MUSICAL, MULIGHEDER OG MANGLENDE FOKUS

15a4970f-0551-43b4-805c-7024ed73525f

Det er paradoksalt, at én af mine største passioner fylder så lidt herinde. Og så alligevel ikke. Jeg har altid været enormt splittet omkring fremtidsdrømme, da jeg passioneret har ønsket at lave lidt af hvert. Ja, det kan altså godt være en passion at dyrke så mange forskellige ting som muligt, selvom det selvsagt skaber nogle fokusproblemer. Jeg kan nogle gange føle det værende en sygdom i mig, at jeg har så svært ved at dedikere mig til én ting af gangen, og hele tiden forstyrres af nye input, tanker og drømme. Men én ting har alligevel altid fyldt for mig, også inden hele blogmediet kom til og fejede alt andet af banen: Musical. Forleden talte jeg i telefon med en veninde om netop dette, og hun foreslog mig at lave et dedikeret indlæg omkring musical, og hvad det fylder og betyder for mig; både på tankeplan og i praksis.

Størstedelen af mit arbejdsliv foregår online. Den virtuelle virkelighed er selvfølgelig en afspejling og resultat af min egen virkelighed, men jeg kan sommetider mangle et “hands on” afbræk fra sociale medier, og det er lige præcis dét, musical gør for mig.

d130a55f-747c-4e98-ab58-0771c2de6e0e

Jeg kan tydeligt huske mit første møde med musicallens verden: Som barn havde jeg en teaterveninde, Christina, som én gang årligt tog mig med i teatret i København. Et år så vi Ronja Røverdatter af Sebastian, som blæste mig helt omkuld. Inden da havde jeg været kæmpe Disney fanatiker, og spolede altid frem og tilbage på VHS’en mellem sangene – og jeg har nok altid været draget af, hvad musik kan gøre for en fortælling, da musik ultimativt undestreger følelser for mig. Ronja Røverdatter blev en form for vendepunkt for mig, fordi tanken om at forene udtryk, teater, sang, musik og dans næsten var en utopisk forestilling og derfor også opdagelse for mig.

Som 9 årig medvirkede jeg i min første musicalproduktion, en semiprofessionel opsætning af klassikeren Oliver Twist med Trille som instruktør. Jeg husker at synge “Jeg ved en lærkerede” til auditionen, og ingenlunde være nervøs. Jeg var ikke særlig selvbevidst dengang, men blev alligevel overrasket over egen kunnen, da de bad mig synge i forskellige tonearter, og jeg ramte plet. Jeg modtog efterfølgende et brev med posten, som min mor bragte til mig i skolefrikvarteret en dag. Jeg kom med!

Men allerede inden da havde jeg selv leget med musicalopsætninger, som jeg satte op med mine kammerater fra nærområdet, næsten altid med mig selv som både instruktør og hovedrolleindehaver. Så på én eller anden måde har det nok altid ligget i kortene, at jeg skulle performe. Jeg husker også at have hovedrollerne i diverse skoleopsætninger, og at skrive sange, som jeg dog aldrig fik sendt ind til Børne MGP.

4d15112f-0548-4727-b9d2-2d7055b397a4

Ét eller andet sted har både jeg selv og mine omgivelser nok tænkt, at jeg ville følge denne drøm om at leve af musicalen, men i teenageårene opstod interessen i mode og udtryk, og overtog min tid. Blogging var dengang ikke noget, man levede af, men en form for fritidshobby, som jeg dyrkede med fornøjelse. Pludselig opstod muligheden for at leve af hobbyen, og hvem takker nej til dén mulighed? Musical var dog sideløbende i mit liv, og jeg har faktisk kun holdt ét år helt fri fra musical siden dengang med Oliver Twist.

Netop fordi, jeg arbejder som jeg gør med blogging og influencing, med skiftende arbejdstider og mig selv som chef, har jeg muligheden for at sætte tid af til udlevelse af min anden passion ved siden af. Og det gør jeg glædeligt. “Hvordan får du tid til det?” – det handler om prioritering. Jeg får mere energi af at praktisere musical end at ligge på sofaen og se serier, og derfor vælger jeg at sætte mine aftener og ferier af til det – også selvom jeg sommetider er ved at gå ned med stress over deadlines på bloggen, en danserutine, der skal læres og samtidig forsøger at holde privatlivet i balance.

b4185371-b5fa-4033-8b54-7364b2b0ba95

Om jeg laver forestillinger professionelt eller på amatørplan er i virkeligheden underordnet for mig, så længe cast og instruktion udfordrer og inspirerer mig. I 2017 medvirkede jeg i min første professionelle opsætning, Bølle Bob og Smukke Sally, hvor jeg spillede rollen som Sally; en naiv skolepige med store drømme om at komme til storbyen og blive en superstjerne (ha ha – typecast – I get the joke), og det var selvfølgelig noget af en oplevelse at stå på scenen med Keld Heick og Henrik Launbjerg. Her gik det for alvor op for mig, hvor meget jeg elsker og behøver musical som afbræk i mit ellers lidt overfladiske, online liv.

Performancedelen i sig selv er virkelig et drug for mig, for jeg elsker virkelig at stå på scenen. Appellerende er fællesskabet også, og at kæmpe så intenst sammen med ligesindede om at skabe bedstmulige produkt. Dette fællesskab får mange andre gennem deres arbejdsplads, men da blogging er lidt en ensom affære, er det en fantastisk mulighed for mig at dyrke musical som “holdsport”, og derved opnå følelsen af sammenhold.

