• Marie Jedig
  • Fredes Blog
  • Wewonder
  • Amalie Wessel
  • ···

MINI GUIDE TIL NICE

Nice kan oplevelses på mange måder og med mange forskellige ting i fokus. Vores tur var virkelig afslappende og loose, og vores fokus var hovedageligt afslapning. Vi boede i Downtown Nice, og listen afspejler derfor i en vis grad anbefalinger fra dette område. Denne guide er i absolut miniformat, og der er med garanti mange andre steder at anbefale – men forhåbentligvis kan den bruges, hvis du drømmer om en weekendtur til Nice med veninderne eller kæresten.

oplevelser

MUSEUM: Det smarte ved museumssystemet i Nice er, at du betaler entré af 10€, som så gælder alle Nices museer i 48 timer. Det er derfor oplagt at tage vandreskoene på, og tage ruten gennem de forskellige museer på én eller to dage. Til gengæld er alle museerne ret små, så man kan hurtigt blive en smule skuffet, hvis man ikke er forberedt på, at en lang gåtur ikke nødvendigvis er lig en storslået museumsoplevelse. Jeg vil dog alligevel sige, at det næsten er nødvendigt at besøge Matisse museet (Musée Matisse) og Museet for moderne kunst (Musée d’art moderne d’art contempory).

Matisse museum: 164 Avenue des Arénes de Cimiez
Museet for moderne kunst: Place Yves Klein 

STRAND: Det er helt oplagt at tage ud til vandet og bade, når du besøger Nice. Vær dog opmærksom på, at stort set alle strande her er stenstrande, så vær opmærksom på at have godt fodtøj på, der tåler at komme med ned til vandkanten, og at det er temmelig oplagt at købe sig ind på én af strandpromenaderne med liggestole og betjening. Det er dog en smule pebret, og det er selvfølgelig også muligt bare at smide sig på et håndklæde eller en medbragt liggestol.

ANJUNA BEACH: Anjuna Beach blev vi anbefalet af Philips far, der lige havde besøgt samme område. Det er en idyllisk plet helt ud til vandet, hvor jeg klart anbefaler, at man spenderer en hel dag. Det er let at komme dertil fra Nice med tog, og det er både muligt at spise, sole og bade dér. Et tip er at ringe og reservere i forvejen, så du kan få et bord med havudsigt. Vi spiste den lækreste frokost med friskfanget tun, laks og hummer – utrolig delikat og ekstremt anbefalelsesværdigt.

mad

LA PETITE MAISON: Restauranten syntes at dukke op alle steder, vi eftersøgte gode spisesteder, og var sjovt nok der første restaurant, vi opdagede, umiddelbart efter vores ankomst. Vi endte med at spise aftensmad dér, og desværre var vi begge for trætte til at tage oplevelsen rigtigt ind – for det var virkelig en oplevelse! Super sejt klientel, blandet af franskmænd og forretningsfolk, en løs, uformel og alligevel cool stemning, og et helt formidabelt menukort. Man skal huske at booke bord forinden, og sætte en del budget af til maden her.

La Petite Maison: 11 Rue Saint-Francois de Paule

Monkey: Monkey er en café, jeg opdagede, da jeg var ude og kigge i butikker, og som umiddelbart minder meget om en klassisk, fancy café i København. Et lille, men virkelig lækkert menukort, seje omgivelser og OK priser. Phille og jeg spiste begge salater til frokost her. Vær opmærksom på, at cafeen lukker inden aftensmadsservering. Oplagt frokoststed inden/efter shoppeturen.

 Monkey: 10 Avenue Félix Faure

LE DANDY: “Den gamle bydel” i Nice har den skønneste stemning om aftenen, og bugner af lækre spisesteder. Vi faldt tilfældigvis over Le Dandy, som viste sig at være et virkelig godt valg! Menukortet er klassisk – men med et twist på alle retterne. Jeg fik den LÆKRESTE (!) bøf bearnaise af det møreste, blødeste, lækreste oksekød. Desuden var betjeningen virkelig god, og restauranten lå i hyggelige omgivelser.

