MINE MANGE KØB FRA BERLIN

ddb9bcb6-2407-4e40-acbd-0f827dd00234

& OTHER STORIES SOKKER: Selvom jeg faktisk finder det lidt åndssvagt at investere i skandinaviske brands udenfor Skandinavien, kunne jeg slet ikke stå for disse skønne sokker, da vi alligevel var et smut forbi & Other Stories. Derfor røg de selvfølgelig med hjem! Nuttede sokker er seriøst en svaghed for mig.

e9fbe1e6-12fc-4a95-8f42-e277aa17a80e

KUSMI TE: En rejseklassiker for mig er at købe lækker te med hjem, enten til mig selv eller som souvenir – denne gang blev det sidstnævnte. Denne version, “Four Red Fruits” dufter fantastisk, og jeg glæder mig allerede til at smage den.

e6410fc2-ef5e-48fc-837c-8999764ffa1b

CHANEL SILKE-TØRKLÆDE: Vores hotel, Kima, lå lige ved Kursfürstendam i enden med luksusbutikker, så Chanel var nærmest vores nabo, og derfor også største fristelse! Jeg browsede rundt i butikken, og faldt pladask for dette skønne silketørklæde i de fineste pastelfarver. Størrelsen er perfekt både til om halsen, i håret – eller bundet rundt om kroppen som en top – ligesom her!

bbd0c598-587f-46e3-90c5-543b870506a6

AESOP HÅNDSÆBE: Aesop er altid lidt billigere i udlandet, og har man plads og mulighed for at medbringe lidt produkter med hjem, kan det altså godt svare sig.

cda5cbf1-3f5f-448f-b036-4edba96c3c9a

CÉLINE PUNG: Jeg har længe ville have ny pung, og har været lun på forskellige afarter af denne model fra Céline, og da jeg så denne fine farvekombination, vidste jeg, at det skulle være den.

5f2c4878-9004-46e7-8445-4901dc3f194f

CÉLINE SOLBRILLER: Hvor heldig har man lov at være, når man træder ind i Céline, mens de er ved at pakke nye varer ud, og sæsonens sejeste solbriller er iblandt indholdet? Heldig nok til at smide hele 290€ efter et par solbriller, åbenbart – men de er det hele værd!

DREAMING ABOUT WARMER DAYS

1df6a5e4-0fa0-4a72-9ac7-1640ab42b645 e2b5aca6-f09f-4d10-ba8a-2e87b9c96dae

REKLAME FOR TRIWA: TRIWA UR || TRIWA SOLBRILLER || VINTAGE T-SHIRT || DRIES VAN NOTEN JEANS || ASOS BÆLTE

Kuk-kuk fra Berlin, iført de sejeste solbriller i klassisk rock’n’roll stil samt ur med metalrem fra Triwa. Triwa er et brand, der virkelig har vundet mig – stilen rammer en skødesløs, simpel og alligevel sofistikeret stemning, og jeg er helt vild med det herre-inspirerede ur som opgradering af et afslappet outfit, for at give det en cool kant. Urskiven har en sart, let rosa nuance, som matcher de rosaguld detaljer – virkelig den perfekte blanding af feminint og maskulint!

Selvom jeg disse dage nyder en ferie i Berlin med min familie, drømmer jeg mig væk til eksotiske destinationer med strand, sol og afslapning, hvor lyset er blødere, drinksene koldere og humøret højere. Jeg ville elske at proppe kufferten med solbriller og badetøj og rejse sydpå, gerne med inspiration fra nedenstående kollage med billeder fra min sidste ferie på Gran Canaria. Hvem vil med? Når der er sommer i luften og på min hjerne, er det altid ur med læderrem og solbriller, der dukker op i tankerne af accessories:

triwa

1. ARMBÅND 345kr. || 2. UR 2045kr. || 3. SOLBRILLER 995kr. || 4. SOLBRILLER 995 497kr. || 5. UR 1395kr. || 6. SOLBRILLER 995kr.

ENDELIG FANDT JEG DET

fd891410-3c2f-499f-8e80-9fa73126dbc7

NØJ, hvor har jeg GLÆDET mig meget til denne dag! For et par år siden så jeg dette underskønne fotografi i vinduet hos Rue Verte, og har bare ikke kunne slippe det siden. Det nåede selvfølgelig at blive solgt inden, jeg fik sparet pengene sammen til det, men for et par uger siden besluttede jeg mig for en intens indsats på at finde fotoet igen og få det hjem. Som I nok kan regne ud, lykkedes det sgu!

Fotografiet er af den schweiziske fotograf Michel Comte, og sender mig væk i smukke, poetiske drømme. Det skulle altså bare være, og nu er det!

Jeg satser på, at fotografiet skal hænge over min seng i soveværelset, men jeg er ikke helt sikker endnu. Måske jeg lige skal mærke ordentligt efter.

Older posts