MONEY AND INCOME AGAIN

Jeg får enormt mange spørgsmål omkring min økonomi. Jeg lever pisse godt, så spørgsmålet er fuldt forståeligt. Dog vil jeg have retten til absolut ikke at oplyse, hvor meget, jeg tjener, men til at forklare, hvorfor, og hvordan jeg lever, som jeg gør. Indlægget her er en lille sammensætning af en hel masse, så det ville være så dejligt, hvis I gad læse med:

Jeg færdiggjorde STX år 2010, og jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper på en SFO siden da. Det sidste år næsten på fuldtid, men efter sommerferien kommer jeg til at gå meget ned i tid, således at jeg har tid til at dyrke bloggen, events, mode, fotografi, teater og andre store interesser så meget som ønsket. Jeg er endnu ikke bestemt mig for, hvad jeg har lyst til at lave, når jeg bliver “stor”, men jeg vil helt sikkert havne et sted, hvor jeg kan udnytte mine kreative evner og min kærlighed for samme. Netop derfor vil jeg det næste år kunne udvikle mig, forhåbeligvis meget, i alle disse retninger, og til næste sommer have et mere klart billede af, hvad jeg vil. Bloggen her er min lille darling, og der sker enormt meget rundt omkring mig – oftest baseret på bloggen. Jeg er stadigvæk lidt uforstående overfor det faktum, at det kan give mig så pisse meget god respons og vilde muligheder, at lave, hvad jeg elsker så højt. På den måde er jeg meget priviligeret.

Som sagt, tjener jeg altså penge på SFOarbejdet, samt på bloggen. Som min popularitet her vokser, stiger min indkomst. Ønsker jeg mig noget, som f.eks. et Canon 7D, som jeg netop har erhvervet mig, jamen så sparer jeg op til det, og køber det – eller, om muligt, så køber jeg det med det samme. Jeg har stort set aldrig noget liggende, jeg ikke anvender – hvis dette sker, så sælges det lynhurtigt, for at gøre plads til nyt og ønsket.  For lige at slå én ting fast, så køber jeg alle mine dyre ting selv. Jeg betaler selv min mad. Jeg betaler selv min lejlighed. Bum. Jeg får til gengæld nogle gange store gaver i forbindelse med jul og fødselsdag. Jeg har altid været ret “forkælet” hjemmefra, men har stadigvæk lært, at dyre ting kræver hårdt arbejde. Derfor har jeg f.eks. altid selv haft arbejde, lige siden jeg fyldte tretten. De ting, jeg ejer, er jo netop ikke bygget op over det sidste år – men er et produkt af solgt/købt/tjent de sidste mange år. Køber man dyre varer, er det muligt at videresælge til nogenlunde priser, og ergo købe nyt. So simple as that. Desuden er jeg pissegod til at spotte varer ret billigt secondhand, og gør mig nogle gode køb på dén måde. Både i den eksklusive og highstreetede ende.

Og så handler det hele selvfølgelig om prioritering. Jeg vil som oftest hellere købe én lækker basis tee fra Acne end fire fra H&M, som er totalt gået ud af form efter blot én vask. Jeg ejer fem tasker – ikke tyve – til gengæld er de, jeg har, af pisse god kvalitet og nogle, jeg virkelig er glad for. Herved ikke sagt, at highstreet ikke er godt, for den slags tyer jeg skam også til, men man kan jo altid vælge at prioritere. Netop på grund af denne prioritering, kunne jeg købe min første Louis Vuitton taske helt selv som fjortenårig. Det er ikke umuligt. Det er bare at vælge!

Jeg håber, at dette åbnede jeres øjne for mit økonomiunivers, og giver jer en bedre forståelse for min livstilssituation (hjerter til jer).