Le Dandy: 21 Rue Bonaparte

shopping

LUKSUS: Der er virkelig meget god shopping at gøre sig i Nice, hvis man altså er indstillet på at gå lidt langt mellem hvert spot. Er man på luksusjagt, er området omkring Rue Paradis og Avenue de Verdun perfekt – her finder du nemlig både de helt store drenge, såsom Louis Vuitton, Chanel og Hermés (kombiner eventuelt med frokost på Monkey, anbefalet herover). Vær opmærksom på, at butikkerne er temmelig små, og udvalget derfor langt fra er som i f.eks. Paris.

HIGHSTREET: Place Massena og hele området omkring pladsen bugner af butikker – og der er selvfølgelig både Mango, H&M og Zara at finde i nærheden.

BEAUTY: Gå på opdagelse i de mange (!) franske apoteksshops, hvor der er uundværlige beautyfund at gøre sig til gode penge.

SECONDHAND & VINTAGE: Der er også mange lækre genbrugsbutikker, og jeg vil særligt fremhæve tre luksus af slagsen, der virkelig har et eksklusivt udvalg, som forener vintage kitch med moderne cool. Pomme Glamour, Andrea T Luxe og Mademoiselle. Småbutikkerne holder siesta fra 12-14.30 om lørdagen, så undgå shopping i dette tidsrum.

Pomme Glamour: 37 bis rue Marechal Joffre
Andrea T Luxe: 2 rue Blacas
Mademoiselle: 41 Rue de France

NICE DAG 2 – STRANDEN

beach

WEEKDAY BIKINI || HERMES SANDALER || CHANEL TASKE

I går var vores anden dag på ferien, og vejret var vildt dejligt! Jeg var stadigvæk temmelig træt og sløv i kroppen, så det syntes oplagt med en tur til stranden. Vandet var køligt, men det føltes forfriskende med en dukkert i det blå og så op i 30 graders varme og stege med min nye yndlingsmusical Hamilton i ørene.

Vi lå faktisk på stranden stort set hele dagen – indtil vi begge havde fået lige lovlig meget sol, og måtte tage et par timers slapper på hotelværelset inden aftensmad. Vi spiste på den dejligste restaurant Le Dandy i Vieux Nice, som er byens gamle det, og hvor man er fri for overpriced turistfælder med pommes frites og pasta/kødsovs på menuen.

NICE DAG 1: KYSSESYGE OG SKODHOTEL

niceday1

SPONSOREREDE LINKS: ASOS KJOLE || CHANEL TASKE || HERMES SANDALER

I går landede vi i Nice om morgenen, og tog bussen ind til centrum for at finde vores hotel. Vi har virkelig ikke brugt mange penge på hotelværelset, så vi var begge spændte på, hvad der ventede os, men havde også begge sat forventningerne meget ned. Hotelværelset var, som forventet, ikke nogen hed oplevelse, men skal også kun fungere som sovebase for os.

Hotellet ligger heldigvis tæt på både hav og centrum, så det tog ikke lang tid for os at finde en frokostrestaurant, hvor jeg fik den dårligste salad nicoise nogensinde. Ha, dårlig start på ferien. Humøret fejlede dog intet. Nice er den smukkeste og dejligste by, og vejret er perfekt!

Ift. status på mit helbred, så er jeg stadigvæk pisse syg. Jeg fik konstateret kyssesyge umiddelbart inden afrejse, og derudover er jeg på penicillin for min halsbetændelse. Jeg er dopet på smertestillende så ofte, jeg kan komme til det, og forsøger virkelig ikke at lade det påvirke stemningen, selvom en middagslur er påkrævet.

YSTAD SALTSJÖBAD

1

SPONSORERET OPHOLD: Mandag formiddag drog Phille og jeg med tog mod Ystad i Sverige. Togturen varede lidt over en time til Ystad station, og herefter valgte vi at gå i det smukke, men grå vejr, mod Ystad Saltsjöbad, der skulle være vores hjem natten over. Vi ankom fra kystsiden af, og havde inden ankomsten beundret det smukke, levende hav, samt den følelse, lyd og duft, der er ved havet, som jeg holder så uendelig meget af.

