HIGHSTREETFAVORITTER

TIL MODEUGE MED LAVAZZA


REKLAME FOR LAVAZZA: De, der har fulgt med længe, ved, at jeg er en ekstremt selektiv modeugegænger, og derfor udvælger få, men (for mig) interessante shows at se, så mine indtryk forbliver adskilte. Jeg går ikke til modeuger for at få skudt streetstylebilleder, men for at nyde de visuelle koncepter, brands kan underbygge deres kollektion med gennem shows. Og så er modeugen en æstetisk højborg med inspiration i alle tårnkamre, som bare venter på at blive suget ind – og samtidig et mødested for kollegaer, eller hvad vi nu skal kalde hinanden i denne branche.

Mandag drog jeg, sammen med min kæreste Jon og ven Oliver, mod K.B. Hallen, for at se hovedsponsoren Boozts åbningsshow til Copenhagen Fashion Week. Det var rart at starte modeugen sammen med to af de tætteste i mit liv, og at kunne dele oplevelsen med to, jeg elsker, for en blødere start på nogle altid hektiske dage. Vi tog selvfølgelig afsted for at se showet, som altid er en vildt gennemarbejdet oplevelse; denne gang med Lykke May og Pernille Rosendahl som hovedattraktioner (de STJAL! showet), men også for at manifestere mit samarbejde med Lavazza, som jeg nyder at være en del af.


Lavazza havde, i anledning af showet, sat to kaffestande op i foyeren, hvor de besøgende gæster kunne smage de to nye kaffevarianter inden showstart. En tiltrængt nydelse ovenpå den lange tur i S-tog mod hallen, for vores vedkommende.


Lavazza har gjort sig et decideret genialt og ret så elegant move ved at lave kapsler i et smukt og moderne farvesortimemt, som giver mig lyst til at have dem stående fremme i en glasbeholder for overskuelighed og smuk inspiration til farvesammensætninger af både hjemmet og outfits. Den bedste, italienske stil til min modeelskende læsere derude.


De to nye varianter er de perfekte modsætninger: Espresso Vigoroso har en kapselstyrke på 12 ud af 13, min personlige favorit, som er den perfekte kop morgenkaffe til at sparke dagen i gang, eller et nødvendigt energiboost i løbet af dagen – og Espresso Decaffeinato Ricco, en deraf-variant uden koffein, til den kaffeelskende, men måske sovetrængende (mig og Jon hver aften – vi er begge fra provinsen, hvor “aftenkaffe” er et helligt ritual, men vores kroppe bliver urolige af koffeinen!). To nødvendige kaffetyper for en kaffeelsker, som jeg.

Lavazza tilbyder selvfølgelig også en række andre kapsler med forskellige smage og kvaliteter. Blandt mine andre favoritter tæller:

Espresso Deciso (den “bordeaux”): Er med høj intensitet, 10 ud af 10, og har en ret tropisk, næsten kakaoagtig smag. Et lille tip er, at denne variant er rigtig lækker med mandelmælk!

Espresso Armonico (den røde): En kraftig, nødde- og let karamelagtig smag.

Espresso Columbia (den pink): En mildere kaffe med dejlige frugtnoter.

Kys og god modeuge til jer!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HIGHSTREETFAVORITTER