“FEAR OF MISSING OUT”
Billeder fra Tumblr
Der sker noget særligt ved mennesker om sommeren, særligt i København – og det samme sker med mit voksende FOMO-syndrom. Til de af jer, der endnu ikke har stiftet bekendskab med det let teenage klingende begreb, så står FOMO for “Fear Of Missing Out”, og er noget, der opstår i mennesker, når de er bange for at gå glip af noget.
For mig er det enormt relationsbaseret, og når jeg ser billeder af mine venner i solen, grinende, med et glas vin i hånden, alt mens jeg selv sidder hjemme og arbejder, skabes der en form for uforløsthed i min krop. Dette er selvfølgelig særligt slemt for mig om sommeren, da det som regel er her, der er situationer at være misundelig på. Og jeg er bange for at gå glip af det hele. Selv når min søster og forældre spiser aftensmad sammen en kedelig onsdag, kan jeg få følelsen af at gå glip af noget – og i forbindelse med byture og arrangementer hvor mine kære er involverede, er følelsen i særdeleshed slem. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne nyde at være tilstede i mit eget nu. Men jeg bliver bange: Bange for at misse det gode vejr, bange for at gå glip af minderne og de gode historier, og bange for, at fortryde, ikke at være tilstede.
FOMO er kommet til mig som single, da jeg, de lange perioder, jeg har levet i forhold, følte mig forpligtet og afslappet nok i tosomheden, men det er virkelig svært at retfærdiggøre over for mig selv, at “spilde” en aften i ensomhed. Det er også et begreb, der forstærkes af medier som Snapchat og Instagram, fordi man herigennem hurtigt kan føle sig ekskluderet, og bange for at gå glip af noget.
Er det noget, I tænker over, og er bange for i hverdagen? Altså, at gå glip af noget? Er FOMO også en del af jeres hverdag?
[…] Dette velskrevne indlæg, af min kære Marie, fik mig til at tænke. Konceptet “Fear Of Missing Out” forstår jeg nemlig ikke – eller rettere sagt; jeg forstår det udemærket, for jeg bor sammen med en mand, der lider af selvsamme, men der er intet, der ligger mere fjernt fra min egen personlighed. […]