ADD A LITTLE RED

“FEAR OF MISSING OUT”

hello
Billeder fra Tumblr

Der sker noget særligt ved mennesker om sommeren, særligt i København – og det samme sker med mit voksende FOMO-syndrom. Til de af jer, der endnu ikke har stiftet bekendskab med det let teenage klingende begreb, så står FOMO for “Fear Of Missing Out”, og er noget, der opstår i mennesker, når de er bange for at gå glip af noget.

For mig er det enormt relationsbaseret, og når jeg ser billeder af mine venner i solen, grinende, med et glas vin i hånden, alt mens jeg selv sidder hjemme og arbejder, skabes der en form for uforløsthed i min krop. Dette er selvfølgelig særligt slemt for mig om sommeren, da det som regel er her, der er situationer at være misundelig på. Og jeg er bange for at gå glip af det hele. Selv når min søster og forældre spiser aftensmad sammen en kedelig onsdag, kan jeg få følelsen af at gå glip af noget – og i forbindelse med byture og arrangementer hvor mine kære er involverede, er følelsen i særdeleshed slem. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne nyde at være tilstede i mit eget nu. Men jeg bliver bange: Bange for at misse det gode vejr, bange for at gå glip af minderne og de gode historier, og bange for, at fortryde, ikke at være tilstede.

FOMO er kommet til mig som single, da jeg, de lange perioder, jeg har levet i forhold, følte mig forpligtet og afslappet nok i tosomheden, men det er virkelig svært at retfærdiggøre over for mig selv, at “spilde” en aften i ensomhed. Det er også et begreb, der forstærkes af medier som Snapchat og Instagram, fordi man herigennem hurtigt kan føle sig ekskluderet, og bange for at gå glip af noget.

Er det noget, I tænker over, og er bange for i hverdagen? Altså, at gå glip af noget? Er FOMO også en del af jeres hverdag?

19 comments

  • […] Dette velskrevne indlæg, af min kære Marie, fik mig til at tænke. Konceptet “Fear Of Missing Out” forstår jeg nemlig ikke – eller rettere sagt; jeg forstår det udemærket, for jeg bor sammen med en mand, der lider af selvsamme, men der er intet, der ligger mere fjernt fra min egen personlighed. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har også altid haft det sådan! Nu er jeg ikke så gammel, men når folk er til fester eller bare hygger, og jeg ikke lige kunne komme, eller jeg måske i måtte, kan jeg sagtens finde på at græde! Det er total plat! Nogle gange begynder jeg også at skrive med nogle af dem fra festen ( typisk mine bedste veninder) om hvad der sker osv… Det er total plat osv men kan ikke lade vær… Også når jeg har valgt at spise hos en veninde, bliver jeg også lidt jaloux på min familie, selvom det er totalt mærkeligt og ikke rigtig giver nogen mening, så ville jeg bare ønske jeg var begge steder.. Når jeg kommer hjem fra min veninde håber jeg nærmest at alle spiste på deres værelser og middagen ikke var god, på den måde ved jeg, at jeg ikke gik glip af noget. It’s sick, i know… Hvad angår festerne kan det godt være ok, så længe jeg ikke er alene, helst sammen med en veninde. For hvis jeg er sammen med min fam, ville det nok være lidt “plat”.
    Det er utrolig dejligt at læse dit post og alles kommentarer og vide man ikke er alene om det..
    Men nu når du siger du har FOMO, og vi andre føler med dig og har det ligesådan, kan det så også betyde vi måske har FOMO? Altså ikke fordi der er noget i vejen med det, det kunne bare være rart at vide i guess?… Er der en bestemt betegnelse for når man har FOMO? Haha…..
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • geez louise

    Jeg forstår dig en smule.
    For mig er det måske lidt anderledes, fordi jeg har meget få venner, og nærmere føler, at jeg bør “gå ud” og lære flere mennesker at kende. Føler lidt, at jeg er låst fast i de venner, jeg har, og at jeg ikke “udnytter mit potentiale” socialt. Dvs jeg tror egentlig jeg er mere social end jeg tror, og elsker virkelig at tale med nye mennesker og sådan, men har aldrig dedikation til at holde nye bekendtskaber og lignende ved lige.
    Ikke så meget om det, men tror det er MEGET svært ikke at have FOMO, specielt med ting som snapchat og instagram. Med instagram føler jeg det næsten også, når jeg ser det med berømtheder og sådan, og tænker “hvad laver jeg her i lille Danmark, hvorfor spilder jeg mine bedste år?”
    Jeg tror, vi undervurderer vores eget selskab, når sådan noget sker. Ved ikke, om du også har det sådan, men nogle gange – slet ikke altid, langt fra – føler jeg egentlig, at jeg ville have haft en bedre aften derhjemme. Fået noget ud af den, om det så er for at se et Star Wars-marathon, komme igang med et projekt eller bare nyde min egen tid. Det bliver man bare ikke rigtig konfronteret med, og det er heller ikke “cool” på samme måde.
    Instagram og snapchat får ALLE arrangementer til at virke som det fedeste øjeblik i den, der sender billedet/filmens liv. Men selvom der engang imellem er noget helt magisk ved sådanne oplevelser, som man ikke oplever derhjemme, mener jeg at de andre egentlig bare er middelmådige. Og de aftener man er hjemme gør bare mere for en. Tror bare, man skal huske på, at der altså er en grund til, at man sidder derhjemme i stedet for at være ude – og trods alt er du jo sammen med den bedste person i verden – dig selv. ;)
    okay… den smiley… sletter den ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kære Marie.
    Jeg havde en frytelig trang til at være med alle steder på een gang og følte overvældende jalousi når mine veninder lavede ting.. Uden mig. Og ofte blev det uden mig, for jeg blev ramt af voldsom angst, som gjorde at jeg blev lænket til min lejlighed og havde det af røven til. Dét at “være med” blev jo faktisk sekundært- for jeg ville egentlig helst bare gerne ud. Og så alligevel ikke. Dér hvor jeg mærkede lammelsen størst, og dér hvor det gik op for mit sociale væsen var at jeg ikke kunne tage med på ture, festivaler- eller blot i en park. Hold kæft hvor har jeg kendt det. Men de senere år er det ikke helt sådan jeg har det længere. Jeg begyndte at vægte de ægte venner mere, hvor corny det end lyder, for den periode viste mig -om ikke andet- hvem der gerne ville MIG.., og ikke kun den fede Kongens have lokation.
    Det er ret befriende.
    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Petra

