TIL MODEUGE MED LAVAZZA

ET LILLE “HEJ”


REKLAME FOR ARKET: ARKET BLAZER || ARKET KASHMIRSTRIK || ARKET JEANS

Så er jeg officielt hjemvendt fra sydfranske Nice, hvor jeg tilbragte et døgn med kampagneskydning med Anne, med to dages forlængelse, for at kysse fransk på min kæreste. Vi havde hvidvinssolskinsvejr hele turen, så at vende tilbage til mørke Danmark stod ikke just øverst på ønskelisten. Alligevel er det dejligt at være hjemme igen. Selv en kort tur væk fra min lejlighed i det indre København fornyer tilfredsheden over min hverdag. Så husker jeg, at jeg egentlig har det ret dejligt – noget, jeg desværre tager for givet, når regnen pisker, køleskabet står tomt, og jeg ikke kan finde min paraply.

Nå. Nok om rejsefeber og hjemve. Jeg har nyt tøj på, og jeg er vild med sættet. Jeg står i skrivende stund iført selv samme på Hillerød station, ventende på toget. Hvorfor Hillerød?” tænker du så. Jeg har set musical med min søster, mor og niece. Mastodonternes version af Gummi T. En musical, der har haft enormt stor betydning for min familie, fordi Lærke medvirkede i en opsætning heraf, da hun var syg med anoreksi: Både fordi den handler om noget så basalt og alligevel kompliceret som selvværd – men selvfølgelig også fordi den er propfyldt med god musik, glæde og humor. Kæmpe anbefaling herfra.

Tilbage til outfittet. Arket kører endnu engang en “ARKET Denim Satisfaction Guarantee” kampagne, hvor man kan købe et par jeans og tage dem i brug – og SKULLE de nu ikke leve op til forventningerne af den ene eller anden årsag, kan jeansene returneres og alle pengene refunderes indenfor en måned. Så har man selvtilliden i orden – og med god grund. Køb mine jeans her, eller resten af outfittet gennem ovenstående links.

Så. Et lille “hej” herfra. Jeg håber, at I følger med på Instagram, og ikke helt har glemt mig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TIL MODEUGE MED LAVAZZA