OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER PÅ DATES

Selvfølgelig indgår klassikere som “hvor er du opvokset”, “hvilke serier ser du”, osv., men nedenstående spørgsmål er ret karakteristiske for mine dates kva mit job:

“Jeg er overrasket over, at du kan være her uden at kigge på din telefon.”
– Okay. Bare fordi jeg arbejder online, betyder det ikke, at jeg er helt uden plig. Desuden kræver en god date meget opmærksomhed, og hvis jeg distraherer mig selv med min telefon hele tiden, vil jeg ikke kunne mærke stemningen ordentligt. Altså; nej, det er ikke engang svært at lade telefonen ligge i tasken.

“Hvordan kan du bo i sådan en stor lejlighed alene?”
– Fordi jeg tjener penge, og har gjort det alle de år, mange andre studerede. Så ja, det går OK for min business, men du får ikke lov til at se min lønseddel.

”Skal jeg så tage outfitbilleder af dig nu?”
– Arj, det ville da cirka være det mest akavede, jeg kunne komme i tanke om i verden. Ro på, jeg klarer fint en aften uden fotosession.

“Tænk, her troede jeg, at vi skulle snakke sko hele aftenen.”
– Igen… helt ærligt. Hvor materialistisk og/eller dum tror du lige, jeg er? Hvis dét er din fordom, forstår jeg slet ikke, hvorfor du gider på date med mig. Jeg ville sguda aldrig på date med en fyr, der kun kunne snakke sko. Jovist kan samtalen drejes over på mode, men jeg vil langt hellere snakke følelser, familie og fremtidsdrømme.

“Hvordan er hun/han så i virkeligheden?”
– Jeg får SÅ mange spørgsmål omkring folk i branchen, hvor det nærmest forventes, at jeg udleverer mine “kollegaer”. Glem det.

“Laver du så et blogindlæg om mig?”
– Hvorfor i alverden skulle jeg dog det? Hvis vores samtaleemner er interessante nok, kan jeg måske skabe et indlæg ud fra nogle refleksioner, du har sat i gang, men så skal du fandeme også have udfordret eller inspireret mig. Ellers så nej, sguda. Jeg værner om grænsen mellem arbejde og privatliv, og hvad får dig desuden til at tro, at du er interessant nok til at blive delt på mine kanaler – og at jeg i bedste fald ville gøre det uden samtykke?

10 ORD/SÆTNINGER, VI IKKE BRUGER NOK – OG 5, VI BRUGER FOR MEGET

10 ORD/SÆTNINGER, VI IKKE BRUGER NOK:
Yndig: Én af mine ekskærester “introducerede” mig for yndig, og brugte det ret meget. For mig er yndig en afart af smuk, som er mere uskyldig og som desuden ligger godt i munden.
Bedårende: Lidt i samme kategori som yndig, og desværre også et enormt forbigået adjektiv. Jeg vil fandeme gerne kaldes bedårende.
Karl Smart: Jeg elskede de gamle udtryk, som egentlig altid har været lidt kiksede, men som alligevel beskriver godt. Din fucking Karl Smart. Det er sguda nuttet.
Åndet: Jeg bruger både “åndet” og “åndssvagt” ret meget, og åndet er bare virkelig en fed måde at udtrykke sig omkring noget lettere negativt og måske sågar fjollet på – lidt alà træls, men knapt så jysk.
Fuck you: Vi siger “Fuck dig” hele tiden, men når man bruger “Fuck you”, bliver stemningen pludselig dejlig barnlig og humoristisk.
Fru/frk./hr.: Selvfølgelig ikke på formel vis, men for sjov. Hvad så, frk. Jedig? I love it.
Henrivende: Når noget bare er lidt for fantastisk.
Betagende: Når noget bare er lidt for fantastisk OG spændende på samme tid. Haha.
Betuttet: “Hun havde sådan et betuttet udtryk”. Det er også ret cute.
Hvordan går det?: Altså; vi kaster “Hvordan går det” i flæng, men mener egentlig bare “hej, jeg forsøger at virke interesseret”.

5 ORD/SÆTNINGER, VI BRUGER FOR MEGET:
Feminisme: Godt ord. Vi forstår alle sammen vigtigheden af betydningen, men kommer måske til at misbruge ordet en smule disse tider. Eller er det bare mig?
Kontroversiel: Pludselig er alt kontroversielt. Og jeg bruger personligt selv ordet ALT for meget. Måske det slet ikke er kontroversielt, hvis du behøver at advare først.
“Sådan dér”: Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: Det lyder SÅ fjollet at have en seriøs snak med en ellers godt begavet person, som så pludselig bruger “Sådan dér” til at lede efter ord. Han var, sådan dér, super, sådan dér, lækker.”
Nice: Jeg bruger “nice” ALT for meget, og hader det egentlig. Det er ikke et særligt pænt ord. Og det lyder dumt. Men nu er det altså bare så integreret i vores sprog, at det er uundgåeligt.
Hvordan går det?: På den overfladiske måde. Jeg hader at blive spurgt, hvis folk alligevel ikke vil høre svaret. “Nu skal du høre, det går faktisk helt af helvede til. Jeg er lige blevet dumpet, står i økonomisk lavvande og hader alle mennesker omkring mig. Inklusivt mig selv.”

PÅ DET SENESTE HAR JEG…

…fået taget min Roskilde-mødom med manér! Hold kæft, det var optur, og jeg er mere end klar på at tage nogle flere dage næste år.

