DE PERFEKTE LÆDERBUKSER

DEN PLADDERROMANTISKE OPDATERING, I HAR VENTET PÅ

Set i bakspejlet har min kærlighedsåre og indbyggede trang til tosomhed haft et rigt liv. Jeg er, og har altid været, beriget med omsorgsfulde energier, og har desuden været i en del faste forhold efterhånden. Er jeg sådan en type, der trives bedst heri? Muligvis. I hvert fald er jeg i dén grad en type, der opsøger, og holder af, mødet med kærligheden. Jeg tør. Jeg vil faktisk kalde mig selv modig, når det handler om menneskelig hengivelse og åbenhed. Faktisk kan jeg slet ikke lade være – og derfor giver det god mening, at jeg har forsøgt mig med kæresteri af forskellig slags.

Nu er det så sket. Sådan, helt rigtigt. Altså; helt fra lilletå til hårtot-rigtigt. For 6 måneder siden blev jeg beriget med den største gave, jeg har fået, siden mine forældre for omtrent 24 år siden undfangede min kære lillesøster (nå ja, og hun så 20 år senere fødte mig en pragtfuld niece). Jeg mødte Jon.

Jeg plejer at være hurtigt ude med opdateringer på mit kærlighedsliv, men har alligevel først nu samlet mig til tilblivelsen af dette, længeventede indlæg.

Jon og jeg har kendt hinanden perifert i flere år, men aldrig talt sammen, før han kontaktede mig på Instagram og bød mig på en kop øl. Jeg takkede ja. Jeg troede faktisk ikke mit eget held; for jeg havde forinden levet en rimelig selvvalgt kropskontaktmæssig uberørt tilværelse, men blev hurtigt nysgerrig på denne grammatisk korrekte og ekstremt velproportionerede herre. Vi aftalte at mødes samme dag, og uden at afsløre for mange pladderromantiske detaljer, slog forelskelsen lige så hurtigt og hårdt, som samtalerne udviklede sig. Udover en, nærmest selvfølgelig, tiltrækning, blev jeg draget af Jons altruistiske natur, spændende verdenssyn og umiddelbare nærvær.

Herfra sås vi hver eneste dag; vi blev kærester på 14. dagen, og dedikationen førte faktisk til hele 100 dages samvær i træk. Tag dén, Snapchat streak.

Vi deler værdisæt, og snakker åbent om fremtiden og alt, den indebærer af drømme og håb. Vi ses så ofte, muligheden byder sig, og selvom jeg nyder en aften alene i ny og næ, glæder jeg mig til næste kapitel i livet med ham som samboer.

“Hvorfor skal det hele gå så hurtigt med dig, Marie?” – jamen fordi, jeg har en enormt veludviklet intuition og som udgangspunkt altid stoler på min mavefornemmelse. Sådan ER jeg bare. Sådan har jeg altid været; og selvom det efterlader skår i sjælen, så er arene derfra værd at tage med. Hvis noget føles SÅ rigtigt, så MÅ det være rigtigt. I hvert fald for mig.

Han gør mig glad. Vi griner og leger. Han har kureret mit flakkende blik og givet mig lyst til total dedikation. Han skaber ro og balance i mit ellers flyvske sind, og udfordrer mig de rigtige steder. Jeg suger til mig med inspiration og læring fra hans intellekt, grounding og tålmodighed – og så kysser han uendeligt dejligt. Altså, helt himmelsk.

Jeg har virkelig fundet en sjæleven i Jon. Kliché eller ej, så fuldender han mig. Fremtiden ser forunderligt indbydende ud, når den reflekteres i lyset fra hans grønbrune glugger.

Jeg håber, at I har kunne holde min kærlighedsprosa indenbords. Jeg er bare så glad! Alt godt kom alligevel til den, der ventede.

10 comments

  • Lara

    Hvad er hans mbti personlighedstype? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Må alle have det med deres partner, som du har det med Jon 🙏🏻

    / Sisselsolsort.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • din astrid

    I er klamme. Jeg elsker dig <3

    kys

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • VenterPaaVinBlog

    Hvor er det da bare skønt – både for ham og dig (: Kærlighed rox.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fantastisk at læse Marie. Kæmpe tillykke med kærligheden! Du om nogen fortjener den. Kram fra en trofast læser.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DE PERFEKTE LÆDERBUKSER