KÆRESTESORG

Fuck spørgsmål om hårfarve og nyeste tendenser; det absolut oftest stillede spørgsmål til mig handler om noget meget mere alvorligt, og derfor også mere abstrakt… kærestesorg.

Jeg ved egentlig ikke, hvordan jeg pludselig blev sådan én, man spørger til råds om kærestesorg, men det er jeg altså blevet, og det er et ansvar, jeg tager ekstremt alvorligt. Jeg vil vanvittigt gerne hjælpe, selvom det forevigt vil forekomme fattigt at hjælpe over skrift, når problemerne, sorgen og smerten hober sig op til en sådan størrelse.

Jovist har jeg indviet jer i en del forhold gennem tiden; hele tre, for at det ikke skal være løgn – og derfor også den tilhørende sorgproces, som følge af et break up. Det ansvar synes jeg, man bør tage på sig, når man ytrer sig online om forelskelse og den ekstase, der opstår herved. Ja, det er langt sjovere at skrive et indlæg om forelskelse, ligesom det også er sjovere at skrive et indlæg om succes end nederlag – men med store følelser følger store følelser – og når forelskelsen og kærligheden smuldrer, gør det vanvittigt ondt.

Jeg får ugentligt spørgsmål i kommentarfeltet, på mail eller direct på Instagram omkring gode råd til håndtering af kæresteproblemer og hjertesorg, og jeg er desværre ikke klog nok på området til at dele ud af de psykologiske mekanismer, der gør sig gældende, og som optimerer sorgprocessen, men jeg er en ekstremt følsom pige med et kæmpe hjerte, som både har oplevet stormende forelskelser, utroskab, spørgsmål om børn og ægteskab – og selvfølgelig hjertesorg. Derfor tør jeg lave dette indlæg. For måske nogle af jer ikke har brug for at blive analyseret, men blot kunne relatere:

Jeg forelsker mig let. Eller, det vil sige – HVIS jeg forelsker mig, så sker det hurtigt. Altså, forelsker jeg mig ikke tit, men når det sker, der er ekstrem meget kærlighed på spil. Alligevel har jeg sjældent oplevet reel kærestesorg, måske fordi, jeg har én eller anden mærkelig rationalitet omkring brud. Hvis jeg kan se, at vi er forkerte for hinanden, gør det bare ikke lige så ondt at skilles. Jeg dyrker kontrol i forhold, og så længe, jeg sidder med magten, kan jeg ikke blive rigtig ked af det, for så ligger beslutningen i sidste ende hos mig. Når kontrollen bliver taget fra mig, bliver jeg sindssyg. Jeg kan slet ikke kende mig selv, mine mønstre eller handlinger, og jeg bliver en rigtig ærgerlig udgave af Marie, som ynker sig selv, bliver egoistisk og helst vil klare problemerne selv. Det er hammer usundt, og efterfølgende kan jeg godt se, hvad jeg BURDE have gjort, hvilket også er de råd, jeg vil give videre til jer…

Og lige én vigtig detalje: Når jeg skriver “forhold”, så mener jeg i virkeligheden “relation”. Kærestesorg kommer nemlig ikke kun efter endt forhold, men efter endt forelskelse, hvilket jeg personligt stiftede tæt kendskab med fornyligt, og derfor totalt kan føle med på.

1. I går fra hinanden af en årsag. Om du er blevet gået fra, eller selv har valgt at slutte forholdet, så sker alt af en årsag. Jeg har været i forhold, der føltes så ekstatiske, stormende og fantastiske, at der ikke var plads til hverdag – så selvom det hele var magisk, ville det aldrig kunne holde i længden. Jeg har også været i forhold, hvor vores værdier spillede, men vi var forskellige steder i livet, og derfor endte med at dræbe magien. Jeg har også været i forhold, hvor det hele var så rigtigt, at det til sidst blev kedeligt. Der er ingen opskrift på, hvorfor man går fra hinanden, men hvis det sker, kan du ikke gøre andet end at tackle det derfra.

2. Søg din familie, venner og veninder. Man kan jo seriøst føle, at man skal dø, ikke? Og dér er mit bedste råd virkelig AT GRIBE UD! Du må ikke se dig selv som en belastning; et godt venskab skal kunne holde til en hjælpende hånd, og mange venskaber forstærkes altså netop i processen, hvor man tør være sårbar overfor andre.

3. Gør noget godt for dig selv. Jeg er typen, der har brug for at manifestere bruddet fysisk, og f.eks. rykke rundt i lejligheden, få ny frisure eller bestille en rejse. Særligt, hvis du følte dig begrænset i forholdet, er det nu, du kan gøre noget for dig selv. Kunne han ikke lide korthårede piger, selvom du altid har drømt om at være korthåret? Så klip det hår! Hadede han skiferier, selvom du har rejst til Alperne hvert år? Så bestil den ferie!

4. Græd. Græd, græd, græd. Det er så hammer forløsende. Og du er ikke svag af den grund. Græd alene, med dine veninder, eller til en dårlig, romantisk komedie – jeg lover dig, at det virker.

5. Don’t be crazy. Et rigtigt godt råd, der er super svært at følge, når man står med mavepinen. Helt ærligt, gør det dig så gladere at tjekke hans Instagram-profil hvert 10. minut? At tjekke, hvornår han sidst var online på Facebook? Eller hvor høj, hans snapscore er? Hvis man i fællesskab efter et brud vurderer, at man skal holde kontakten, så kan det sikkert godt fungere (selvom jeg personligt altid har brug for en kold tyrker, for at finde mit helt til rette i de nye roller), men lad nu være med at være den sindssyge kælling, der endnu engang ringer til ham grædende kl. 3 om natten. Den sejr skal han bare ikke have.

Der er som sagt ingen reel opskrift på dét her, men jeg håber alligevel, at indlægget her kan være en lille hjælp i en svær situation. Jeg lover, at tiden heler sårene, selvom det er pisseirriterende at høre på. En dag vågner du op og forstår pludseligt, hvorfor det skulle slutte – og indtil da, skal du bare dyrke alt, der gør dig glad.