SPAR 25% HOS GINA TRICOT

10 ORD/SÆTNINGER, VI IKKE BRUGER NOK – OG 5, VI BRUGER FOR MEGET

10 ORD/SÆTNINGER, VI IKKE BRUGER NOK:
Yndig: Én af mine ekskærester “introducerede” mig for yndig, og brugte det ret meget. For mig er yndig en afart af smuk, som er mere uskyldig og som desuden ligger godt i munden.
Bedårende: Lidt i samme kategori som yndig, og desværre også et enormt forbigået adjektiv. Jeg vil fandeme gerne kaldes bedårende.
Karl Smart: Jeg elskede de gamle udtryk, som egentlig altid har været lidt kiksede, men som alligevel beskriver godt. Din fucking Karl Smart. Det er sguda nuttet.
Åndet: Jeg bruger både “åndet” og “åndssvagt” ret meget, og åndet er bare virkelig en fed måde at udtrykke sig omkring noget lettere negativt og måske sågar fjollet på – lidt alà træls, men knapt så jysk.
Fuck you: Vi siger “Fuck dig” hele tiden, men når man bruger “Fuck you”, bliver stemningen pludselig dejlig barnlig og humoristisk.
Fru/frk./hr.: Selvfølgelig ikke på formel vis, men for sjov. Hvad så, frk. Jedig? I love it.
Henrivende: Når noget bare er lidt for fantastisk.
Betagende: Når noget bare er lidt for fantastisk OG spændende på samme tid. Haha.
Betuttet: “Hun havde sådan et betuttet udtryk”. Det er også ret cute.
Hvordan går det?: Altså; vi kaster “Hvordan går det” i flæng, men mener egentlig bare “hej, jeg forsøger at virke interesseret”.

5 ORD/SÆTNINGER, VI BRUGER FOR MEGET:
Feminisme: Godt ord. Vi forstår alle sammen vigtigheden af betydningen, men kommer måske til at misbruge ordet en smule disse tider. Eller er det bare mig?
Kontroversiel: Pludselig er alt kontroversielt. Og jeg bruger personligt selv ordet ALT for meget. Måske det slet ikke er kontroversielt, hvis du behøver at advare først.
“Sådan dér”: Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: Det lyder SÅ fjollet at have en seriøs snak med en ellers godt begavet person, som så pludselig bruger “Sådan dér” til at lede efter ord. Han var, sådan dér, super, sådan dér, lækker.”
Nice: Jeg bruger “nice” ALT for meget, og hader det egentlig. Det er ikke et særligt pænt ord. Og det lyder dumt. Men nu er det altså bare så integreret i vores sprog, at det er uundgåeligt.
Hvordan går det?: På den overfladiske måde. Jeg hader at blive spurgt, hvis folk alligevel ikke vil høre svaret. “Nu skal du høre, det går faktisk helt af helvede til. Jeg er lige blevet dumpet, står i økonomisk lavvande og hader alle mennesker omkring mig. Inklusivt mig selv.”

9 comments

  • Celina

    Kan varmt anbefale at tage et kig på:
    https://danskeudtryk.dk/index/
    Der gemmer sig nogle ret geniale gamle udtryk, som burde bruges mere! :) Knus Celina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Marie,
    Tak for en inspirerende og spændende blog! Jeg vil gerne spørge hvor din hvide hårbøjle er fra?

    Rigtig god sommer!
    Kh Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Tak for den! Den er købt hos Mads Nørgaard :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    “Jøsses” er også mega “nice” 😉 Og jeg bruger meget “fråderen” hæhæ

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Du mangler lige “på en måde”. Lige så tit som folk slutter en sætning med “sådan dér” er der mange der bruger “på en måde” og så blev det de prøvede at sige lige gjort virkelig usikkert 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    At ‘spille fandango’ eller ‘spille Kong Gulerod’ er simpelthen også klasse udtryk, der desværre er blevet glemt med tiden…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Føler at ordene du mener burde siges noget oftere, er ord som ofte bliver brugt i daglig tale i (Øst)Jylland – men måske det bare er min omgangskreds? Hvad ved jeg, men at det er skønne ord, det ved jeg! :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kunne ikke være mere enig! Vi har vildt mange flotte og lidt ældre ord, som vi ikke bruger nok. I stedet vil vi åbenbart hellere lyde som en ridset plade og bruge de samme igen og igen. Forhåbentligt er der flere der får øjnene op for det med tiden😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SPAR 25% HOS GINA TRICOT