LÆS, ELLER GENLÆS, MINE 10 BEDSTE INDLÆG I 2018

10 MINDER FRA 2018

Efter en temmelig festlig december med naturlig kulmination nytårsaften, ligger jeg i dag syg og tænker over det forgangne år. Jeg er så dårlig til at være syg, fordi det hæmmer og keder mig gevaldigt, men til gengæld har jeg haft rig mulighed for hovedrengøring og catching up på den nye sæson af Modern Family.

1. Jeg datede løs – fik en kæreste, og blev single igen. Jeg skrev et utal af indlæg om singleliv, kærlighed, dating, Tinder og hvad der ellers hører sig til i dén kategori – fordi det selvfølgelig fyldte meget for mig. Jeg forelskede mig faktisk en del gange, men endte alligevel som single ved udgangen af 2018.

2. Jeg adopterede en hund. Olga er, og var, en kærkommen ro i mit liv, og en mulighed for at at slappe af hjemme og nyde hende, i stedet for at søge al energi udefra. Jeg elsker hende mere og mere for hver dag, der går, og jeg er så lykkelig over, at skæbnen ville føre os sammen. En hund er virkelig en særlig ven, fordi der skabes et stort, gensidig behov for hinanden, og fordi der gives så meget kærlighed begge veje.

3. Jeg brugte MEGET altid på mine venner. Mere end nogensinde før, vil jeg faktisk tro. Det førte til en del rejser til bl.a. Gran Canaria, London, Paris og Barcelona. Jeg har særligt haft stor glæde af min søster, som jeg har set så meget, jeg kunne i årets forløb. Desuden har jeg fået en masse nye venner, hvilket ikke er sådan at kimse af i slut 20’erne.

4. Jeg spillede én af mine drømmeroller som Elle Woods i Legally Blonde the musical. En gigantisk oplevelse for mig, og en enormt tidskrævende affære. At spille musical vil sandsynligvis altid være min billet til en følelse af fuldkommenhed, og jeg skal faktisk til audition på en anden forestilling lørdag, så ønsk mig knæk og bræk!

5. Jeg kedede mig. Ja, det ved jeg, at man ikke må sige i en tid af stress, præstationsangst og overstimulering – men jeg har arbejdet indenfor samme “fag” i 10 år, og er derfor godt mættet af mange dele af branchen. Jeg forsøger fortsat at gøre alt på min måde, men ønsker og søger nye udfordringer.

6. Jeg har samarbejdet med nogle enormt seje kunder – og særligt mit ambassadørskab med Sloggi fortjener her at blive fremhævet, fordi det har været så naturligt og synergisk samarbejde. Også mit designsamarbejde med Pieces fortjener fremhævelse, da jeg fortsat er super stolt over resultatet – både kreativt og kommercielt.

7. Jeg havde verdens bedste sommer. Vi sad faktisk og snakkede om dette til nytårsmiddagen, og blev enige om, at alle har haft den vildeste sommer i år. Vejret har været upåklageligt godt, og jeg har brugt så meget tid på at bade mig i sol, lykke og havvand – både alene og sammen med andre. Jeg var på Roskilde Festival første gang, og ELSKEDE det – og var, traditionen tro, til Grøn Koncert i Næstved med mine dejlige venner, hvilket var kæmpe succes og meget mindeværdigt.

8. Jeg har nydt at være alene. Det lyder som en let opgave, men har ikke altid været det for mig, da mit hoved ganske enkelt koger over af selvanalyse. I 2018 har jeg elsket mine aleneaftener, og decideret søgt dem til tider.

9. Jeg har lært at elske mig selv. Ja, nu blev det sgu dybt, men for hvert år, der går, bliver jeg bedre til dét dér med selvkærlighed og accept af tidligere kategoriserede “fejl”. Det er fantastisk at fylde 27, fordi jeg både kender og kan lide mig selv bedre end nogensinde før.

10. Jeg føler mig connected med jer igen. Det lyder måske mærkeligt, men jeg har set mig selv glide væk fra nærvær og ind i so/me fælden, men føler mig virkelig tæt forbundet med jer igen. Jeg kan mærke jer, og jeres energi løfter mig virkelig til himmels – i sidste ende er det jer, der gør det hele værd for mig at være influencer.

2 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LÆS, ELLER GENLÆS, MINE 10 BEDSTE INDLÆG I 2018