STYRTET

I forgårs væltede jeg på løbehjul ved et lyskryds på Frederiksberg. Jeg ville bremse for gult, men nåede det ikke, og kastede mig i stedet af løbehjulet. Jeg landede to meter ude på vejen og slog hænder og hoved mod asfalten, men der var heldigvis folk omkring mig umiddelbart efter, og blev hentet med, og efterset af, to ambulancereddere, som tjekkede mig igennem. Jeg har en lille hjernerystelse og er helt igennem chokeret ovenpå oplevelsen, men jeg har det godt i dag trods smerter i nakke, skuldre og hoved.

Da jeg kom hjem, brød jeg helt sammen. Jeg var så bange. Bange for, hvad der kunne være sket.

Jeg er helt igennem forskrækket. Jeg passer normalt rigtig godt på mig selv og mit helbred, og har aldrig udsat mig selv for adrenalinrushfremkaldende farer for at mærke livet, og er derfor aldrig kommet til skade før. Jeg er så taknemmelig over den hjælp, der løb mig til undsætning i momentet, og jeg følte mig i gode og trygge hænder hele vejen igennem.

Tak for alle de søde beskeder, det er så rørende for mig at opleve og føle den ømhed og kærlighed, sådanne episoder nu engang manifesterer. Husk cykelhjelmen, og pas på jer selv!