FLERE MATCHES PÅ TINDER? HER ER MIT BEDSTE TIP:
…like nogle flere fyre. Ja, det lyder simpelt, og måske også en anelse uambitiøst – men man har det sgu med at falde i type-fælden, og derved kun swipe til højre, hvis manden falder præcis ned i din type-kasse.
Jeg har efterhånden fattet, at jeg ikke har en type, selvom jeg stadigvæk holder af at kategorisere flirts indenfor mine præferencer. Men hvem kemien spiller med, kan simpelt hen ikke forudbestemmes på dén måde.
Og så sker der altså ting og sager.
Jeg snakker selvfølgelig ikke kun om Tinder her, men om kærlighed generelt.
Vi er SÅ kræsne. Men denne kræsenhed er altså ikke så eksotisk og lækker, som den lyder. Den holder os fastlåst i et mønster, som muligvis ikke er sundt for os.
Og så er kemi – wow, BANEBRYDENDE – den allervigtigste faktor. I hvert fald for mig. Og kemi kan ikke gøres op i typer. Kemi er kemi. Og kemi for mig kan altså også opstå med en lav, blåøjet fyr med gode familieværdier, selvom jeg umiddelbart har outsourcet feltet.
Og når vi nu alligevel snakker kemi, så forstår jeg simpelt hen ikke behovet for at skrive side op og side ned som indledning på Tinder. Hvis der er et match, skal vi mødes. Bum. For først her kan jeg mærke, om denne kemi, eller seksuelle tension, lever. Og når alt kommer til alt, elsker jeg faktisk at gå på date. Jeg synes, det er helt vildt hyggeligt, en god øvelse i small talk, og en spændende måde at møde mennesker på. Selv på en dårlig date kan man mærke, at man lever, ikke?
Vi skal selvfølgelig ikke gå på kompromis med kærlighed og date whoever, men jeg vil gerne slå et slag for at bryde datingmønsteret. Det vil jeg i hvert fald forsøge. Der er jo, om ikke andet, en grund til, at jeg stadigvæk er single.
Læs eventuelt mit indlæg med typer af mænd på Tinder, så I forstår, hvad I er oppe imod.
Hej Marie,
Jeg elsker din top, hvor er den fra? :-)