DE DER DAGE

DEN DANSKE KVINDE OG HENDES ONSDAGSUNIFORM

omendressingforwomen
I forlængelse af mit “Mændenes Dom”-indlæg (tak for den gode respons iøvrigt; læs eller genlæs indlægget her), har jeg tænkt en del over den måde, vi kvinder klæder os på her i Danmark. Forleden, da jeg var på vej hjem fra Danish Beauty Awards (med dresscoden black tie), havde jeg en fin oplevelse, som beskriver mine tanker ret godt: På vej hjem i tazz-tempo iført klik-klak Saint Laurent stiletter, hører jeg pludselig en englænder bag mig udbryde “That’s what I’m talking about! Women in Denmark dress classy even on a wednesday!” – han skulle bare vide, at spidse sko, gulvlang kjole og mørkerøde læber ikke just er en del af min onsdagsuniform. Eller nogen anden dansk kvindes onsdagsuniform, for dén sags skyld.

I Danmark klæder kvinder sig på for egen skyld, og med komfort i første række. Dermed ikke sagt, at vi ikke gør noget ud af os selv; for jeg vil samtidig pointere, at jeg personligt finder de danske kvinder blandt de bedstklædte i verden.

Når man taler om fransk- eller italiensk mode, som ofte fremhæves, referer man samtidig til et kvindeideal rent modemæssigt, som vi hverken kan, eller vil, leve op til i Danmark. Selvfølgelig er der noget  inspirerende over de franske kvinders underspillede tilgang til mode; med røde læber, rodet hår, en lille, flagrende nederdel og høje hæle, eller en mere overspillet sexethed hos de italienske hunkønsvæsener – men jeg vil i hvert fald lade de sydlandske kvinder om dén form for sexethed, og fokusere på dét, vi kan herhjemme. Og her taler jeg endnu engang om komfort: Jeg mener, at de danske kvinder har skabt en helt ny form for sexethed, som sagtens kan involvere jeans og flade sko, uden overhovedet at blive maskulin, sløset eller kedelig.

Det, jeg prøver at sige, er egentlig – at vi danske kvinder bør være stolt af, hvad vi kan i forhold til mode: Vi klæder os på for vores egen skyld, og har dermed skabt en trendkultur med plads til minimalisme, komfort og sexet androgynitet.

7 comments

  • Annette

    Vildt godt skrevet. Her går vi alle og drømmer om at se ud som parisiennerne, men du har fuldstændig ret, vi har vores egen stil. Tak fordi du åbnede min øjne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Du bliver bedre og bedre og bedre og bedre Marie! Sejt :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    AMEN!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Du har i sandhed ret. Smukt skrevet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Word, sister!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hej Marie
    Tænkte på hvor din fine kjole, som du havde på til elle-awards, er fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      ASOS – har lavet indlæg med link, men der kommer igen i morgen :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

DE DER DAGE