…været en tiltrængt tur i Sverige med familien – her iført sweatshirt fra Courreges, natbukser fra COS og bøllehat fra eBay.

…gået umanerligt mange ture med Olga baby! Hun er blevet så dygtig til at gå, både med og uden snor, og har faktisk også lært at sitte. Det er så vildt at være hundeejer, jeg føler mig pludselig som en del af en klub, jeg ikke helt selv forstår endnu. Top fra eBay, shorts fra Levi’s (vintage) og sandaler fra Chanel.

…været på keramikkursus. Eller, det er jeg faktisk stadigvæk! Ligesom sidste år, har mine forældre givet mig kurset i sommergave, og jeg er afsted med min mor hos Durlev Keramik på Østerbro, hvilket klart kan anbefales. Det er fantastisk meditativt at lege med ler og være optaget af noget drevet af kreativitet.

…genset min absolutte YNDLINGS-film; Den eneste ene. Fuck. Jeg kunne seriøst se den film hver dag, trods at kunne hver scene og replik i den.

…haft min mor besøg. Grundet keramikkurset har min mor også været på miniferie i København hos mig, og vi får virkelig nydt livet disse dage med dejlig mad og vin – her på Beau Marché.

“HAR DU FÅET HUND?”

Mange af jer på det seneste har efterspurgt dette indlæg, og det har selvfølgelig været på tegnebrættet længe – jeg har bare haft behov for ro og tid til at forstå det hele, og ikke mindst til at lære min lille, nye baby at kende.

Ja, jeg har fået hund.

Hun hedder Olga, og er af racen maltipoo – altså blandet malteser og toy poodle, hvilket både gør hende ufatteligt nuttet at se på, men som også betyder, at hun ikke fælder, og er helt ekstrem lærenem og selskabelig.

At få en hund er en STOR beslutning. Meget større, end jeg lige havde forestillet mig. Jeg er ikke vokset op med hund, og har derfor skulle starte helt forfra i lærringen omkring hunde generelt, og oveni skulle lære min lille skat at kende. Hun er utrolig dejlig. Social, dygtig og glad i låget. Lige nu er hun knapt 14 uger, og jeg har haft hende i 2 af dem.

For et par år tilbage legede jeg med tanken om at få hund, men blev advaret alle vegne fra om det store ansvar, det er, og valgte derfor ikke at gå videre med ideen. For et par uger siden mødte jeg så Olga gennem en veninde, der skulle af med hende, og jeg forelskede mig lige på stedet. Jeg er måske ikke “hunde-menneske” generelt, men jeg er klart Olga-menneske. For hun er noget særligt, og vandt mit hjerte fra start.

Det ER hårdt. Det er fucking hårdt. Det er ikke for sjov, at folk sammenligner hundehvalpe og babyer. Jeg har øjeblikke, hvor jeg ser på hende og tænker, om det mon var det rigtige for mig, og om jeg kan løfte ansvaret – men for det meste hygger jeg mig bare med hende og er glad.

Mit job er perfekt indrettet til at være hundeejer; jeg er hjemme det meste af dagen, og jeg kan tage hende med rundt de fleste steder, så hun får godt med stimuli og kærlighed. Måske det netop var dét, der trickede min beslutning – fordi jeg lever så meget i min egen verden og i mit hoved, tror jeg, det er sundt for mig at skulle være noget for et andet væsen permanent.

Vi er stadigvæk ved at lære hinanden at kende, og Olga er stadigvæk en lille hvalp med brug for ekstra meget opmærksomhed, omsorg, kærlighed og stimuli. Det er en vanvittig proces, som jeg heldigvis føler mig klar til at løfte, men jeg kan bruge AL den hjælp, jeg kan få – og jeg ved, der sidder nogle sindssygt kompetente hundeejere derude, som sikkert har gode råd at dele ud af. Så – fyr løs! Og sig hej til min lille skat; Olga!

DISSE DAGE…

…har jeg det ret dejligt. Jeg er stadigvæk ved at komme mig over et par hektiske uger med store skift i livet; store fester – altså, både ægte fester og opture i mit hoved – og lige så store nedture. Jeg endte med at blive syg, muligvis grundet blandingen af en intens dag/nat med penetration af min Roskilde-mødom og sindssyg overtænkning. Min krop reagerer altid ret voldsomt på min psyke.

Jeg er i sommerhus med min familie i Sverige. Efter at have været i mit eget hoved så længe, er det rart endelig at være tilbage i min krop. Her slapper vi bare af; spiller kort, går ture, spiser hjemmelavede boller, plukker skovjordbær og drikker hvidvin i solen. Internetforbindelsen er nærmest ikke-eksisterende, så indlægget her er skrevet på et pizzaria med en øl i hånden, fordi de andre på holdet alligevel skulle hertil for at se fodbold. Mængden af opdateringer her på bloggen er desværre bestemt af den manglende forbindelse.

Jeg kommer allerede hjem fredag, så det er bare en lille uge i svensk sommerhusidyl, hvor jeg kan nyde min families selskab – og min lille, nye kærlighed, som jeg holder i armene på ovenstående billede. Meget mere om hende senere hen.

Jeg håber, at I nyder sommeren, og både får festet og koblet fra. Jeg sender kys og kærlighed i alles retninger!

Older posts