TRÆNINGSNARKOMANER = ALIENS?

CHANCEN ELLER AMBULANCEN

Kender du dét; at sidde til en super fantastisk middag og få vendt alle følelser, der overhovedet er i registeret uden reelt svar på dine problemer? Ja, tricket er så åbenbart at tage en taxa hjem, og vende samme problemer med din chauffør.

Jeg har været godt og grundigt heartbroken den sidste måned, af uransagelig årsager. Måske fordi, Merkur og Jupiter har stået i retrograd, måske fordi, jeg havde behov for lidt velfortjent payback, eller måske fordi jeg bare har kastet mine følelser i grams. Heartbroken har jeg i hvert fald været.

Nå, sagen er så den, at jeg har vendt situationen med hele min venindegruppe af enormt mange gange, uden at nå til et reelt svar. Eller, i hvert fald ikke et svar, der ændrede noget. Jeg har følt mig magtesløs. Decideret powerless. For første gang LÆNGE. Indtil jeg i går tog en taxa hjem, og følte et pludseligt behov for at sætte min stakkels chauffør ind i situationen…

Han sagde, at kærlighed handler om “chancen eller ambulancen”. Når følelser bliver sat på spidsen, er det knald eller fald at give efter og berette om selv samme, og i denne situation var det absolut fald at give efter for dette behov. Jeg var for hurtig. For intuitiv. Lod ikke hans følelser følge med. Det gav mig en vild closure at tale med et fremmed menneske så nært om mine problemer og alligevel så langt fra – fordi jeg på mange måder følte en forståelse, og alligevel en afstand, der gav mulighed for fri snak. Han kendte mig ikke, og behøvede derved ikke at please mine følelser. Ret skrækkeligt, men også ret forløsende. Sandheden?

Jeg ramte klart “ambulancen” for en måned siden. Efter afslaget skreg mit hjerte på healing, og jeg reagerede ved at sælge til højstbydende. Ikke særlig sundt, set i bakspejlet, og muligvis også selv samme, der startede mit behov for intense dating-refleksioner her på bloggen. For hvem er man egentlig, når følelser er stærke, virkelig og intense – men ikke gengældt? Et offer for romantik, ifølge min taxachauffør. På ti minutter satte han sig ind i situationen og retfærdiggjorde min “udvalgtes” handlinger. Av. Så føler man sig altså lidt dum. Men også ret klog for at betale 110kr. for en psykolog/transportmulighed og spare selv samme i offerrolleudgifter.

7 comments

  • e

    woaw, hvor kender jeg det godt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kære Marie,
    Det lyder enormt smukt og dybt rørende- men faktisk også lidt indforstået at læse om. Kan du uddbybe lidt mere om hvad der er sket? Mistede du en fyr du godt gad, og hvad mener taxachaufføren med chancen eller ambulancen, andet end at det går godt eller skidt?
    KNUS M

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Hvad der er sket på et mere privat plan vil jeg gerne holde for mig selv. Men ja, chancen eller ambulancen er en metafor for “knald eller fald”, som på en måde indkapsler følelser bedre og mere nuanceret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dot

    Så sårbart og rørende indlæg at læse.
    Og jeg kan se mig selv i det. Jeg vil bare sige; tiden er din ven. På alle måder. Det kan godt være kroppen går i forfald, men jeg oplever det stik modsatte med sindet.
    Det er skønt, men også pissehårdt at være ung kvinde. Hæng i.
    Knus, D.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Fantastisk smukt skrevet Marie, jeg håber du tør satse igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Mange tak; det håber jeg også <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

TRÆNINGSNARKOMANER = ALIENS?