RELATIONER, HOKUS POKUS...OG ALT DÉRIMELLEM

NEW YEAR…OLD ME?

Jeg HADER at nytåret ligger om vinteren. Både fordi der nærmest konsekvent følger en forkølelse med stropkjolen, jeg ifører mig nytårsaften, men også fordi vinteren muligvis er den eneste sæson på året, hvor jeg vitterligt ikke orker noget. Og hvis der er noget, jeg særligt ikke orker, så er det skift.

Nytår kalder på nytårsforsæt. Men nytårsforsæt stresser mig. Primært fordi jeg rent faktisk har lysten til at ændre mine dårlige vaner, men ikke besidder overskuddet til at få det gjort.

Jeg ville elske at være typen, der fra 1. januar pludselig droppede alkohol, cigaretter og jalousi, overvandt mine dæmoner og hoppede i løbeskoene – men nope, jeg ORKER det ikke. Desuden elsker jeg at gå i byen. I stedet har jeg været iført tracksuit samtlige dage i det nye år og er for 30. gang gået i krig med Sex & The City – OG jeg er fandeme allerede nået til sæson 6, hvilket måske siger noget om mængden af tid anvendt på seriekiggeri. Jeg har sågar opbygget en række konspirationsteorier omkring serien; f.eks. er Carrie kun iført sin Carrie-halskæde, når hun er i Big-perioder. Da den bliver væk, finder hun den sågar igen i samme afsnit, som Big kommer til Paris og henter hende. Også – Big og Carrie kan aldrig finde hinanden, når de har lavet en aftale, og ender altid ved at stå ved to forskellige indgange…indtil til sidst i serien, hvor Big selvfølgelig finder hende. Og de finder sammen. Ja, SÅ MEGET TID HAR JEG HAFT, og jeg har valgt at bruge den kostbare tid på SEX & THE CITY KONSPIRATIONSTEORIER. Hvor dårlig en nytårsforsætter er jeg lige!?

Hvorfor dette pludselige behov for ændring af vaner, bare fordi kalenderen prædiker nyt år? Ja, ja, fordi det er en mulighed for en frisk start, og vi alle sammen kæmper med ting, vi ønsker at ændre – men helt ærligt. Hvorfor ikke bare ændre dine dårlige vaner løbende? I hvert fald, når overskuddet tillader os en ændring? Sommetider sker skift automatisk, så hvorfor slå sig selv i hovedet over en ønsket ændring, man egentlig ikke…orker.

Jeg forsøger at smide den dårlige samvittighed ud af vinduet, og af samme årsag har jeg sat mig foran computeren for at få arbejdet, hvilket forklarer indlægget her. Så måske jeg alligevel er en aktiv nytårsforsætter.

5 comments

  • Pernille

    Well, ferien for mig betød en restart. Alt i mit hjem sejlede, min gaderober sejler og jeg har de sidste måneder fået rigtig dårlige vaner, fordi jeg har haft for travlt til, ja at orke at gøre noget ved det.

    Nu har jeg besluttet mig for at få cykelhjelmen på hver dag. lave madplan(ja, det virker så godt for mig i hvert fald), rydde op og se mine venner meget mere. OG jeg ved selvfølgelig ikke om det holder, men der skulle lige den pause der til.

    Min pointe er måske, at man skal skifte vaner, når man har fået et ekstra overskud, mere end når året skifter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Men så er spørgsmålet bare, hvad repræsenterer halskæde? At hun ikke er Carrie uden Big, eller at hun har brug for en reminder til at være Carrie og ikke miste sig selv i et forsøg på at beholde Big i sit liv? #konspirationsteoriatthenextlevel #godtnytår

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      At hun i hvert fald kun træffer Big-beslutninger, når hun er CARRIE – Carrie med sin Carrie halskæde. Tror jeg. Haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh det kender jeg alt for godt! Jeg skulle leve sundere….derfor har jeg lige spist mig igennem 1 pakke kiks imens jeg lavede aftensmad 🙄 det er så fjollet!
    Mht motion og seriekiggeri har en af mine kollegaer den fedeste løsning, en har et løbebånd foran et fjernsyn, så når hun det hele – det er genialt! Jeg har sagt til min mand at det vil jeg også have!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

RELATIONER, HOKUS POKUS...OG ALT DÉRIMELLEM