LEANING IN

ET SMUT FORBI PRADA…

Jeg har en hård dag i dag, okay? Og selvom jeg ikke vil stå ved det, så hjælper shopping altså på dén følelse.

Jeg var et smut forbi Prada for at kigge på en taske, jeg længe har været lun på, men endte faktisk med at komme ud både med taske OG jakke. Den dygtige sælger viste mig forskellige ting, som han forestillede sig, jeg ville være til, og jakken her ramte ikke bare plet på min smag – det var kærlighed ved første blik.

Det er efterhånden sjældent, at jeg shopper nye items, fordi jeg som regel leder efter nye køb secondhand – og fordi jeg, gennem mit arbejde, har mulighed for at låne de sejeste items forskellige steder fra, så jeg følte mig berettiget til at spendere lidt i dag. Hehe!

Tasken her er egentlig en bæltetaske, men også perfekt som crossover. Størrelsen er så ideel, der kan både være det nødvendige samt en vandflaske eller en ekstra bluse. Eller undertøj. Eller hvad pokker man nu har brug for som moderne kvinde. Jeg ELSKER, at den er i gul nylon med det store, blå logo – det gør den sporty og humostisk, og kan virkelig bryde et outfit.

Jakken VAR bare kærlighed ved første blik. Jeg elsker kontrasten mellem det fine, old lady-tweed og nylondetaljerne, samt logoet i gummi. Farven er så overordentligt cool, og den er perfekt oversize.

2 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEANING IN