MONOKROMT, MEN GODT!

MIN HUD HAR ALDRIG VÆRET PÆNERE

REKLAME FOR WELEDA: WELEDA “SKIN FOOD LIGHT” 105kr. || WELEDA “SKIN FOOD” 105kr.

Hvis man har fulgt blot en smule med på beautyfronten herinde er mit samarbejde med Weleda måske old news, men derved ikke mindre vigtigt at få genopfrisket. Samarbejdet fortsætter nemlig, og i den mellemliggende periode har jeg selvfølgelig også anvendt Weledas produktplejeserie og blevet småafhængig. Måske er det et spørgsmål om tilvænning, men jeg har alle dage haft besvær med at finde hudprodukter der passede til min komplicerede hud: Omkring næsen og hagen døjer jeg med seriøs TØR hud og stoppede porer, men i resten af ansigtet er min hud forholdsvis normal – så hvis cremen er for fed, slår jeg ud, men er den for let, tørrer jeg ud.

Når jeg takker ja til disse samarbejder, er det selvfølgelig ekstremt vigtigt for mig, at jeg kun anbefaler produkter, jeg rent faktisk kan stå inde for. Modedelen i mit erhverv er en smagssag, så her er samarbejdsbetingelsen selvfølgelig primært det æstetiske udtryk, men når det handler om skønhed, mad eller drikke, er jeg meget påpasselig med mine samarbejdspartnere. Det skal derfor siges, at grunden til, at jeg anbefaler Weleda lige nu er fordi jeg personligt er Weledas største fan.

Weledas Skin Food serie har været ren mirakelkur for min hud. Jeg har i denne omgang testet et nyt produkt, “Skin Food Light”, som er gået hen og blevet min favorit dagcreme. Jeg anvender “Skin Food Light” morgen og aften på renset hud, og topper om aftenen af med at tilføje et tykt lag af den almindelige “Skin Food” på de særligt tørre områder; næse og hage, for mit vedkommende. “Skin Food” er virkelig effektivt mod tør hud, og jeg anvender derfor også produktet på albuer, fødder og vitterligt alle tørre steder på kroppen, der nu engang opstår.

Til sidst vil jeg lige påpege, at Weleda i både 2018 og 2019 er blevet kåret til verdensmester i naturlig hudpleje af Beauty Shortlist. Bæredygtighed er heldigvis kommet seriøst på dagsordenen de sidste par år, og jeg har det overordentligt godt med at støtte en forgangsvirksomhed. Derudover er de også UEBT-certificeret.

2 comments

  • Anna

    Det lyder som et produkt jeg står og mangler. Jeg synes dog, at det er svært at tyde hvad uebt certificeret egentlig vil sige. Tester de på dyr? Er der mikroplast og hormonfremkaldende stoffer i cremen? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Hej Anna,
      Jeg har indsat link i indlægget til dén del af hjemmesiden, der svarer på dine spørgsmål. Men jeg kan også hurtigt svare nej til begge dine spørgsmål :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MONOKROMT, MEN GODT!