DE DER DAGE

En af de dage. I ved. Den type dag, hvor man tager trappen op iført høje hæle, laver aftensmaden selv, får besvaret alle mails OG samtidig har overskud til at komplimentere kassedamen i Irma. Den type dage har jeg overraskende mange af. Vi synes at leve i en tid domineret af selvmedlidenhed, og mange af os bruger denne som undskyldning for dårlig opførsel. Derfor vil det sikkert provokere en del af jer at høre, at jeg har mange af dé dér dage; for det er åbenbart ikke en selvfølge, men et privilegie. “Det kan du sagtens sige, Marie, det går dig jo godt!” – Ja, lige præcis. LIGE præcis. Jeg tror og håber på, at min glæde over livet og kærlighed til mine nære er medskyldig i min succes.

Og jo da – jeg har også dårlige dage, og på mine dårlige dage føler jeg, at mine tanker spiser min hjerne, at jeg ikke slår igennem, bliver misforstået, eller at jeg svigter. Men heldigvis er de dårlige dage aldrig så slemme, at jeg mister mod og kampgejst. Man må have appetit på livet for at leve.

Jeg ved egentlig ikke, hvor jeg vil hen med dette indlæg, eller hvorfor det ikke blev længere. Måske jeg bare havde brug for at få skrevet dette ned – og så ønsker jeg, at vi hjælper hinanden med at få og skabe dé dér dage. De rigtig gode dage.