DE SMÅ GLÆDER…
– Industritoasteren, som jeg fik i julegave af mine forældre. Indrømmet, jeg er en svær dame at give gaver til – og en sådan maskine var mit højeste ønske i år; og jubii, jeg fik den! Jeg toaster alt i øjeblikket. Prøv lige at lave en sandwich med surdejsbrød, peberfrugtcreme, chorizo og gedeost – MIN GUD, det er godt!
– At flytte rundt på møblerne, selv små justeringer kan give et helt nyt perspektiv, og så slipper man for at købe nye møbler, for at skabe følelsen af boligfornyelse. Jeg har f.eks. lige byttet rundt på garderobe og soveværelse, hvilket giver to, helt nye rum!
– Mads og Monopolet, der er helt perfekt baggrundsstøj, når jeg arbejder hjemme. Perfekt kombination af menneskelighed, humor og god underholdning – mens jeg skrev dette indlæg, blev der f.eks. diskuteret, om en familie skulle tage farfarens gravsten med hjem og sætte den i jordbærbeddet – hvor vildt et dilemma er dét lige!?
– Udsalg, lige da man stod og troede, at man aldrig ville få råd til drømmetasken, BUM, bliver den nedsat med 40%. Jeg dyrker udsalg som en religion, hehe.
– Morgenkaffe, min dag bliver et resultat af min morgen, og netop derfor er morgenkaffen så vigtig for mig. Faktisk så fungerer jeg decideret dårligere, når denne ikke har været indtaget.
– Karbad, en total luksus treat, men jeg er jo den heldige indehaver af det smukkeste badekar med løvefødder – og jeg bruger det flere gange ugentligt. Det er så lækkert at tænde stearinlys og se en god film, mens man ligger og koger.
– “The Danish Girl”; den bedste film, jeg har set i år 2015 – og helt klart på min top ti over all time favorites. Perfekt plot, cast og æstetik.
Smeltet gedeost er heaven!
Prøv prøv prøv at lav en med grøn pesto serrano, valnødder, gedeost og en snert honning, jeg lover det er godt.
– A