“HAR DU FÅET HUND?”

Mange af jer på det seneste har efterspurgt dette indlæg, og det har selvfølgelig været på tegnebrættet længe – jeg har bare haft behov for ro og tid til at forstå det hele, og ikke mindst til at lære min lille, nye baby at kende.

Ja, jeg har fået hund.

Hun hedder Olga, og er af racen maltipoo – altså blandet malteser og toy poodle, hvilket både gør hende ufatteligt nuttet at se på, men som også betyder, at hun ikke fælder, og er helt ekstrem lærenem og selskabelig.

At få en hund er en STOR beslutning. Meget større, end jeg lige havde forestillet mig. Jeg er ikke vokset op med hund, og har derfor skulle starte helt forfra i lærringen omkring hunde generelt, og oveni skulle lære min lille skat at kende. Hun er utrolig dejlig. Social, dygtig og glad i låget. Lige nu er hun knapt 14 uger, og jeg har haft hende i 2 af dem.

For et par år tilbage legede jeg med tanken om at få hund, men blev advaret alle vegne fra om det store ansvar, det er, og valgte derfor ikke at gå videre med ideen. For et par uger siden mødte jeg så Olga gennem en veninde, der skulle af med hende, og jeg forelskede mig lige på stedet. Jeg er måske ikke “hunde-menneske” generelt, men jeg er klart Olga-menneske. For hun er noget særligt, og vandt mit hjerte fra start.

Det ER hårdt. Det er fucking hårdt. Det er ikke for sjov, at folk sammenligner hundehvalpe og babyer. Jeg har øjeblikke, hvor jeg ser på hende og tænker, om det mon var det rigtige for mig, og om jeg kan løfte ansvaret – men for det meste hygger jeg mig bare med hende og er glad.

Mit job er perfekt indrettet til at være hundeejer; jeg er hjemme det meste af dagen, og jeg kan tage hende med rundt de fleste steder, så hun får godt med stimuli og kærlighed. Måske det netop var dét, der trickede min beslutning – fordi jeg lever så meget i min egen verden og i mit hoved, tror jeg, det er sundt for mig at skulle være noget for et andet væsen permanent.

Vi er stadigvæk ved at lære hinanden at kende, og Olga er stadigvæk en lille hvalp med brug for ekstra meget opmærksomhed, omsorg, kærlighed og stimuli. Det er en vanvittig proces, som jeg heldigvis føler mig klar til at løfte, men jeg kan bruge AL den hjælp, jeg kan få – og jeg ved, der sidder nogle sindssygt kompetente hundeejere derude, som sikkert har gode råd at dele ud af. Så – fyr løs! Og sig hej til min lille skat; Olga!