MISFORSTÅ MIG NU IKKE, MEN…

Vil man gerne have drama, kan man skabe drama ud af alt. Så simpelt er det.

Og tro mig, jeg kender til drama.

Hvis man gerne vil misforstå mig, er det fandens let at finde noget at misforstå. Jeg har en del indlæg i arkiverne, som I kan gå tilbage og lade jer provokere af.

Jeg elsker jeres beskeder, og jeg elsker, når I udfordrer mig i kommentarfeltet, men jeg må også være ærlig at indrømme, at jeg sommetider kan blive sindssyg over de mange misforståelser, der opstår, når man publicerer tekster online. Ja, misforståelserne kan også opstå, når man diskuterer ansigt til ansigt, men der er det langt lettere at læse hinanden og eventuelt forklare eller udglatte.

Indforståetheden er ikke-eksisterende, hvilket både skyldes online kommunikation generelt, hvor kropssprog og signaler som ironi, sarkasme og seriøsitet ikke kommer til sin ret – men problemet er selvfølgelig også, at vi jo ikke kender hinanden sådan rigtigt, jer og mig – og at nogle af jer kun læser med en enkelt gang eller to, og derfor aldrig lærer at forstå mig.

Men bare lige for at slå én ting fast…så er jeg aldrig ude på at såre nogen. Så simpelt kan det siges. Jo, jeg vil da gerne flytte grænser og sætte jeres livssyn i perspektiv i forhold til mit eget; det er jo det, jeg elsker allermest ved dette medie, men jeg føler sommetider, at der kan gøres et for stort nummer ud af f.eks. ordvalg her på bloggen:

Hvis jeg nu siger, at alle mænd er svin, så mener jeg selvfølgelig ikke ALLE mænd. Din far behøver ikke at være et svin, bare fordi jeg er sur på mænd. Og når jeg udråber lyserød som ny yndlingsfarve, betyder det ikke, at jeg pludselig ikke kan fordrage gul, og at du derfor heller ikke må gå i gul.

Måske det bare er mig, der misforstår jer, og er lidt til den overfølsomme side (say what?), men jeg havde simpelt hen brug for at skrive dette indlæg som en forklaring, eller måske sågar undskyldning til de af jer, der har følt sig trådt på i tidens løb. Så. Undskyld.