EN KVINDE-DRØM

6 HVERDAGSOBSERVATIONER OG SITUATIONER

789f9dca-d5ad-4aaf-9d62-d4d6adb3886e

1. Når man, efter et bad, står nøgen og tørrer hår, og i øjenkrogen får øje på en håndværker. Jeg vender mig om, og får øjenkontakt. Så har de simpelt hen placeret et stillads foran mit badeværelse, og en eller anden random håndværker har fået en sygt opgraderet arbejdsdag.

2. Chef’s Table på Netflix er det bedste, lækreste og smukkeste madprogram af dem alle. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor inspireret og underholdt, jeg bliver af at se det.

3. Hvor er det bare optur at spille pigerne mod drengene. Forleden spillede jeg Hint med en masse venner, og der praktiserede vi netop pigerne-mod-drengene konceptet, og det er altså bare altid skide skægt.

4. Jeg elsker bagt avocado svøbt i bacon.

5. Jeg passede Lilli søndag og mandag, og i toget på vej til Næstved rendte Lilli rundt og ville se og pille ved alting, inklusivt knappen til toiletdøren i bagerste vogn, hvor der er plads til cykler og barnevogne – altså, et kæmpestort toilet med stor skydedør. Hun trykker på knappen, og døren åbnes i en nærmest slowmotion agtig bevægelse, og til min store skræk kan jeg se, at der sidder en ung fyr på toilettet og skider. Vi får begge panik i øjnene, og jeg skynder mig at trykke på knappen igen for at lukke døren. Døren lukker lidt til, men Lilli er hurtig til endnu engang at give knappen et tryk, så den igen åbnes helt op. Alle grinede, undtagen den stakkels, skidende fyr.

6. Når jeg taler, bytter jeg ofte om på ordstillinger og formulerer mig generelt set ret rodet. Jeg tænker altid mens, jeg taler, så nogle gange passer tanke- og talestrøm ikke super godt sammen. Det er en ny observation, jeg har gjort mig omkring mig selv.

4 comments

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN KVINDE-DRØM