    Nææ faktisk ikke. Jeg elsker mit eget selskab og er god til at lave ting alene, om det så er at nyde det gode vejr eller ’spilde’ en dag indendørs.
    Jeg elsker også andres selskab, og jeg gør mig umage for at lave mange aftaler, da jeg kan have en tendens til blive hjemme istedet for.
    Lyder som en ensom tosse, men synes nu det er okay ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line S

    Helt sikkert. Jeg har det også sådan når mine forældre og min søster bare spiser aftensmad sammen en helt almindelig aften. Jeg ved ikke hvad det er. Først troede jeg at det var fordi jeg var jaloux anlagt, men nu tror jeg egentlig bare at det er fordi jeg nyder enormt meget at være social og rigtig godt kan lide de mennesker jeg gerne vil være sammen med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Marie

    oh you’re reading my mind girl! Sådan tror jeg de fleste piger har det i sommerperioden! TAK fordi du sætter ord på, gik og troede jeg var den eneste i verden besat af den følelse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mille

    Det er virkelig velskrevet <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg flyttede til Aarhus med min kæreste for 4 år siden for at studere – vi kommer begge fra Sønderjylland. Jeg kan nikke genkendende til det, du skriver; særligt til familiefødselsdage og arrangementer, vi ikke kan deltage i grundet studiet, penge, tid. Det river i mig, jeg hader det. Næste køb hos os er en bil, så vi har mere frihed og mulighed for at kunne komme til de ting, vi gerne vil :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har det på præcis samme måde! :O

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nim

    Det er noget jeg i særdeleshed kan genkende, jeg vidste blot ikke at følelsen havde en betegnelse!
    Jeg har blot tænkt, at det var angst for ensomhed, noget som rammer mig, selv hvis jeg blot skal sidde i toget, i 2 timer mod Jylland. Det er forfærdeligt og jeg føler hver dag, at jeg med det sidste jeg har i min krop, klamre mig til andre folks nærvær, for ikke at føle denne ensomhed.
    Jeg håber det er noget jeg med tiden kommer til at leve med og bearbejde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    TAK TAK TAK fordi du sætter ord på dette emne!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nogle gange hvis jeg er hjemme lørdag eller fredag aften, og vågner op midt om natten. Har jeg altid lyst til at tjekke snapchat men jeg bliver nød til at lade vær for hvis jeg ser hvor sjovt mine venner har det kan jeg noglegange ikke falde i søvn igen. Så kan jeg få helt uro i kroppen og blive ked af de ting jeg går glip af. Det er lidt fjollede, men det er svært ikke at have den føelse. Kender alt til FOMO

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Marie. Mit spørgsmål er lidt ude af kontekst; jeg er nysgerrig efter at høre hvor du sætter dit kryds i dag? Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Jeg vil helst ikke påvirke, så jeg ønsker ikke at fortælle, hvor jeg præcist stemmer – men kan fortælle, at jeg er rød :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Hvad mener du med at påvirke? :-) Godt at høre, at du stemmer rødt, selvom vi desværre ikke var nok til at forhindre dette katastroferesultat.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Bloggens kommentarfelt skal bare helst ikke blive én stor diskussion – og det ville det nok blive! Hehe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Kender den følelse alt for godt, og har også tænkt i mange af de samme baner. Når jeg er sammen med min kæreste, så nyder jeg det og har ikke lyst til at være andre steder, men de aftener jeg har alene, kan jeg også hurtigt blive påvirket af det. Man skal blot også nogle gange lære at nyde sit eget selskab, og jeg forsøger meget for tiden at mærke på mig selv, hvad det egentlig er man har brug for – nogle gange er der egentlig ikke så meget at komme efter derude, og så ville en aften med dynen i sofaen og game of thrones på tv’et være meget mere tiltrængt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kan i allerhøjeste grad følge dine tanker!
    FOMO er også en del af min hverdag.
    Kan kun nikke genkendende til den uforløsthed i kroppen. Og de sociale medier forstærker det blot.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ADD A LITTLE RED