NYE KOMEDIESERIE-FAVORITTER FRA NETFLIX

MA OG RIE

587667f2-f4a7-4033-b372-61cca99a6613

Når jeg er sammen med mennesker, der gør mig tryg og glad, er jeg god til at være til stede i situationen – eller til stede i dem. Som om, de smitter. På den gode måde. Jeg mister min selvbevidsthed, og er der ligesom bare som mig selv, uden at tænke over, hvordan jeg egentlig fremstår og agerer.

Når jeg er alene, har jeg tendens til at mærke tingene for meget. Jeg bliver hypersensitiv, og mærker lyde, følelser, berøring og andre indtryk i så voldsom en grad, at jeg helt kan forsvinde væk i stimuliene. Det er både enormt smukt, og enormt farligt, for det gør mig næsten sindssyg at tænke så meget over tingene. Og jeg har altid været bange for at blive sindssyg, hvis jeg giver slip.

Jeg tør godt mærke mig selv. Men for mig har det aldrig været et spørgsmål om at turde, men om at holde igen, for ikke at lade det kamme over. At mærke mig selv er det mest naturlige i verden, men jeg skal konstant holde fast i rælingen, for ikke at falde overbord. Følelser er min virkelighed, og jo større, jo bedre.

Der er det her åndssvage paradoks i mig; som om, jeg sommetider føler mig som to forskellige personer, selvom det måske lyder freaky:

Den ene del er udadvendt, handlekraftig, dominerende, initiativrig og hurtig på aftrækkeren. Lad os kalde hende Ma.

Den anden del er sensitiv, eftertænksom, kreativ og menneskesky. Lad os kalde hende Rie.

Jeg bliver sommetider misforstået, netop grundet dette paradoks i mig. Og af én eller anden årsag føles det som om, at de to sider af mig ikke altid kan lide hinanden.

Ma synes, af Rie burde tage sig sammen, stå tidligere op og få produceret noget af værdi. Ma synes samtidig, at Rie er super eksotisk, interessant og en mere poetisk, end hende selv.

Rie synes, at Ma er for meget. At tingene går alt for stærkt, at hun stresser og er mere fokuseret på anerkendelse end nærvær. Samtidig er Rie vild med Mas evne til at bevæge sig fremad.

Jeg blev for alvor opmærksom på denne todelthed, da jeg begyndte at interessere mig for, og læse op på, Enneagrammet. Jeg bonede nemlig meget tydeligt ud på to typer: Den kreative, indadvendte 4’er og den succesjagtende 3’er. Det hjalp mig på en måde at kunne forstå mine to sider, og gav mig et sprog til beskrivelsen af disse. Men måske er det bare mig. At være splittet. Måske er det ikke engang splittelse, men bare mig. MaRie. Jeg er i hvert fald ingenlunde færdig med dén tanke.

Det er faktisk ret grænseoverskridende at sætte jer ind i disse tanker om mig selv, for når jeg læser teksten her igennem, kan jeg godt mærke, at det lyder en anelse skørt. Og det er det mærke også. Disse dage har jeg bare været så splittet omkring mig selv, at jeg havde brug for at få sat ord på forvirringen. Sandheden er, at det er nemt for mig at skrive om heartbreaks og gymnasietid. For det er bearbejdede, overståede kapitler, og noget, alle kan forholde sig til på den ene eller anden måde. Indlæg som dette gør mig rædselsslagen at publicere, fordi det er min virkelighed lige nu – og fordi det netop er lettere at fortælle og beskrive fortiden end nutiden, synes jeg, indlæg som dette er ekstra vigtigte skrive. Og udgive.

6 comments

  • Sara

    Kære Ma & Rie! Jeg vil bare gerne sige, at jeg synes det er utroligt befriende, at du også kommer med sådanne indlæg én gang imellem. Selvfølgelig er det også skønt, at høre om mode, anbefalinger og kigge på dine mere visuelle indlæg, men det er også dejligt at se det menneske der ligger bagved- ingen er perfekte, og det er en styrke at kunne vise følelser og sårbarhed. Jeg ser lidt livet som en slags vægt – vi er nød til at have lidt af begge dele for at vægten skal kunne stå lige- en slags balance. Det samme gælder vores personligheder, alle mennesker er sammensatte, også handler det bare om at finde balancen imellem, og gøre det til en styrke!
    God dag ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Fint skrevet!

    Jeg tror det er helt naturligt! Specielt for kreative mennesker, at føle sig splittet mellem to forskellige verdener, og ikke mindst den der momentane følelse af at vanviddet ligger lige under overfladen og lurer.
    Så du lyder ikke skør! Tværtimod. Det lyder i virkeligheden bare som om at Rie måske er mest fremme i skoene lige pt, og du derfor reflekterer meget over dig selv.

    Hvis det hjælper dig at dele dem op, så er det jo fint! Men jeg mener måske også at accepten af, at man er et sammensat menneske er ret vigtig. Som du selv så fint skriver, så kan de to forskellige sider næsten irriterer hinanden, hvilket jo på sin vis er ret ulykkeligt. Og er der noget værre end “moralske tømmermænd” over sig selv, når det i virkeligheden bare var nemmere at sige “pyt”! Pyt pyt.. så er jeg Ma den ene dag og Rie den anden alt efter hvilket ben jeg lige får ud af sengen. Jeg kan godt forstå det kn virke helt skizofrent, men så længe du trives, (og ikke ser ting der ikke er der), så tro mig; vi er mange der gynger den samme båd 😬
    Og jo ældre du bliver, jo mere vil de to sider måske nærme sig hinanden og forene sig mere😊 Man bliver sgu så gennemsigtig når man bliver gammel og “klog”. Nyd du bare vildskaben lidt endnu 😘😘

    Stort kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Jeg tror ethvert menneske er polyfoniske sammensat af et utal af stemmer. Nogle modsatrettede, kontraproduktive og ambivalente, andre lettere forenelige. Selv dét man ville kalde éns egen stemme er dybt sammenvævet og svært adskillelig fra f.eks. éns venners stemmer, den litteratur man har læst, artikler, manuskripter, samfundets normer osv. osv. Mennesket er udleveret til denne flerstemmighed, men den er samtidig også betingelsen for empati (“jeg forstår dig, fordi jeg kender den stemme fra mig selv”). Så du Gillian Wearings udstilling på SMK? Den indeholdt netop disse idéer om mennesket.
    Mit håb er, at alt det her på en eller anden måde, kan være en trøst. Du er ikke alene med ambivalensen.
    Kærlige hilsener

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Hej Anita, tusind tak for din besked. Jeg er enig, og tror også, at vi alle er sammensat af forskellige dele – det er som oftest bare noget, jeg oplever, at folk tier omkring, fordi de er bange for at virke flakkende eller usikre. Jeg så godt Gillian Wearing på SMK og elskede udstillingen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Vigtigt indlæg! Det er vigtigt at få sat fokus på, at der ikke er noget i vejen med at føle sig usikker på sin identitet, selvom man egentligt er afklaret – det hænger ofte sammen. Jeg er selv flittig bruger af Enneagrammet og det hjalp mig virkelig til at forstå mig selv. Specielt “vingerne” er gode til at forklare, hvorfor man er et komplekst menneske.
    SÅ tak for et dejligt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie Stella Wibe Jedig

      Hej Sine, spændende at du også benytter Enneagrammet. Jeg har nemlig også en vinge, og det hjalp også mig til at forstå nogle dele af mig selv, der på en måde aldrig har hængt sammen for mig. Tak for din kommentar.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYE KOMEDIESERIE-FAVORITTER FRA NETFLIX