DEN FORBANDEDE SELVTILLID
Jeg er en en provinspige med benene plantet solidt på jorden, og en viden om mit eget værd. Jeg kommer fra en rigtig stærk familie, der har dannet et sundt fundament for min selvforståelse, og altså også for mit selvværd. Jeg ved, jeg er dygtig til mange ting, og jeg ved, jeg er et godt menneske; selvom man vist ikke rigtig må sige den slags højt i Danmark. Mit issue har derfor aldrig været selvværdet, men selvtilliden: Gennem mine teenageår skulle jeg både kæmpe med at føle accepteret, og at acceptere mit eget udseende – for ligesom mange andre unge piger følte jeg mig forkert. Derfor er denne branche hård mod mig og måske ikke et oplagt valg; for som blogger og i modebranchen generelt måles og vejes man konstant af omgivelserne, og ens værd vurderes ikke kun ud fra reel kunnen og kvalifikationer, men også i høj grad af udseende og fremtoning.
Jeg får helt dårlig smag i munden, når jeg ser, hvad branchen kan gøre ved unge piger – men jeg ved også, at det i bund og grund handler om selvbillede. “Det hele sidder inde i hovedet, og ikke i spejlet”, som min mor så fint siger det. Og når det er sagt, så er det bedre at arbejde med sig selv og få det bedste ud af sit udgangspunkt, i stedet for at sidde og surmule i hjørnet over ikke at være 175 cm høj og have brune øjne.
Modsat forventningerne har det faktisk styrket mig enormt meget at være i denne branche, fordi det har presset mig til at se problemerne i øjnene. Det er en proces, og det har selvfølgelig også noget med alder at gøre – men mit budskab er egentlig bare, at du skal acceptere dig selv for dén, du er. Når du elsker dig selv, vil du have langt større overskud til at elske andre – og netop dér opstår magien.
INDLÆG LAVET I SAMARBEJDE MED VEET OG SCHOLL
Nogle gange er ens største styrke også ens største svaghed. Det er netop din konstante søgen efter det perfektion, der gør dig spændende at følge. Du er altid på vej nye steder hen, og du ville ikke være den dygtige blogger, du er, hvis ikke du havde det drive.
PS: Din mor lyder som et fantastisk menneske.