MINI-DAGBOG OG KØB FRA MALMØ

En tur med Oslobåden blev, grundet vejrudsigten, hurtigt lavet om til en tur til Malmø, hvor det blev hele 17 grader, og Anne og jeg derfor kunne nyde en solrig omgang Sverige med dejlig mad og fine køb. Dette er på mange måder et ubrugeligt indlæg, da jeg hverken anbefaler eller namedropper, men heg synes alligevel, det havde en hyggelig og tiltrængt personlig relevans her på bloggen:
Jeg var iført denimjakke fra Levi’s, T-shirt fra & Other Stories, jeans fra Redone, taske fra Chanel og solbriller fra Céline – meget forårsagtig, ikke?
Det er blevet lidt en joke for os, at Malmø er lig softice, men i hvert fald nød jeg årets første softice i det gode vejr.
Min rejsepartner og sandsynligvis kommende hustru, Anne, iført den fineste jakke fra Saks Potts, som jeg ved, hun har været utålmodig for at sporte, men tidligere har holdt igen på grundet vejret!
Lidt souvenirs og et pænt, lilla tog – stationen i Malmø har et godt udvalg af magasiner, og jeg købte Muse og Please! med hjem.
Der er super mange seje vintage-butikker i Malmø, og selvom vi desværre løb ind i en del uheldige mandags-lukninger, lykkedes det mig at komme hjem med en fin denimkjole og antikt service.
Virkelig et hyggeligt forårsindlæg! Din Levi’s denimjakke er virkelig skøn og den fineste vask, jo!