter I også tilbage til Jylland”.

    Jeg mener bare, hvornår blev det et krav at det med at stifte familie, finde det rigtige job og opføre sig voksent på alle områder skulle ske midt i tyverne?

    Jeg har faktisk også stresset lidt over, at mange i min omgangskreds pludselig har fået travlt.
    Men jeg har sagt til mig selv, at det ikke skal stresse mig mere. I stedet vil jeg nyde at de har valgt den vej i livet som de har, hvis det giver dem ro og mening at leve på den måde, så er det fantastisk.
    Vi udvikler os jo forskelligt og jeg vil pt meget hellere spare op til en rejse rundt i verdenen sammen med min kæreste end en bil eller et hus i Jylland.

    Livet er for mig en rejse og de bedste rejser er for mig dem, hvor der ikke er planlagt for meget i forvejen.

    Så nu nyder jeg bare at sidde lidt fast på motorvejen, for jeg er sikker på at mine valg nok skal få mig frem og op til mine venner og veninder igen.
    Heldigvis har jeg også venner og veninder, som sidder med de samme tanker som mig.

    Tak for et godt indlæg, det satte lige lidt tanker igang :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har det lidt omvendt af dig. Jeg er netop blevet færdig med min uddannelse og starter på mit drømmejob til februar efter 18 års skolegang. Og så går jeg bare og venter på at sælger af den lejlighed jeg skal købe, får sig et nyt sted at bo, så jeg kan flytte ind. I min helt egen lejlighed, som jeg selv har købt. Det er vildt! Jeg mangler dog bare lige at finde manden, men det skal nok komme, jeg har slet ikke travlt. Imens er mine tætteste veninder, af dem jeg ikke har mødt på mit nu færdige studie, slet ikke hvor jeg er. Nogle bor stadig hjemme, nogle studerer og nogle ved endnu ikke hvad de vil med deres liv. På det punkt er jeg lidt stolt og glad for min egen situation. Selvom start/midt tyverne er hårde, er de også dejlige. Indtil videre er 2016 et af mine yndlings år! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har det præcis ligesom dig. Jeg er 24 år, og halvdelen af mine veninder har enten fået barn eller også så er de gravide. Den halvdel er så også dem som køber hus og bil osv.. Jeg er inde i en periode hvor jeg selv føler mig meget udenfor. Jeg har først nu fundet den uddannelse jeg brænder for, og det er så også med til at jeg først bliver færdig som 30 årig. Noget som ikke falder i god jord hos mine forældre, som desuden heller ikke kan forstå at jeg er single på 5 år… Ud af min vennegruppe, så er mig og min veninde de eneste der er single, og det er sgu lidt halvstressende for at være helt ærlig. Jeg føler at jeg er bagud, og at jeg har misset chancen for at finde en kæreste. Hvilket jeg godt ved er ret sindssygt at melde ud i en alder af 24, snart 25, men når alle omkring sig allerede er ved at finde sig til rette i det “voksne” liv, så kan man godt stå lidt tilbage og kigge på hvad man selv har..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Marie! Tak for dine tanker. Jeg har det på samme måde, som du beskriver – jeg føler, jeg er det helt rigtige sted i mit liv, og at der er så meget, der går rigtigt, men alligevel føles det som om verden suser endnu hurtigere forbi mig. Jeg har en ide om, at mange piger i 20’erne kender følelsen!
    Kram Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

EASY FOOD: OMELET