Man skulle næsten tro, at min “status” og følgerskare kva bloggen ville være en fordel ved auditions, men tro om igen. Musicalfolk giver ikke en fuck for den slags!

Til foråret skal jeg igen på scenen, denne gang i Ny Ridehus i Næstved, i rollen som Elle Woods i Legally Blonde The Musical. Vi begynder øveforløb i februar, og jeg kan næsten ikke hente vente med at komme i gang. Jeg er så stolt af denne rolle, som er min største og mest krævende rolle nogensinde – og hvis I ønsker at følge med, så kan der faktisk købes billetter lige her. Og hvad byder fremtiden så på? Dropper jeg blogging til fordel for musical? Søger jeg skoler? Her spiller mit fokusproblem fra barndommen endnu engang ind. For jeg kan og vil ikke vælge det ene over det andet, og jeg håber virkelig på fortsat at kunne kombinere mine to interesser.

MEDEA-OPLEVELSEN

I fredags tog jeg Anne og Fie under armen, og gik i teatret. Forinden havde vi spist charcuteri og drukket et lækkert glas hvidvin på 20A på Nørrebro, og grundet regnen tog vi en vogn over til teatret. Jeg har været i Betty Nansen Teatret mange gange før, men aldrig i Edison-salen, som ligger cirka hundrede meter fra Betty Nansen, så allerede her var oplevelsen ny og spændingen stor.

Forestilligen Medea er selvfølgelig bygget på den klassiske, græske tragedie, og traditionen tro var teatret bygget op som ved et græsk teater; med scene i midten, og publikum placeret som ved en arena, rundt om, med kig ned til scenen. Stykket betod kun af ganske få skuespillere, og det klassiske “kor” var her fortolket med to alvidende personer, der på en måde forstod, stillede spørgsmålstegn ved, og gengav, Medeas tanker og ideer. På væggene reflekteredes undersøttende videoklip, og på mange måder var stykket en helt genial fortolkning af den klassiske tragedie, med en masse små, lækre, nutidige detaljer, der løftede forestillingen op på et helt nyt niveau. Skuespillerne var helt eminent dygtige, og særligt må jeg fremhæve Livia Millhagen i rollen som Medea. Hun skildrede den sindssyge og hævngerrige Medea på en sympatisk facon, hvilket må siges at være lidt af en bedrift. Stykket efterlod en masse indtryk og tanker, og har, ikke mindst, en næsten urealistisk stor samtidsrelevans.

Både før og efter forestillingen var vi tøser ret meget oppe og køre over ideen om at gøre teaterture til en fast veninde-aktivitet, og jeg tror bestemt ikke, at det er sidste gang, vi tager i teatret sammen.

Forresten; stort tillykke til Rebekka, der blev den heldige vinder af to billetter til Medea forestillingen på Betty Nansen Teatret Edison, og tak for alles deltagelse!

SPONSORERET INDHOLD

THAT DISNEY GIRL

Jeg har en stor kærlighed. En kærlighed, der ikke just kan sættes i forbindelse med mit modeliv, men snarere med min barndom, historie og min måde at være på. Jeg er nemlig kæmpe tegnefilmsfan. Min person er altid blevet sammenlignet med tegnefilmfigures karaktertræk – ikke kun fordi jeg hele mit liv har været ret passioneret fan, men også fordi mit livssyn til tilder kan afspejles i denne verdens magi. Jeg fik en kommentar her på bloggen lydende på netop denne sammenligning, og det er seriøst det største kompliment, jeg overhovedet kan modtage. Ret tosset egentlig, og lige nu er jeg bare blæst ind i den nostalgiske tegnefilmsverden. Jeg kan stort set alle danskproducerede disneysange udenad; nogle endda også på engelsk og tysk. Min lyst til at spille musical og synge, og dennes fængslende virkning på mig, stammer helt sikkert fra min indlevelse i disse magiske universer.


Skærmbillede 2013-03-20 kl. 00.27.32

PRACTICING MUSICAL

IMG_5763IMG_5823IMG_5841IMG_6122IMG_6273

Jeg lagde et billede på Instagram (mariejedig) fra gårsdagens musicaløver, og spurgte, om der var stemning for nogle øvebilleder samt en smule info. Jeg er medvirkende i musicalforeningens Sceptors årlige show, der denne gang går under navnet “Show Time”. Showet vil bestå af to kategorier: Et børneshow med sange fra Tarzan, Løvernes Konge og Happy Feet, og et voksenshow med sange fra Grease, Hair, Mamma Mia og Chess. Det er alle highlightsene fra de forskellige shows, og sammensat vil der blive lagt op til et brag af en forestilling. Vi spiller i efterårsferien, og mere info vil selvfølgelig blive smidt op, så snart vi nærmer os spilledatoerne.

MARIE SINGING

Endelig fik I tilgodeset jeres ønske om en video med en syngende Marie. Jeg er ikke helt tryg ved ideen, og synes egentlig, at den slags er vanvittigt personligt at gøre udenfor musicalsammenhænge, men her har I så videoen. Had mig endelig ikke, det er sgu grænseoverskridende nok at lægge den slags op online i forvejen!

Older posts