STATUS PÅ LIVET SOM HUNDE-MOR

FLERE MATCHES PÅ TINDER? HER ER MIT BEDSTE TIP:

…like nogle flere fyre. Ja, det lyder simpelt, og måske også en anelse uambitiøst – men man har det sgu med at falde i type-fælden, og derved kun swipe til højre, hvis manden falder præcis ned i din type-kasse.

Jeg har efterhånden fattet, at jeg ikke har en type, selvom jeg stadigvæk holder af at kategorisere flirts indenfor mine præferencer. Men hvem kemien spiller med, kan simpelt hen ikke forudbestemmes på dén måde.

Jeg har f.eks. altid tænkt, at jeg var til høje drenge med brune øjne, mørkt hår og halv-ranglet bygning. Og de måtte gerne være lidt artsyfartsy med et skrøbeligt, poetisk sind og en skrækkelig fortid, jeg kunne redde dem fra. Derfor er jeg gået konsekvent efter denne type – men da der ikke var flere tilbage (som matchede igen – og, let’s face it, denne type er alligevel aldrig på Tinder), måtte jeg ligesom se udover min indsnævrethed og åbne horisonten.

Og så sker der altså ting og sager.

Jeg snakker selvfølgelig ikke kun om Tinder her, men om kærlighed generelt.

Vi er SÅ kræsne. Men denne kræsenhed er altså ikke så eksotisk og lækker, som den lyder. Den holder os fastlåst i et mønster, som muligvis ikke er sundt for os.

Og så er kemi – wow, BANEBRYDENDE – den allervigtigste faktor. I hvert fald for mig. Og kemi kan ikke gøres op i typer. Kemi er kemi. Og kemi for mig kan altså også opstå med en lav, blåøjet fyr med gode familieværdier, selvom jeg umiddelbart har outsourcet feltet.

Og når vi nu alligevel snakker kemi, så forstår jeg simpelt hen ikke behovet for at skrive side op og side ned som indledning på Tinder. Hvis der er et match, skal vi mødes. Bum. For først her kan jeg mærke, om denne kemi, eller seksuelle tension, lever. Og når alt kommer til alt, elsker jeg faktisk at gå på date. Jeg synes, det er helt vildt hyggeligt, en god øvelse i small talk, og en spændende måde at møde mennesker på. Selv på en dårlig date kan man mærke, at man lever, ikke?

Vi skal selvfølgelig ikke gå på kompromis med kærlighed og date whoever, men jeg vil gerne slå et slag for at bryde datingmønsteret. Det vil jeg i hvert fald forsøge. Der er jo, om ikke andet, en grund til, at jeg stadigvæk er single.

Læs eventuelt mit indlæg med typer af mænd på Tinder, så I forstår, hvad I er oppe imod.

5 comments

  • Alberte

    Hej Marie,

    Jeg elsker din top, hvor er den fra? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Hvor er din top fra? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh ja, høje, ranglede, gerne kortklippede og med mørke øjenbryn – hele min ungdom ledte jeg lidt efter skater udgaven af Dylan Mckay, men som 20 årig gav jeg op og fandt en sød, artig unidreng :p

    Min søde skægabe sniger sig da også op på 186, har brunt hår og skal til at tage motorcykelkørekort.. men altså, dertil er han super sød, meget meget lidt ballademager og græder til “PS I Love you”. Så Dylan blev det ikke, men her, 8 år efter er det sgu helt helt ok ;)

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste i

STATUS PÅ LIVET SOM HUNDE-MOR