2

Hele hotellets indretning er gjort i bedste luksus sommerhusstil; med blomstret tapet på væggene, kurvemøbler og pastelnuancer. Vi fik nøglen til vores værelse, som havde samme, hyggelige charme, og med den dejligste udsigt over vandet.

creek

Efter at have pakket ud, gik vi end i restimater og spiste en hurtig frokost, hvorefter vi havde booket tid til en SALT CREEK EXPERIENCE, som er en spabehandling, der lød yderst interessant. Det VAR en interessant behandling, og hverken Philip eller jeg havde nogensinde prøvet noget lignede før: Man blev ført gennem rum med lyde, lys og indtryk, der bragte én til regnskoven, og skulle herefter igennem forskellige spaaktiviteter såsom dampbad, isbad, sauna, tyrkisk bad, duftesessions og fodbad. Vi blev efterfølgende enige om, at det var et “must do” her i livet – i hvert fald, hvis man fik muligheden for det.

mad

Om aftenen spiste vi lækker treretters middag med tilhørende vinmenu, og vi startede på terrassen med en god Aperol Spritz. Menuen valgte vi selv ud fra nogle forskellige foreslåede muligheder, og vi endte med gravet hjort med syltede svampe, rodfrugtchips og artiskokcreme til forret (MUMS!), lam med kartoffelmos og rødvinssovs til hovedret, og henholdsvis créme brûlee og oste til dessert. Så sindssygt lækkert! Herefter tog vi trætte op på hotelværelset og så fjernsyn.

morgen

At vågne til havudsigt er det bedste, jeg ved, og jeg vågnede derfor tidligt dagen derpå. Jeg fik liv i Philip, og vi vandrede ned mod den overdådige morgenmadsbuffet med alt, hjertet begærede – der var sågar gør-det-selv vafler! Efter morgenmaden skulle vi pakke sammen for at nå toget hjem, da vi begge skulle hjem til Danmark og arbejde igen. Det var et sindssygt dejligt, lille eventyr, som vi begge trængte til og nød i fulde drag. Jeg kan kun anbefale Ystad Saltsjöbad!

AT REJSE (MED STIL) ER SJOVEST

eva

SPONSORERET INDLÆG: TEVA FLATFORMS || H&M TREND KJOLE || LOEWE SOLBRILLER

Som nævnt en del gange før, så elsker jeg at rejse og opleve. Ikke blot for at komme væk fra hverdagens bekymringer og gøremål, men for at opleve nye kulturer, spise god mad, bade, se storslået natur og alle de andre, fantastiske ting, der hører til dét, at rejse. En sjov historie i min vennegruppe er fortalt af min ven Alfred, der engang valgte at bestige et bjerg i et par enormt fashionable støvler, hvilket viste sig at være verdens dårligste idé! Jeg kan seriøst lige se scenariet for mig. Hvis I er i tvivl om, hvem Alfred er, så se bare her; det gør kun historien endnu sjovere!

Når jeg pakker – og særligt på oplevelsesrejser – er det bare så sindssygt vigtigt for mig at have det rette fodtøj med i bagagen, såsom disse flatforms fra Teva, som både er enormt komfortable at have på, men som også er helt vildt cool. Jeg elsker, at plateau er ved at komme igen, da det absolut er den mest komfortable måde for mig at tilføje et par ekstra centimeter til min højde på. Teva har virkelig vundet mig over de seneste par måneder, og forhandles nu også i nogle af de sejeste butikker i København. Priserne er tilmed rigtig gode, kvalitet og design taget i betragtning.

Lige nu kører Teva faktisk en konkurrence, hvor du kan vinde en road trip for 2 til USA! For at deltage, skal du indkapsle et sommermoment på kamera, og dele billedet på Instagram med hashtagget #originalsummer. Det kan være fra din tur i sommerhus, et festivalsbillede, en grillaften, eller lignende. Hver uge trækkes der lod om et par Teva sandaler, og det allerbedste sommermoment i år 2016 vinder den seje præmie af en road trip tur for 2 til USA. Du kan læse mere om deltagerbetingelser og selve konkurrencen lige her.

2