FAVORITTER FRA WELEDA

BARNLIG LEG OG IMPROTEATER

Jeg har fornyligt valgt at genoptage et lille teaterprojekt, jeg fiflede lidt med tilbage i Næstved-dagene.

Konceptet er simpelt; jeg inviterer venner og veninder op i min lejlighed én gang ugentligt – og så leger vi. Legene er alle bundet op omkring improvisationsteater, og har altså både til formål at underholde, skabe god stemning – og træne folk i at være på foran andre. Vi har kun været i gang af to omgange nu, men det er simpelt hen så sindssygt vellykket, at det var værd at fortælle om. Alle er knaldhamrende dygtige og udfordrer virkelig sig selv – og samtidig er det fantastisk for mig at være tovholder på noget, jeg elsker at lave og føler mig kompetent i, og som, vigtigst af alt, bliver gjort af lyst.

Mit arbejde er temmelig overfladisk og ensomt. Jeg elsker at være min egen chef, men savner samtidig det fællesskab, en arbejdsplads ofte tilbyder. Jeg elsker også mode, og det indtryk, man kan skabe gennem visuelt udtryk. Men jeg savner at mærke mig selv, og jeg savner i særdeleshed at mærke andre. Og her er teater min ultimative yndlinghobby. Derfor startede jeg PROFILER, som vores lillebitte gruppe hedder.

Jeg havde brug for at skrive indlægget her for at inspirere andre i lignende situationer, til at gøre noget ved det. Det kan føles uoverskueligt, fordi hobbyer kræver tid, indlevelse og dedikation – men det er alle anstrengelserne værd. Genoptag den hobby, du elskede som barn, eller prøv kræfter med noget, du altid har ønsker at kaste dig ud i. Det er så givende for dit velvære og overskud, at lignende ikke kan købes for penge.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FAVORITTER FRA WELEDA