Reklame for Sofacompany: Forandringer skal der til! Jeg elsker at markere skift i livet med forandringer på boligfronten, og både store og små justeringer undervejs kan altså gøre underværker for følelsen af hjem. For hvad er hjemmet egentlig? I mange år refererede jeg til mit barndomshjem i Holme-Olstrup som mit hjem. Min lejlighed i København var “min lejlighed i København”, og mine forældres hus i 4684 var “hjemme”.
I år er det 10 år siden, jeg flyttede hjemmefra. Ja, I læste rigtigt; jeg flyttede allerede som 17-årig. Ikke grundet familiekonflikter eller provinstraumer (sidstnævnte kom først senere!), men fordi livet ville det. Jeg svor, at jeg aldrig ville flytte fokus fra tøj til interiør, og forstod ikke behovet for at investere store summer i indretning. Hvad jeg dengang ikke anede, var, at interiør kan skabe fantastiske rammer for både alenetid og sociale aktiviteter – og at jeg havde taget forgivet, at mine forældre havde skabt disse rammer for mig i barndommen. Med tiden lærte jeg vigtigheden af at skabe disse rammer omkring mig selv. Og her satte min interesse for interiør for alvor ind. Det er nemlig præcis disse skift i livet, der sender os på lærerige rejser – og denne rejse har kreeret et kæmpe behov i mig for opnåelse af hjemmefølelsen. En base. Et tilflugtssted. Et legeland. Min lejlighed i det centrale København føles nu som mit hjem, selvom den ligger en times kørsel fra mit barndomshjem i Holme-Olstrup og forældres kærlige knus.
Som I måske har bemærket, har jeg fået kæreste. Jon. Han er alt, jeg har drømt om og måske sågar ikke helt vidste eksisterede – i hvert fald ikke i ét menneske. Han gør mig til den bedste version af mig selv, og giver mig lyst til at droppe festlige weekendplaner til fordel for benfletteri på sofaen (og der skal ellers en del til; man er vel udpræget B-menneske med hang til dans og kulørt natteliv). I hvert fald har denne koloenorme ændring på privatfronten ligeledes ført til et ønsket ændring i sceneriet omkring.
Min stue er det smukkeste rum i min lejlighed og med bedste lysindfald – men har samtidigt været dét rum, jeg havde sværest ved at få indrettet færdigt. Som om, at møblerne eller stemningen ikke passede ordentligt sammen (Feng Shui eller ej, sådan noget kan man bare MÆRKE som intuitivt menneske!) – derfor var det også oplagt, at forandringen først og fremmest skulle ske her. Jeg valgte faktisk både at male væggene ny farve (fra indisk gul til lysende grøn), at anskaffe mig et kæmpe, farverigt tæppe – OG selvfølgelig, vigtigst at alt, at vælge ny sofa.
For mig er sofaen blandt de sværeste møbler. Sofaen er ekstremt dominerende, tager plads og fokus, og skal gerne være af en vis funktionel kaliber. Derfor er det en kompliceret opgave at opstøve den helt rigtige af slagsen.
Jeg kontaktede faktisk selv min agent med henblik på samarbejde med Sofacompany, fordi jeg her havde fundet, hvad der i mine øjne lignede, den perfekte sofa til mit, og min nyfundne kærligheds, behov. Sofaen er en modulsofa, og er altså skabt (i mit tilfælde) af 4 forskellige moduler, som man selv vælger og kan sammensætte på kryds og tværs. Modulerne kan derfor også placeres, så sofaen bliver mere en seng, og er velegnet til et socialt hjem som mit, hvor sovende gæster ikke er ualmindeligt. Jeg ønskede en lang sofa, som strakte sig fra væg til væg i min aflange stue, og med en modulsofa har jeg netop kunne skabe ønskede effekt. Farven var en svær deciplin, fordi Sofacompanys modulsofaer kommer i et utal af smukke materialer og nuancer, men da jeg er mere praktisk anlagt end jeg ser ud, ville jeg gerne have en sofa i en mørkere nuance, så min niece uden bekymring kunne slange sig derpå med sine chokoladefingre og min hund, trods tur i regnvejr, kunne tage en slapper (ikke at dette anbefales, men det er dog en mulighed). Selvom jeg elsker eklektiske referencer og eventyr, ønskede jeg også en sofa med lang holdbarhed og et klassisk design. Denne sofa er mit bedste bud på noget, der rummer det bedste fra alle verdener.
En god sofa kræver selvfølgelig de rette omgivelser og tilbehør, der både komplementerer og løfter designet. For mig skal min stue helst være en eksplosion af positive associationer, og en bred farvepalette er essentielt i skabelsen af et inspirerende og livligt leverum for mig. Min lejlighed fungerer jo ikke blot som hjem eller udstilling, men også som arbejdsstation, og skal derfor kunne lidt af hvert. Indlægget her er, paradoksalt nok, skrevet i skiftevis siddende og liggende stilling i føromtalte sofa. Da jeg i går vendte hjem fra musical badet i himmelgråd, lå Jon og slængede sig sovende på sofaen med fjernsynet tændt. Disse to situationer understreger lige præcis, hvad en sofa for mig skal kunne: Være den materialistiske base for afslapning såvel som produktivitet.
Jeg har aldrig forstået ideen om at vælge møbler uden tålbarhed for liv (tålbarhed er et ord, jeg lige fandt på, så lad lige være med at komme efter mig, hvis det ikke findes i virkelighedens verden!). Jeg har desuden placeret sofaen overfor mit halvgrimme, kæmpe fladskærms-TV. Ikke fordi, det nødvendigvis er hverken smart eller smukt – men fordi, der virker. Jeg elsker at se film og sommetider også TV-serier, og jeg nyder at ligge eller sidde godt imens.
For mig skal mine møbler kunne rumme mit behov, og må endelig ikke degraderes til skrøbelige pyntegenstande. Flødeskum og bær på kagen er sammensætningen og dekorationen omkring. Desuden elsker jeg drømmekage, trods dens brogede udseende og seriøse mangel på øjenlir.
Jeg er ekstatisk over resultatet af min lille room-makeover, og håber at indlægger her kan fungere som inspiration for øje eller hoved til din idé om, og skabelse af, følelsen af hjem.
