GANNI PÅ BUDGET

SIG JA – OGSÅ NÅR DU BLIVER FRIET TIL PÅ GADEN!

Her til middag havde jeg en ret katharsis-agtig oplevelse: Jeg gik i min egen verden ned af Købmagergade, og bliver spontant stoppet af en gruppe unge mennesker på intro-tur, som spørger, om jeg ikke vil deltage i er filmet frieri, hvor jeg altså skulle fries til. Først var jeg lidt forvirret, men endte alligevel ret hurtigt med at takke ja, hvorefter en fyr knæler foran mig og frier med en pakke snus og efterfølgende får et kys på kinden af mig. Det lyder måske grænseoverskridende, men det var faktisk helt vildt sjovt, og bragte mit humør helt i vejret.

Herefter går jeg videre med Olga, og bliver stoppet af en italiensk tjener, der vil snakke med Olga, men også høre lidt om mig. Vi ender snakken med et “Ciao Bella, du er så smuk!” hvilket endnu engang bragte både adrenalin og humør op.

Sidst, men ikke mindst, kommer en hjemløs gående mod mig for at hilse på Olga, og vi står og snakker i 10 minutter om vind og vejr.

Det handler om at sige ja til de ting, livet byder dig – men også at mene dit ja, og gå ind i situationer med et positivt mind set. I dag var et lidt ekstremt eksempel på lige netop dette, men måske også præcis det, der statuerede vigtigheden af ja’er overfor mig selv.

Misforstå mig ikke, det er absolut lige så vigtigt at kunne vælge fra og sige nej – men det har jeg nu aldrig haft et reelt problem med. Mærk efter og pas på dig selv, men overskrid også dine grænser engang imellem for at blive udfordret og mærke livet. Vi kan blive lammet af angst, frygt for at fejle, pinlighed eller generthed – men at skubbe disse ting til side og bare kaste sig ud i mulighederne er sundt på sådan en grå tirsdag.

6 comments

  • Thea

    Hej Marie,
    Virkelig fint indlæg. Gav stof til eftertanke! Og så ville jeg bare nævne at dit hår, i min optik, er det fineste du har haft! Ser så sundt og smukt ud.
    Hav en skøn dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det er jo ren Tove det der :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Dejligt emne :-)

    Hvor er det flotte spejl i baggrunden fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Det er et gammelt ét fra Casa shop :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GANNI PÅ BUDGET