12 TING, DER IRRITERER MIG
1. Ventetid: særligt i supermarkedskøer eller ved prøverum bliver jeg ekstremt utålmodig.
2. Smålighed: apropos supermarkeder, så kan jeg blive sindssyg, når tiden trækker ud, fordi kassedamen har glemt 1,95kr. rabat på bananer.
3. Telefonsamtaler: og her menes altså folk, der tager telefon, når man er sammen med dem. Jeg er selv slem til at have min telefon med mig alle vegne, men altid på lydløs – og jeg prøver virkelig at holde mine telefonsamtaler på et minimum, når jeg omgås andre.
4. Frugt i salater. Seriøst. Det er ganske enkelt afskyeligt. Jeg er med på kreativ madlavning, men trækker klart grænsen, når der tilføjes blåbær og netmelon i min skønne gedeostsalat.
5. Folk, der vil diskutere forskellen på frugter og grøntsager: Jeg googlede det, og fandt frem til, at overgangen er så flydende, at det er svært at definere. Derfor er min definition, at alt, der må komme i en salat (ift. 4. punkt) er salat, og alt, der kan puttes i FRUGT-salat er frugt. Tak mig senere!
6. Akryl og nylon i tøj. Det er simpelt hen bare ikke rart, når håret næsten slår gnistre af syntetisk stimulans, når man trækker en Zara sweater over hovedet.
7. At det altid er godt vejr i Danmark, når man skal på ferie til udlandet. Det føles bare ikke lige så spitze, når man kommer hjem fra 8 dage på Mallorca og alligevel er den blegeste.
8. Rengøring. Jeg ORKER det simpelt hen ikke. Det falder mig enormt unaturligt at skulle hovedrengøre min lejlighed helt alene, og så er det dødsens kedeligt og bare aldrig noget, jeg virkelig føler for.
9. Når serier slutter. Jeg er ingen seriepige, men følger lige nu med i Nikolaj & Julie (på DRK), og selvom jeg “kun” er nået til afsnit 12 ud af 22, gruer jeg allerede nu for den dag, afsnittene slipper op. Og jeg føler altid, at jeg har spildt tiden imens, fordi jeg ikke får fulgt ordentligt med (sådan er det, når man arbejder bedst med TV i baggrunden, indlægget her er f.eks. skrevet under en episode).
10. Striktrøjer, frakker og halstørklæder i juli. Og så forudser forskere fandeme en ny istid i år 2030. Bare slå mig ihjel.
11. At jeg ALDRIG ved, hvilke billeder, jeg skal bruge til denne type indlæg, og jeg derfor ender i den vildeste billedsøgningskamp, og alligevel bare får sat en random kollage sammen uden reelt indhold. Undskyld.
12. Når folk bag mig på gaden griner. Jeg tror ALTID, det er mig, de griner af.
Er så enig med #2 – som forhenværende kassedame i både Netto og Fakta har jeg dealet med min andel af kunder der absolut skulle have mælken til 8 kr istedet for de 8,5 kr som de står til på prisskiltet……